Millarikke.

2012-01-17T21:44:00.001+01:00

Okay, jeg ved ikke, om der er nogle, der kommer til at læse det her.
Men jeg har oprettet en tumblr, da jeg synes, det er meget nemmere og mindre tidskrævende.
what-if-we-die.tumblr.com
Take a look.

This is the end

2011-12-30T12:59:00.000+01:00

Jeg har aldrig haft det bedre. Mit værelse roder, jeg overholder ikke altid mine aftaler og jeg har tit en dårlig hårdag. Men alting er virkelig faldet på plads efter jeg er startet på gymnasiet. Jeg har det fantastisk, jeg er glad og smilende. Jeg føler, at jeg hører hjemme, og at jeg har fundet min plads. Jeg har fået nye venner, venner, som jeg ved, vil stå ved min side til hver en tid. Det går godt mellem mig og Magnus, vi har fundet balancen.
Jeg har fundet mig selv. Jeg ved nu, hvem Camilla er. Jeg er glad for mig selv, tilfreds med den, jeg er.

Derfor har jeg taget den beslutning, at holde op med at blogge. Jeg føler ikke, jeg har tiden og lysten til det mere, og det har på det sidste været med halvhjertede indlæg, jeg har ligesom ikke mig selv med i det mere.
Jeg vil gerne takke jer. I har støttet mig og fået mig til at smile. I er nogle skønne mennesker, og nogle af jer føler jeg endda, jeg kender. Af hjertet tak.

Jeg håber, I alle får et brag af en nytårsaften, en god start på det nye år.
Og til alle fantastiske mennesker: "Shoot for the moon. Even if you miss. you'll land among the stars."

Jeg elsker dig <3

2011-12-26T18:13:00.001+01:00

Jeg elsker dig Camilla <3

It ain't christmas yet

2011-12-22T19:49:00.000+01:00

Jeg nyder at have ferie. At man kan gøre hvad man vil, hvornår man vil og at man har tid til rent faktisk at kede sig.
I går, da vi havde været til juleafslutning på skolen, tog jeg sammen med en flok af de skønneste mennesker ned og skøjtede. Jeg er så lykkelig for mine venner, de forstår mig. Og så har vi den sygeste humor. Da vi var godt frosne, gik et par stykker af os på kinesisk restaurant. Det var sygt hyggeligt, og jeg spiste waaaay to much. Da vi havde spist is, skyndte jeg mig hjem og pakkede en taske og så tog jeg op til en af de skønne mennesker, jeg skal gå i klasse med efter nytår. Vi var fem, og gud hvor var det hyggeligt. Vi blev godt beduggede, men det var den skønneste aften.

Dagen i dag er gået med rengøring, julegaveindkøb, julegaveindpakning, hygge, musik og følelser. Det er så underligt, at det er jul lige om lidt. Jeg er slet ikke forberedt. Verden er slet ikke klar til at holde jul endnu, der er ikke noget sne.
I morgen kommer til at gå med familiehygge, risengrød, pakkeleg, julegaver og mere familiehygge.

Jeg kunne godt bruge et kys fra min kæreste og en god film in the moment.
Hvad bruger I ferien på?

Like us

2011-12-20T16:47:00.000+01:00

Jeg er normalt ikke særlig vild med Rasmus Seebachs music, men jeg er simpelthen helt væk i denne sang. Magnus postede den på min væg på facebook, og lige siden har jeg bare hørt den igen og igen.
Det er egentlig ikke fordi, den er sunget fantastisk flot, men teksten går lige i hjertet.
Teksten er så utrolig stærk, og det beskriver så godt det forhold mig og Magnus har. Det beskriver så utrolig godt, hvordan vi har det med hinanden. Da Magnus tvang mig til at høre den første gang, trillede tårerne end ad mine kinder, og jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg hører den. Jeg føler virkelig, at sangen er skrevet om os.

Wishes

2011-12-19T21:45:00.000+01:00

Jeg har haft så svært ved finde på ting at proppe på min ønskeseddel.
Her er et par af mine ønsker:
Sorte BH'er, Penge, Gavekort (Urban Outfitters, Monki, MTWTFSS Weekday), Oplevelser, TI-nSpire Cas, Billet til Roskilde '12, en forholdsvis stor sort taske, sort multi-sports-bh fra Casall og sorte basic-toppe.
Totalt kedeligt, men jeg er blank med hensyn til ønsker.

Now it's finally christmas

2011-12-19T11:59:00.000+01:00

Det er overstået, og jeg smiler nu. Det gik over al forventning. Jeg fik 12, selv om jeg ikke havde troet på det. Nu har jeg ferie, og det er virkelig tiltrængt!
Kys til jer, I er skønne! <3

What if we die?

2011-12-18T22:28:00.000+01:00

Så er det i morgen. I morgen at jeg skal til prøve. Til prøve i noget jeg langt fra er sikker på. Det er ukendt land, som jeg er tvunget til at bevæge mig ind på. Også selvom jeg mest af alt har lyst til at løbe skrigende bort. Jeg er rolig lige nu, men jeg ved, at jeg i morgen er skrækslagen. Jeg vil ryste over hele kroppen og være ude af stand til at fokusere, ude af stand til at tænke klart. Jeg vil hade hvert øjeblik, og når det endelig er overstået, vil der gå et godt stykke tid før jeg vil kunne nyde, at det hele er overstået.

No words. Just silence

2011-12-17T17:47:00.000+01:00

Jeg er sur og irriteret og skuffet. Jeg føler mig brændt af, narret. Jeg føler ikke, jeg bliver behandlet fair, at jeg bliver udnyttet. Det er en lille ting, som føles kæmpe stor i mit hjerte. Så stor, at jeg er tæt på at tude, at tårerne hænger i øjenkrogen og truer med at løbe ned ad mine kinder. Jeg føler, jeg bliver undervurderet og at de ikke sætter pris på mig. At jeg ikke er god nok, selvom jeg gør mit bedste. Da jeg viste min far, at jeg havde fået 12 i kommunikation/it, ringede hans telefon, og han sagde aldrig "flot skat". Det skærer i hjertet.

When the world is silent

2011-12-15T15:02:00.000+01:00

At sidde med musik i ørerne ude af stand til at høre, hvad verden omkring mig fortæller. At kunne se én skrive løs på sin computer og en anden strække sig. At se folk grine, når man ikke kan høre, hvad de griner af. Kun at kunne høre tankerne, der roder rundt i mit hoved, og tonerne, der flyder afsted gennem landskabet.

Der er noget næsten magisk over det.

Like jumping in the air, dancin' like crazy

2011-12-14T17:23:00.000+01:00

Det er så hvad der sker, når man ikke kan tage sig sammen og lave SO1.
Det hele er alt for uoverskueligt, og der er alt for meget, jeg skal huske. Alt for meget at tage stilling til.
Lige nu laver jeg overspringshandlinger x 10000. Tag dig nu sammen, Camilla, damn it!

Look into the light

2011-12-13T20:50:00.000+01:00

Lys og lettelse, jeg er endelig færdig med mine lektier for i dag. Så skal der hygges med kys og Magnus.

Love yourself, motherfucker

2011-12-11T21:06:00.000+01:00

En status-opdatering på facebook fik mig til at tænke på, at man skal elske sig selv præcis som man er. Man skal huske på, at ingen er perfekte. Man bliver nødt til at leve i nuet og tage tingene som det kommer, for ellers er det forbi uden at man har udrettet noget, uden at man har skabt minder, man kan tænke tilbage på. Jeg kan slet ikke holde tanken om, at jeg ikke når at leve mit liv, som jeg gerne vil, ud. Jeg ville virkelig skamme mig og hade mig selv for ikke at have levet livet til fulde. Ikke at have nået at gøre de ting, jeg gerne ville have gjort, ikke at have fulgt mit hjerte.
En anden ting, jeg ville hade mig selv for, var at have gået rundt og gemt mig, fyldt med lav selvtillid. Hvorfor ikke elske sig selv, som man er? Man kan alligevel ikke blive en anden. Man kan prøve på det, men man kan aldrig nogensinde blive en anden. Man vil have den samme krop og det samme smukke indre hele livet igennem, så hvorfor hade det? Og hvis der er noget, man ikke kan lide, så kan man prøve at ændre det.
Hvis man ikke elsker sig selv, hvordan kan man så forlange at andre skal elske én?

Lev livet og elsk jer selv, jeres kroppe og jeres smukke indre. Alle er smukke på hver sin måde.

Stuff

2011-12-11T13:43:00.000+01:00

Tiden flyver afsted. Ligesom den har gjort de sidste par uger.
Fredag var jeg i skole, selvom det var hårdt. Har jo kold lungebetændelse, men er stadig ikke helt på toppen, hoster, har ondt i hovedet og halsen. Og så har jeg det nogle gange som om, at mine lunger sidder udenpå. Det er så ubehageligt at kunne mærke noget, man ikke normalt kan mærke.
Men det var rart at se mine venner igen. Senere bagte vi småkager og julehyggede hos nogle venner. En tradition som er noget så hyggelig. Om aftenen tog jeg hjem til Magnus og hyggede, hans søster Jasmin havde fødselsdag i lørdags, så der stod vi tidligt op, og Magnus vækkede hende med sit Venezuela-horn eller hvad det nu hedder. Det var hyggeligt med bagerbrød og snak. Senere lørdag tog jeg til København med familien, hvor vi hyggede på Strøget indtil vi frøs og kørte hjem.
Og idag? Der har vi gjort rent, skøjtet, spillet og drukket varm kakao og om lidt tager jeg til Roskilde med mor og køber julegaver og ser New Years Eve i biografen.

Min hår er uglet og mine øjne er trætte. Have a nice day guys! Kys til jer.

Dreaming about summer

2011-12-07T16:56:00.000+01:00

Nu ligger jeg så med kold lungebetændelse... fml.
Her er et par billeder, jeg tog i New York i sommer. Jeg savner sol, sommer og storby!

2011-12-06T16:09:00.000+01:00

Jeg elsker dig

Mange knus og kys

Hippo <3

That special thing about christmas

2011-12-01T19:01:00.000+01:00

Billedet er taget juleaften sidste år.

I anledningen af at det jo er 1. december og at så utrolig mange mennesker er helt oppe at køre over det, vil jeg indrømme, at jeg ikke er et julemenneske. Overhovedet.
Mine venner kalder mig en julehater, og det er også fair nok, da jeg egentlig hader julen lidt. Det er ikke julen i sig selv, mere det med at der bliver pyntet op flere uger før første december, at folk går rundt i nissehuer og at man skal danse rundt om juletræet. Jeg kan godt lide traditioner, og det at spise god mad og hygge med familien er rigtig hyggeligt. Men alt omkring julen er bare så opblæst, og jeg synes ærligt talt, at det er lidt latterligt, at der skal pyntes op så lang tid før det egentlig er december. Man når at blive træt af det, inden det er begyndt. Og det der med julegaver er også bare blevet så overdrevet. Folk køber kæmpe store julegaver, og det er bare ikke nær så hyggeligt.
Jeg kan godt lide at høre julesange, hvis der kommer noget nyt. For ærligt, så bliver det også lidt tamt at høre de samme sange år efter år efter år.
Julen er hyggeligt, men alt for opblæst og overdrevet.

Hvordan har I det med julen? Er jeg den eneste, der er lidt 'julehater'?

While you're waiting for the storm to pass

2011-11-29T20:28:00.001+01:00

source: weheartit.com

Thoughts from deep within

2011-11-29T16:18:00.000+01:00

Er det noget, jeg gør?
Jeg bliver såret gang på gang, når du giver mig følelsen af, at du ikke gider mig, af at jeg ikke er god nok. Jeg har lyst til at råbe og skrige og gøre noget ved det, men jeg elsker dig for højt. Det er ikke meningen, at det skal være sådan her. Det er ikke rart. Men hvorfor fanden gør det det mod mig? Det er svært at være glad og have det godt, når man har det sådan. Det er svært at glemme, det er svært at glemme dig. Hvad laver du nu? Tænker du på mig, eller er jeg gemt væk? Når du gør sådan noget, når det bliver ved at ske igen og igen, tænker jeg nu, om det virkelig er sådan, det skal være. Vil jeg have, det skal være sådan? Jeg kan godt lide de skyfrie dage, men der bliver flere og flere overskyede. Du gør mig lykkelig og får mig til at føle mig hel, komplet. Men er det virkelig det værd? Er det virkelig det værd, når du sårer mig sådan?

When time goes by

2011-11-28T10:47:00.000+01:00

Tiden flyver af sted.

I lørdags, d. 26 november 2011, havde jeg været kærester med Magnus i 15 måneder.

Det er helt vildt som tiden går hurtigt, jeg kan slet ikke følge med.

Vi var i København. Tiden gik med at kigge butikker på Strøget, tage i biografen, spise aftensmad på en hyggelig restaurant, suge julestemning i Tivoli og bare gå hånd i hånd og være åndssvagt lykkelige.

Love <3

I'm feeling free like a bird flying across the sky

2011-11-24T17:29:00.000+01:00

Tusindvis af tanker flyver igennem mit hoved for tiden. Omkring mig flyver tiden af sted, verden lever videre, alt i mens jeg står her mit i det hele og prøver at følge med. Jeg føler, at jeg konstant er et skridt bagud, og døgnet har langt fra timer nok. Jeg elsker at have meget at se til, at være sammen med dem, jeg holder allermest af, men samtidig er jeg ikke bange for at indrømme, at jeg har brug for at lukke mig inde og være mig selv. Mest af alt fordi eg er ved at drukne i løse ender, tanker og følelser. På en gang føles alting så rigtigt, men alligevel så forkert.

Billedet er hvad, jeg har på i dag. Jeg synes, detaljen med kraven er så fin.

In the moment we found love

2011-11-22T21:02:00.001+01:00

Tømrerværksted og træstøv, kærestehygge, opgaveskrivning, rolige øjeblikke med musik og tanker, perverse jokes og dejlige venner, stress over at julen allerede er så tæt på, hoste, halls og store tørklæder, familiehygge og Sims-spilning, fællesskab og fredagscafé og en biograftur med mine elskede veninder.
Det er, hvad de næste dage bliver fyldt til renden med.

You know my name, not my story

2011-11-22T20:22:00.002+01:00

Du kender mit navn, ikke min historie. Du ved at jeg smiler, ikke at jeg er såret og kunne bryde sammen i gråd. Du ved, jeg får høje karakterer, ikke at jeg kæmper hårdt med de høje forventninger, jeg sætter til mig selv. Du ved, jeg ser selvsikker ud, ikke at jeg ikke er det. Du ved, jeg virker selvsikker, ikke at jeg er i tvivl om, hvem jeg er og hvad jeg står for.

There's usually more than what's meet the eye.
Døm mig ikke på mit ydre, når du ikke kender mit indre.

It turned out to be a no-go

2011-11-18T16:20:00.000+01:00

Jeg fik ikke jobbet.
Selvfølgelig er det ærgerligt, og selvfølgelig er man inderst inde lidt skuffet. Men det underligste er, at jeg egentlig synes, det gik rigtig godt. Og det synes jeg stadigvæk, at det gjorde. Jeg ved ikke, om jeg er ked af det. Det er ikke sådan, at jeg sidder og græder, overhovedet ikke. Men alligevel havde jeg da håbet på at få det. Også fordi at det er min første jobsamtale nogensinde. Men nu har jeg prøvet det, og nu er det tid til at holde hovedet højt og blive ved med at prøve. Så skal der nok komme noget en dag.

Har I nogensinde prøvet, at blive 'afslået', og hvordan føltes det egentlig?

Something wild

2011-11-17T17:02:00.000+01:00

Det er sket noget vildt!
Jeg er blevet ringet op af Lidl, og jeg skal til jobsamtale i morgen! Hell yeah.
(Og så må I btw lige leve med et billede af mig og Mikkel. Ej, vi er søde, ikke? ;)

Cozyness

2011-11-17T11:51:00.000+01:00

Et egentlig mærkeligt indlæg

2011-11-17T11:18:00.000+01:00

Ligger lige pt syg herhjemme. Det startede i går, hvor jeg egentlig bare fik det værre og værre. Jeg var ude at gøre rent hos far som jeg jo er hver onsdag efter skole. Vi fik før fri fra skole, og Torsten kom og hentede mig kvart over fire ude hos far. Jeg havde det helt ad helvedes til, og jeg gik i seng allerede kvart i syv efter at have spist en klump ris på størrelse med en hår-elastik til aftensmad (okay, freaky sammenligning alligevel). Jeg vågnede så lidt over syv i morges, og jeg har det meget bedre i dag. Men meget bedre er så alligevel ikke godt nok til skole, da mit hoved føles som om, det er ved at eksplodere, og min hals gør konstant ondt. Jeg er også begyndt at hoste.
Jeg føler mig virkelig ynkelig, men det er måske også fordi jeg er det?

On my way to the city

2011-11-14T16:16:00.001+01:00

Jeg sidder her og kigger ud af vinduet, på træer og bygninger, der suser forbi. Musikken spiller i mine ører og Lader roen fylde mit krop. Jeg kan egentlig godt lide at køre med tog, der er bare et eller andet hyggeligt over det. Og så er det altid en mulighed for at tænke over en masse ting.
Jeg skal ind og møde Josephine, det er så lang tid siden, vi sidst har set hinanden. Men vi har begge fået et nyt liv med nye mennesker, så det er svært at få det kombineret.
Men jeg glæder mig. Til at det kun er mig, hende og København for en stund.

I feel good

2011-11-12T12:06:00.000+01:00

Jeg har det godt. Selvom mit liv har nedture, så fylder opturene en hel del mere. Jeg styrker venskaber, skaber minder og tænker tanker, som får mig til at smile. Mine venner gør mig glad, får mig til at le og synes, at livet er vidunderligt. Jeg føler, at jeg lever, og jeg elsker den måde, jeg lever på.
I går var jeg til Hapkido med nogle af mine venner, og det var pisse fedt. Jeg havde forberedt mig på at dø, men det var slet ikke så hårdt, som jeg havde regnet med. Vi grinte og hyggede os, selvom vi lavede mavebøjninger og armstrækninger, øvede spark og rullefald og teknikker. Bagefter tog mig og to gode venner hjem til Magnus, hvor vi drak og spillede kortspil og havde det fedt.
Jeg håber, I har det mindst halvt så godt som mig lige nu.
Jeg vil glemme mine lektier og sætte mig og spille sims. Det har jeg lyst til lige nu, bare at glemme verden omkring mig og begrave mig i en anden verden.

Now I just want to close my eyes and dream

2011-11-09T23:11:00.002+01:00

Sweet dreams, world.

When time goes by so fast, you don't even notice

2011-11-09T16:52:00.000+01:00

Tiden flyver afsted, og jeg føler egentlig lidt, at det går en anelse for stærkt. Der er alt for mange ting, der skal nås, opgaver der skal afleveres, lektier der skal forberedes og venner der skal plejes. Jeg ville ønske, mit liv lige pt var mindre kaotisk og mindre fyldt med aftaler, men alligevel elsker jeg det. Jeg kan godt lide at være på farten og lave noget hele tiden, men jeg kan også godt lide at slappe af. Det bliver man nødt til, når det hele går så stærkt.
Heldigvis skal jeg ikke have lavet andet til i morgen end to fysikopgaver, så der er tid til at slappe af, se Desperate Housewives og hygge med Torsten og Karoline.

En anden ting, der fylder rigtig meget lige nu, er det med Magnus og at jeg ikke kan holde til at gå op og ned ad ham konstant. Det har ordnet sig sådan nogenlunde, vi har snakket om det, og jeg har nu meget mere tid for mig selv. Det er rart, men vi har stadig ikke helt fundet balancen endnu. Det skal nok komme, det krydser jeg fingre for.

Tak fordi I hænger på og tak fordi I læser med! I er skønne! <3

An ordinary day

2011-11-03T18:02:00.001+01:00

Om lidt står den på fars lasagne og senere krop og kartofler. Det hele går godt, selvom jeg savner at være sammen med Magnus. Har ikke set noget til ham ude på skolen de sidste to dage, jeg har det lidt som om, at han er forsvundet fra jordens overflade.
Tak til jer dejlige mennesker, tak fordi I læser med, I er sgu skønne! <3

Just another field

2011-11-03T06:38:00.000+01:00

Mess all around me

2011-11-01T21:21:00.000+01:00

Alt er bare galt lige nu. Alt er bare galt her i min verden. Jeg føler det sådan, og jeg er egentlig på randen til at tude. Jeg er træt af lektier, skole, mørke morgener, kulden, tørre hænder og uglet hår, dårlige hårdage, ligninger jeg ikke kan få til at gå op, at jeg på ét bestemt punkt er som jeg er, at min computer og skolens internet ikke kan fungere sammen, at jeg er så træt, venner der ryger, at der er så mange ting jeg gerne vil men som jeg ikke kan eller har mulighed for, vinterjakker, facebook, at jeg ikke kan acceptere at det godt kan gå mig godt når det nødvendigvis ikke går godt for andre, tunge tasker, irriterende personer.
Tror jeg vil gå i seng, trække dynen helt op over ørerne, se en film inden jeg skal sove og tænke på alle de dejlige mennesker, jeg har i mit liv. Og så håbe på, at det alt sammen er væk i morgen, når vækkeuret ringer.

Why be called Left when you're really are right?

2011-10-30T17:37:00.000+01:00

Okay, det er måske rimelig meningsløst på engelsk. Men hvorfor hedde Venstre, når man egentlig er til højre? Det er bare én af de ting, jeg ikke synes, giver mening, når det kommer til politik. Hvorfor skal der være så mange forskellige partier med så utrolig mange forskellige meninger? Jeg er ved at have styr på det, det med højre og venstre og offentlig og privat.

Min skrivebord (og mit hoved) er fyldt med viden og informationer og blå logoer in the moment.
Vi skal fremlægge om de forskellige partier i morgen i samfundsfag. Ikke fordi jeg gider, men det bliver egentlig okay. Især når jeg har fremlagt og er kommet mig over min frygt. Faktisk ikke fordi det er så slemt mere, det noget jeg er virkelig stolt af. Min gruppe skal fremlægge om Venstre, som man nok kan fornemme på billederne.
Jeg overvejer stærkt at læse kemi eller procesværksteds-lektierne. Bare så det er overstået, og jeg ikke er så presset i morgen. Skal ligesom også have lavet den der stil i engelsk. Også selvom det kun er 200 ord.

To celebrate one from the family

2011-10-29T13:19:00.000+02:00

Om lidt bliver jeg hentet, og så står den på fødselsdag hos min kusine.
Jeg glæder mig, det er altid rart at være sammen med familien.

Where everybody goes to be alone

2011-10-29T12:10:00.000+02:00

Jeg tog disse billeder i efterårsferien, da jeg var i sommerhus i Sønderjylland.
Det var et rigtig dejligt sted, for det lå ikke langt fra skoven og vandet. Jeg elsker sådanne steder, steder hvor man kan gå udenfor og hvor der så er ro til at tænke. Vi gik en tur, og jeg tog mit kamera med. Himlen havde den flotteste farve og det stod så flot i kontrast til vandet. Jeg har dog valgt at lave billederne sort-hvide, da jeg synes det giver en rigtig rolig stemning på billederne.
Hvad synes I?

What it turn out to be

2011-10-24T22:18:00.000+02:00

Det hele er okay nu, og min krop føles 10 kilo lettere.

Hvor er det rart, som tingene pludselig overrasker en engang i mellem. Når det hele lige pludselig drejer i en retning, man ikke havde set komme.

Jeg elsker dig <3

From deep inside

2011-10-24T20:33:00.000+02:00

Jeg bør være ærlig. Mest overfor mig selv, men også overfor ham. Det er bare så fandens svært at se folk i øjnene, når man ved, at man kommer til at såre dem. Jeg savner tid for mig selv. Det kan jeg mærke nu, hvor jeg sidder i stearinlysenes skær og tænker over mit liv, og det, folk fortæller mig. Det som jeg ikke vil høre og ikke vil se i øjenene, men som jeg inderst inde godt ved passer. Men jeg kan umuligt fortælle om det, umuligt uddybe det, for jeg vil ikke såre nogen, selvom jeg dybt inde godt ved, at jeg kommer til det.
Jeg savner tid for mig selv, til at være mig og tænke og trække vejret.
Tårerne presser sig på nu, mest fordi jeg ved, det er så fandens sandt. Hvordan fortæller man et andet menneske, at man ikke vil gå op ad dem døgnet rundt? Selvom jeg er glad og smiler og godt kan lide det, så kan jeg mærke nu, at det egentlig er lidt for meget. Jeg har brug for plads.
Hvordan fortæller man et andet menneske, at man har brug for tid til sig selv? Hvordan fortæller man et andet menneske indirekte, at man ikke vil være sammen med det så meget, men alligevel elsker det så utroligt meget?
Jeg har nydt det, men det bliver nødt til at ændre sig. Bare en lille smule. Det skal jo heller ikke stoppe helt, det ville jeg ikke kunne bære.

Friends and science

2011-10-23T12:50:00.000+02:00

Så står den på fysik og venner, latter og snak, sodavand og varme boller.
I dag har jeg min DKNY-skjorte på, som jeg købte il ingen penge i New York. Den er rigtig dejlig, perfekt til cowboybukser, tykke sokker og stearinlys.

A Saturday in October

2011-10-22T13:26:00.000+02:00

Jeg prøver at fordybe mig i Edens Gave, selvom det er svært at lade sig rive med ind i det underlige univers. Universet er fint nok, men det er svært at afkode, fordi det er skrevet i et helt andet sprog, end jeg er vant til. Jeg tumler rundt mellem flere personer, jeg ikke kan kende, og noget, de kalder Hedon, jeg ikke ved, hvad er. Mest af alt ønsker jeg, at den bliver spændende og til at forstå, men jeg skal nok komme igennem den, for jeg kan godt lide at læse. Jeg kan godt lide bogstaver og universer, som ikke ligner hverdagen. Jeg kan godt lide, når tingene er anderledes, men ikke så anderledes. Jeg håber af hele min krop og krydser fingre for, at den bliver spændende. Det bliver den nødt til at blive.

Om en halv times tid skal vi til god mad og hygge en times tid her fra, og jeg glæder mig. Det lyder ondt, men det er ikke ment sådan. Jeg glæder mig til en aften uden Magnus, langt væk fra alting, hvor jeg ikke skal tænke på andet end hvad vi skal have at spise og ikke at få ondt i maven af at grine for meget.

All as it's supposed to be

2011-10-21T15:31:00.000+02:00

weheartit

Den sidste uge har været fyldt med hygge, store, tykke sokker, kortspil med familien, regnvejr i enorme mængder, grin, latter og masser af kærlighed, ture til Tyskland, enorme mængder af slik, ild i pejsen, skod mobilsignal og den helt bestemte stemning, der ligger over et sommerhus. Jeg har haft det så godt, og jeg kunne egentlig godt bruge en uges ferie mere.
Mine billeder ligger på mit kamera, som ligger hjemme. Er hos far i denne weekend, i aften skal vi til aftensmad hos farmor og farfar, og i morgen skal vi til god mad og hygge hos nogle venner. Det bliver hyggeligt. Præcis som det plejer.

With music in my ears

2011-10-15T15:59:00.000+02:00

Mit liv er lidt af en smuk kamp. Jeg lever livet og har det skønt, men kæmper alligevel med ting, som ikke kan ses på overfladen. Jeg tænker tanker, som jeg ikke burde tænke, men som bliver nødt til at blive tænkt. Og jeg taler om ting, der skal diskuteres.
Jeg har mest af alt lyst til at lukke verden ude.

A mood in between

2011-10-15T15:50:00.000+02:00

I just want to smile and be like no one else

2011-10-13T22:41:00.000+02:00

Vi fik 12 for vores teknologirapport i dag. Det er noget, jeg egentlig ikke har fortalt så meget om, men jeg ville ikke trætte jer med lange indlæg, som I alligevel ikke forstår. Jeg har grint og haft det vidunderligt med mine venner, cyklet hvad der føltes som uendelig langt og smilet et falsk smil.

Jeg ser frem til glade dage, spontane ture til random steder, smil og frihed.

Not just another giveaway

2011-10-13T21:02:00.000+02:00

Ville egentlig bare lige give et vink om, at Clara fra blaaaura afholder en giveaway.
Hvis jeg selv skal sige det, er det en helt fantastisk giveaway, da det er noget personligt og samtidig mega-sejt. Man kan vinde en ripped t-shirt, som Clara selv ripper (ifølge den hun selv har lavet, er hun pretty awesome til det), og så bestemmer man selv, hvor og hvordan den skal rippes.
Der er ikke mange krav for at deltage i konkurrencen, så skynd jer ind og hver med og giv Clara et kys på panden og et par rosende ord for hendes blog og for at være helt sig selv.

Clara, du er virkelig skøn og rar. DU' SØD, og jeg håber så meget for dig, at du har 'the time of your life' på efterskolen. Jeg giver dig et kys på panden og rigtig mange rosende ord for din blog og for at være helt dig selv, for at være dig. Elsk på dig! <3

300 pipe cleaners, a book and some chinese food with some nice people

2011-10-11T16:46:00.000+02:00

Havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg ville sige det, jeg nu gør. Vi lavede alt for lidt i skolen i dag. Helt seriøst. Alt for lidt. Flere timer er gået med facebook og dårlige jokes, flere timer er gået med alt andet end noget seriøst. I den allersidste time lavede vi i grupper et tårn ud af 300 piperensere. Det gjaldt om at lave det højeste tårn, der kunne stå af sig selv, på en halv time. Vi startede rigtig godt ud, men vi havde lavet bunden alt for stor, så hele tårnet kollapsede efter 60 centimeter. Vi fik det dog til at stå, og det endte op med 91 centimeter, men det lignede egentlig allermest noget, der var lavet for at se flot og kunstnerisk ud. Jeg er sikker på, at vi, hvis der havde været en præmie for mest kreative tårn, havde vundet. Det var rigtig sjovt, nøj hvor vi råbte og skreg, haha.

Nu har jeg lidt under en time, som jeg skal have til at gå, så jeg sætter mig med den bog, vi skal have læst færdig til efter ferien, men som jeg ikke er gået i gang med endnu. Den bog, jeg ikke engang har læst, hvad handler om.

Senere skal jeg ned og spise kinesisk mad med gode venner. Det skal nok blive hyggeligt, det er jeg helt sikker på!
Derefter tager jeg hjem til Magnus, og så bliver jeg der og sover til i morgen.

Can't say anything but HAHAHAHAHA

2011-10-11T08:33:00.000+02:00

GENIALT!

formspring.me

2011-10-10T14:03:00.001+02:00

Ask me questions about feelings http://www.formspring.me/Millarikke

When the time has come to be honest

2011-10-09T17:33:00.000+02:00

Jeg skriver dette i en kæmpe frygt for at blive dømt og få sat et mærke i nakken. Men jeg har det også sådan, at jeg bliver nødt til at få det ud. Selvom jeg har set det i øjnene, er jeg stadig en smule pinlig berørt over det. Jeg havde aldrig troet, at det skulle ske for mig, og jeg har altid tænkt: "Jamen, jeg kan godt styre mig". Det kunne jeg så åbentbart ikke.
Jeg var til fest sammen med størstedelen af mine klassekammerater og et par andre fra skolen hos en af mine venner i fredags. Jeg har aldrig været til en bedre fest, og jeg føler virkelig, at jeg havde the-time-of-my-life. Jeg lærte nye mennesker at kende, grinte så jeg havde ondt i mavemusklerne dagen efter og fik et endnu tættere forhold til en masse mennesker omkring mig. Det lyder som om, at jeg ikke har noget at være pinlig over, men det har jeg. Også selvom der er mange, der har sagt, at det er noget, der sker for alle. Men alligevel. Nok også mest fordi jeg altid har set på andre folk og tænkt, at det aldrig skulle være mig, der lå der. At det aldrig skulle være min tur til at drikke alt for meget og kaste op ud over det hele. Men det blev min tur. I den grad.
Jeg brækkede mig for groft, og jeg fik tilmed vasket håret, da der kom bræk i det. Men jeg ramte spanden hver gang, og ikke én dråbe ramte gulvet. Det er jeg faktisk stolt af. Men det andet? Hmpf, det er en hård en at sluge. Jeg kan faktisk huske, at jeg på et tidspunkt efter at have brækket mig, tudbrølede af pinlighed over, at jeg havde kastet op. Jeg undskyldte hundredevis af gange til gud og hvermand, og jeg skammede mig virkelig over det. Tankerne fløj igennem mit hoved, og jeg tænkte lang tid over, hvad folk mon egentlig tænkte om mig. Men jeg tror, jeg har været heldig, for der var ikke mange, der nævnte det, om morgenen. Jeg tror, folk har været rimelig ristede, så ristede, at det måske ikke lagde specielt meget mærke til mit stunt.
Jeg har tænkt meget over, om det bare var fordi, at jeg fik alt for meget. Hvad grunden egentlig var til, at det gik så galt. Jeg er kommet frem til, at jeg tror, det var fordi, jeg ikke havde fået synderligt meget at spise. Det var blevet til et stykke kage, et stykke lasagne og lidt chips, inden jeg begyndte og drikke. Og da jeg så fik min pizza, fik jeg hvad der svarer til et stykke, og så var der en eller anden idiot, der stjal min pizza.
Jeg nåede at have det helt vildt awesome, vælte rundt, opføre mig helt åndssvagt og kramme folk hver gang, jeg så dem, kravle ud af et vindue og kaste op.
Men ved I hvad?
Jeg havde den bedste aften i rigtig lang tid, så hvorfor egentlig være pinlig berørt? Jeg har ikke grinet så meget så længe, jeg kan huske, og jeg har mødt de mest fantastiske mennesker.
Hvad har jeg at skamme mig over?

It was not the end of the world, only close

2011-10-04T17:01:00.000+02:00

Jeg er okay nu. Det er sjovt, som man nogle gange opfatter ting på måder, de slet ikke skal opfattes på. Det gjorde jeg i går, og det stak hele vejen ind i hjertet. Jeg mærkede virkelig, at det er de små ting som tæller. Ting, som ingenting betyder for andre. Men nu er smilet på mine læber virkeligt, og jeg føles en byrde lettere.

When the thoughts thread to take you far away

2011-10-03T15:49:00.000+02:00

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige eller gøre. Det er svært at smile, når man ikke mener det. Når man inderst inde har det rigtig dårligt. Jeg vil kun se en person i hele verden, og det bliver først i aften. Når jeg har fået overstået den dag, jeg egentlig ikke gider. Alt jeg kan gøre er at lade være at tænke for meget. Håbe, og forsøge at redde mig selv fra tankerne, der truer med at tage mig. Og så ellers bare vente.

Can't say anything but wow

2011-10-02T15:27:00.002+02:00

(Trøjen er fra Monki)

A view at old things

2011-10-02T10:46:00.000+02:00

Dagen i dag står på loppemarked i Bellacentret, biologirapport og snak, film og hygge og having a good time med Emilie. Det skal nok blive rart.
Hvad skal I dejlige mennesker lave i dag? Andre der skal i Bellacentret?

It's just feelings

2011-10-01T22:52:00.000+02:00

Lige nu føles det tomt. Der er noget, der mangler. Han mangler. Det lyder skørt, men det er sådan, jeg har det. Nu er der ikke nogen til at ryste min dyne, inden jeg skal sove. Der er ingen til at kysse mig på panden og trykke mig ind til sig. Der er ingen til at nusse mig i håret og få mig til at slappe af. Der er ingen til at få mig til at grine ved at sige noget underligt, som kun vi forstår. Det er utroligt så meget, man kan savne en person, når personen lige pludselig ikke er der. Også selvom det kun er for en kortere periode.
Jeg ville ønske, han var her. Lige her ved siden af mig, så vi kunne sidde hånd i hånd og bare være os.

Silence before the storm

2011-10-01T19:13:00.000+02:00

Chiller for groft med min MacBook Pro, lækker musik og et glas asti. Vi har gæster, og jeg kan se frem til lækker mad og hyggelig snak til sent.
Hvad laver I på sådan en rar lørdag aften?

When you look back and a smile appears on your face

2011-10-01T18:43:00.000+02:00

Det har været en stresset, anderledes med rar uge. Det har været fedt at gå i dybden og skrive en rapport på 21 sider, selvom det er helt anderledes, end hvad man er vant til. Det var uheldigt at få 3 ud af 5 i bedømmelse for vores stand, når man selv syntes, man havde gjort det pisse godt, bare fordi den ene lærer ikke forstod det. Det er ubehageligt at være skuffet og føle, at man simpelthen ikke gjorde det godt nok, fordi man kun fik 3 ud af 5 i bedømmelsen, når man kigger på andre, der har fået 4 ud af 5 i bedømmelsen og tænke, "jamen, vi gjorde det da meget bedre end dem". Det er dejligt, at man har nogle støttende venner og en dejlig kæreste, der kan være spørgsmålstegn med en. Det er endnu rarere at tage toget til København med nogle dejlige mennesker, der får dig til at glemme din skuffelse og får dig til at føle, at du har de bedste venner og har haft den fedeste aften. Det er dejligt at grine, til tårerne triller ned ad dine kinder og ikke kan gøre andet end at smile, når du tænker tilbage på den sjove, helt utroligt fede og crazy aften, du har haft. Det er ubeskriveligt at føle sig elsket, ubeskriveligt at føle at man lever sit liv fuldt ud og at man er den, man allerhelst vil være.
Det er fedt at have det godt og være glad og have en aften foran sig, hvor man kan lave præcis, hvad der passer en.

Nu er alt hvad der hedder stress og jag overstået, og jeg takker dybt for, at I er her for mig.

When all you want to do is to scream

2011-09-27T20:43:00.002+02:00

Hvorfor er det, at vi er så gode til at dømme hinanden?
Det er noget, jeg tænker meget over. Noget, der ikke kan forlade min hjerne, men som jeg samtidig heller ikke kan finde svar på. Er det fordi vi inderst inde altid vil være misundelig på hinanden over et eller andet? Er det fordi vi ikke er tilfredse med os selv? Eller er det bare fordi vi lever i et samfund, hvor man ikke kan gøre noget uden at blive dømt? Uden at få sat et mærke i nakken? Nogle gange spekulerer jeg på, om der er nogen, der bare ser mig som Camilla. Eller om der altid vil hænge ord som nørd, klog, underlig, går i terner, har sort humor ingen forstår, enebarn, hysterisk eller svag. Hvordan sætter man ordene sammen, så man får hvem jeg er?

I øjeblikket er skolen lidt hektisk, da vi skal aflevere både teknologi-rapport og samfundfags-rapport og 'fremlægge' det hele ved vores stand til en messe. Det skal nok blive fedt, når vi endelig står til messen og det hele er klar, men lige nu er alting stresset og der er tusind løse ender, der skal gøre færdige. Kryds fingre for mig og send mig rare, smukke tanker. Det får jeg brug for. Det bliver svært at undgå, og det kommer til at blive hårdt for mig at bevare fokus og godt humør, når jeg står i kampens hede og det hele farer rundt om ørerne på mig.

I see those people as my friends

2011-09-25T18:59:00.000+02:00

Jeg fik denne søde kommentar til indlægget "At føle man kender folk, man egentlig ikke kender".

Og så syntes jeg, det ville være synd kun at dele det med Johanne, og ikke jer alle sammen. Er ikke engang sikker på, at I er interesserede, men nu blotlægger jeg mine følelser, og så må I tage det eller lade være.

Jeg har det sådan med 5 bloggere.
5 personer, jeg føler, jeg har kendt hele livet. De føles som nogle af mine tætteste venner, selvom jeg aldrig har mødt dem.

Amanda er en af dem. Hun har bloggen madeindk.dk, og hun er virkelig en sød pige. Hun virker altid glad, og så er hun altid sød at kommentere på mine indlæg og komme med ris og ros. Du er sgu skøn, Amanda.

Clara er helt igennem skøn. Hun har bloggen blaaaura.blogspot.com, hun har en kanon-fed stil og så har hun ben i næsen. Hvad han jeg sige? Clara er virkelig et dejligt væsen!

Johanne har den fedeste stil. Hun har bloggen goldenfashiondreams.blogspot.com, hun er rigtig god til at skrive små, søde kommentarer, og så tager hun nogle fine billeder. Du er sød, Johanne.

Karina er en sej og modig pige, som er ærlig og som jeg har dyb respekt for. Hun har bloggen kisskarina.blogspot.com, hvor hun deler fine billeder og dybe følelser. Karina, du er virkelig dejlig.

Nanna er en meget naturlig pige, som tænker meget over tingene. Hun har bloggen nannafinch.blogspot.com, hvor hun skriver sine inderste tanker ned. Hun er sød, eftertænksom og kritisk. Men det er kun godt ment. Tak til Nanna, du sætter bestemt tankerne i gang.

If you wanna fly

2011-09-22T09:27:00.001+02:00

I see the light

2011-09-20T17:30:00.001+02:00

Jeg var til begravelse i dag, en begivenhed som jeg egentlig synes er ret smuk. Det der med at man samles for at mindes ens kære, synger for dem og tænker tilbage på gode og mindre gode øjeblikke. Da jeg sad dér i kirken og kiggede på kisten, tænkte jeg over døden. Hvordan mon det er? Bliver det som at ligge og tænke i mørke, eller ser man ned på den verden, man forlod? Kommer man et nyt sted hen? På en eller anden underlig måde fascinerer døden mig lidt, for der er noget mærkværdigt over, at man aldrig kommer til at vide, hvordan det er. Med mindre at man rent faktisk har et liv efter døden. Og jeg ved ikke helt hvad, der gør det, men det tror jeg ikke på. Døden er noget underligt noget, for jeg kan ikke helt forholde mig til det. At folk bare forsvinder, og lader os andre være tilbage med savn og tårer.
Jeg har kun været til begravelse én gang før, og det kom bag på mig, hvor meget det rent faktisk rørte mig. Tårerne løb ned ad mine kinder og efterlod spor efter min mascara, og jeg kunne slet ikke stoppe den strøm af følelser, der løb igennem mig. En strøm af følelser, jeg ikke rigtig kan beskrive. For det var ikke savn, og jeg var ked af det, men ikke som når nogle sårer mig. Jeg var ikke skuffet eller vred, og jeg følte mig ikke forladt. Det var bare sådan sørgeligt. At præsten sagde smukke ting imens jeg sad og kiggede på kisten og alle de flotte blomster omgivet af en lidt trykket stemning. Det er ikke til at beskrive, det er noget helt specielt.
Jeg græd meget den dag, og det var ikke engang en, der er i min rigtige familie. Det var en, der altid havde været i mit liv, måske ikke så meget, men han var der bare. Og det havde han altid været. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville føles og hvor meget, jeg ville græde, hvis det var en tæt på.
Mit hjerte ville bløde og efterlade en kæmpe plet inden i mig. Jeg får tårer i øjnene og en klump i halsen bare af at tænke på det.

Giveaway hos madeindk.dk

2011-09-20T09:13:00.000+02:00

Jeg ville egentlig bare fortælle jer, at der er en giveaway på madeindk.dk, der slutter d. 1 oktober.

Tror egentlig ikke, at jeg selv deltager, da jeg ikke går med andet end mascara sådan altid. Jeg synes altid, det ser dumt ud til mig. Men det afholder mig ikke fra at fortælle jer det, og sige, at Amanda er den sødeste pige.
STORT KRAM TIL HENDE!

Music makes even chemistry nice

2011-09-19T15:59:00.000+02:00

Sidder her med mine kemi-lektier til i morgen. Det er ikke fordi, det er kedeligt, og jeg ikke kan lide kemi, for det kan jeg mægtig godt. Det er spændende, og vi har en rigtig god lærer. Det synes jeg i hvert fald. Men det tager bare så lang tid at skrive noter, og man bliver hurtigt træt i hovedet. Også selvom det er spændende. Vi har om ioner i øjeblikket, så jeg skribler om sammensatte ioner, iongitre og krystalvand. Når jeg er færdig med det, står den på en enkelt fysikopgave, som skal afleveres onsdag, og så tror jeg, jeg gør min gruppe en tjeneste og skriver på vores samfundsfagsrapport om spørgeskemaundersøgelser. Det er gymnasielivet. Og det er ikke engang fordi, det er slemt. Det er rent faktisk vand i forhold til lige da vi var startet.

Har I mange lektier for for tiden? Eller kan I tage det stille og roligt?

At føle man kender folk, man egentlig ikke kender

2011-09-18T17:06:00.001+02:00

Jeg har tænkt meget over noget. Jeg har tænkt meget over det med, når man føler man kender nogle, som man egentlig ikke kender. I hvert fald ikke i praksis. Der er et par blogger-piger, jeg føler jeg kender så utrolig godt, men som jeg aldrig har mødt. Jeg har aldrig set dem i virkeligheden, jeg har ikke hørt deres stemme eller snakket med dem. Men alligevel føler jeg, jeg kender dem. Jeg føler, jeg kender dem så utroligt godt. Det er sjovt sådan som man kan få følelsen af at kende folk uden egentlig at kende dem. For selvom man læser deres blog, har læst hvert et indlæg siden en bestemt dato, så kender man dem ikke. Eller gør man? Jeg kan ikke helt finde ud af det. Kender jeg en person, når jeg har hørt deres tanker og ved hvad de laver stort set hver eneste dag? Kender jeg en person, når jeg har set billeder af vedkommendes venner og familie? Kender jeg dem, når jeg bliver inspireret af dem og begynder at kalde dem smukke eller søde?
Og hvad så med, når de også læser min blog og kender mine inderste tanker? Kender man så hinanden? Er man så 'venner'? Jeg ville ikke sige at de var venner. For selvom de støtter mig og kommer med gode råd, selvom de gør mig glad, så har jeg stadig aldrig mødt dem, og jeg ved ikke, om jeg ville kunne døje dem i virkeligheden. Kan det overhovedet være muligt? At synes en person er sød på skrift, og så ikke kunne med dem i virkeligheden? Det tror jeg virkelig ikke. Det vælger jeg ikke at tro. Jeg vælger at tro på, at de har det lidt på samme måde, at de også føler, de kender mig.

Har I nogensinde prøvet noget lignende? At føle man kender folk, man egentlig ikke kender?

Livet er...

2011-09-17T12:35:00.000+02:00

... at sidde under dynen og se en god film.

Right now everything is like a rainy day in September

2011-09-17T11:46:00.000+02:00

Jeg var til tøsehygge med tre af mine veninder i går. Vi fik vendt verdenssituationen, set film, sunget med på populære sange og grint til vi fik ondt i maven. Vi hyggede os virkelig, og jeg havde en rigtig god aften.
Da jeg cyklede hjem, kørte jeg forbi Magnus og sagde hej til ham og hans venner, som måske også er blevet mine venner, og hørte sjove historier fra deres aften. De havde drukket mere end rigeligt, og der var et par stykker der havde brækket sig og sagt sjove ting. Jeg ved ikke hvorfor, det er ret underligt, men jeg kan så godt lide fulde mennesker. Det er så sjovt, og så giver de altid folk komplimenter.

Nu sidder jeg så hjemme hos far og har det godt i mit eget skidt. Jeg har hverken været i bad eller børstet tænder, men det føles på en eller anden måde rart. Jeg er ikke helt vågen og har det en smule varmt, men det er rart og hvorfor så lave det om? Men jeg tror nu alligevel, jeg tager et hurtigt bad. Jeg har det trods alt aller bedst, når jeg har været i bad. Og det skal ikke tage mere end tre minutter, og jeg gider ikke at vaske mit hår. Jeg skal bare have skyllet kroppen, jeg skal bare mærke det kølige vand løbe ned ad min krop og fange følelsen af renhed. Og så hopper jeg tilbage i mit varme tøj, finder noget at spise og ligger mig ind og ser en film.
Ja, det er planen. Sådan skal denne regnfulde dag i september spenderes.

Hvad skal I lave i dag, skønne mennesker? <3

Thank God it's friday

2011-09-16T09:09:00.000+02:00

Oh yeah, om 6 lektioner hedder det weekend. Jeg kan næsten ikke vente, jeg har virkelig brug for at det bliver weekend. De sidste timer bliver hårde, for jeg ved, at vores fysiklærer bare kommer til at stå og snakke om alt og ingenting, om noget, jeg ikke har læst om, da jeg havde glemt bogen på skolen. Flot, Camilla.
Men det bliver godt med fredag, men fredagscafé på skolen og tøsehygge med mine fantastiske veninder. Det bliver godt med grin og latter og tid til at gøre, hvad man har lyst til, i stedet for lektier og planer. Det bliver godt at glemme tid og sted bare for en stund og grave mig ned og være lykkelig.

Har jeg nogensinde nævnt, at I er skønne??

Valg?

2011-09-15T18:54:00.000+02:00

VALG? RØD BLOK? HØJ SKAT? BLÅ BLOK? EFTERLØN?

Jeg er træt af valg. Af at alting skal handle om rød og blå blok.
Nu går jeg jo på gymnasiet, og mange flere går op i det med at der er valg. Der har været paneldebat på skolen, og jeg vil ikke sige, at det var kedeligt. For jeg syntes rent faktisk, at det var spændende. Det indrømmer jeg blankt. Og jo, jeg er blevet mere interreseret i politik, og jeg ville virkelig gerne være et af de mennesker, der vidste lige præcis hvem, jeg stemmer på og hvorfor. Men det gør jeg ikke, det er jeg ikke, for når det kommer til politik og hvem der står for hvad, så er jeg ret så blank. Jeg har aldrig gået op i det, for jeg har altid syntes, at det ikke rigtig havde noget med mig at gøre, at jeg ikke skulle bruge det til noget. Men nu er jeg gymnasieelev, og jeg synes ærligt talt, at det er kommet lidt for tæt på. Det er kommet bag på mig, og jeg er overrasket og lidt skræmt. Skal det hele til at handle om politik? Skal jeg nu kunne sige lige præcis hvem jeg stemmer på og hvorfor jeg gør det? Skal jeg kunne diskutere politik? Og kommer det hele til at handle om det fra nu af?
Jeg er stadig blank angående politik, men hvis jeg selv skal sige det, er jeg stolt af mig selv. For jeg har formået at få bare en lille smule forståelse for det hele. Det irriterer mig bare, at jeg ikke kan finde ud af, hvad de forskellige partier sådan nogenlunde står for. Er det høj eller lav skat? Går de ind for efterløn? Jeg kan ikke finde hoved og hale i det hele, og det forvirrer mig sindssygt meget.
Er jeg den eneste, der har det sådan, eller er jeg bare et meget blankt menneske, når det kommer til politik?

Som en af mine venner skrev så fint på facebook: Fuck valget, jeg vil hellere se Desperate Housewives!

My love

2011-09-15T17:54:00.001+02:00

Som I nok husker, smed jeg min anden MacBook White i vandet, og lige siden har batteriet og nogle andre ting været i stykker. Den kunne ikke holde strøm bare 2 sekunder, og det var mega-irriterende sådan hele tiden at skulle være i nærheden af en stikkontakt.
Men det er slut nu. MacBook Pro 13" er havnet i mine hænder. Jeg er lykkelig, og jeg kan ikke lade være med at smile.
Can't deny, jeg elsker den.

At være inspirerende, unikt og god?

2011-09-13T12:39:00.001+02:00

Hvordan mon man er det? Er jeg det? Og hvorfor vil jeg så gerne være sådan?

Life's not about waiting for the storms to pass...It's about learning to dance in the rain."

2011-09-12T20:00:00.001+02:00

Musik, stilhed, tanker.

De der spørgsmål, dér

2011-09-12T19:27:00.000+02:00

Som I måske husker, fik jeg to blogawards (link), og i den anledning spurgte I mig om nogle spørgsmål.

Jeg har svaret på dem så godt jeg kan, så læs med og lær mig lidt bedre at kende.

Hvorfor blogger du?

Altså det er jo et meget klassisk spørgsmål. Men jeg blogger, fordi jeg kan lide det. Jeg synes, det er rart at få mine tanker skrevet ned, da det tit gør rigtig meget. Især hvis man ikke har lyst til at snakke med nogen om det, men også bare at få bearbejdet det og se det lidt i øjnene. Og så synes jeg det er rigtig fedt, at der flere gange er kommet kommentarer med, at folk godt ved, hvad jeg mener, og at de tit kan referere til det, jeg skriver om. Og det gør mig glad.

Hvorfor startede du med at blogge?

Fordi jeg syntes, det ville være sjovt. Jeg har haft en blog før, både en alene og så en med min kusine. Men jeg var ikke så gammel, og der var slet ikke det fællesskab, som jeg føler nu. Så jeg stoppede, og så startede jeg så igen for over et år siden.

Hvorfor læser du ikke Emma og Christas blogge mere?

Jo, nu skal I høre. Begge blogge er rigtig fine og begge piger virker rigtig søde, men da jeg efterhånden ikke synes, jeg har så meget tid, så har jeg begrænset de blogs jeg læser det det minimale. Og ja, så synes jeg bare, der er blogge med finere billeder og tekster, der betyder mere. Blogge, der måske handler lidt mere om det, jeg interesserer mig for.

Hvor lang tid har dig og Magnus været sammen?

Vi har været sammen lidt over et år. For at være helt præcis, så er det et år og en måned d. 26 september.

Tror du, det er jer to for altid?

Det ved jeg ikke, det er så svært at sige. Måske kunne jeg sige det, hvis jeg var bare 10 år ældre, men jeg er kun 16, og jeg synes måske, at det er et lidt stort spørgsmål. Jeg har stadig så meget at lære, og der er så mange ting, jeg endnu ikke har prøvet og gjort. Jeg føler lidt, at det egentlig er lidt åndssvagt, sådan at sige, at man skal være sammen for altid. Man kan måske sige, at i øjeblikket er det én bestemt person for altid. Men tingene ændrer sig, man ændrer sig, verden og menneskerne omkring én forandrer sig. Og så er det ikke sikkert, at det er den person mere. Ikke at det nødvendigvis er dårligt, for jeg ser sådan på det, at så længe man har haft det godt og kommer ud af det som mennesker, der kan snakke sammen og sige hej på gaden, så har det været et godt forhold, og så er det måske fair nok at have ændret sig. Bare man kan kigge tilbage på det med et smil.

Men mig og Magnus passer så utrolig godt sammen, vi klikker bare. Vi griner, vi sviner hinanden til, vi joker og vi har det så skønt. Vi kan snakke sammen, om alt mellem himmel og jord. Jeg er så utrolig glad for Magnus, og jeg føler virkelig, vi passer sammen. Og ja, jeg håber vi holder længe endnu. Men for altid? Det ved jeg nu ikke, det er et vidt begreb, og der kan nå at ske så meget. Vi er jo kun 16.

Så måske, måske ikke. Hvem ved?

Hvilke tre ting vil gøre dig allermest lykkelig på en kold, grå og regnfuld novemberdag?

Hmm, den var svær.

Efter mange overvejelser har jeg fundet ud af, at min seng, et par tykke uldsokker og noget god, stille og roligt musik kan gøre mig nærmest lykkelig.

120911

2011-09-12T15:22:00.001+02:00

Om lidt går jeg ned og mødes med Emilie, vi skal ned og blande slik og så skal vi hjem og sortere billeder, se film og snakke.

Hvad skal I lave i dag dejlige mennesker?

Introtur aka overnatning på skolen vol. 2

2011-09-11T18:31:00.000+02:00

Vi havde det så vildt og så fantastisk sjovt.
Og så er jeg lykkelig for min klasse. Vi har det bare så godt sammen.
Her ser nogle af os sjove ud på 8 ud af 798 billeder.

Stomp. (Læs: vi spillede på foderspande spændt fast om vores liv, trampede i gulvet med vores fødder, klappede med vores hænder, jog træpinde ned på træplader og slog træpindene med mindre træpinde, rystede med flasker med ris i, spillede på blikspande og plasticspande og fik det hele til at spille sammen, så det lød helt fantastisk. Så fedt. Også selvom mange inkl. mig, havde svært med det der rytme.)

Fra venstre: Mikkel, som står og stener ret så meget, Mig og Emilie der fjoller, og Søder.

Stomp-manden. Han hed vist Peter eller noget i den dur.

Fra venstre: Mig, Søder og Emilie, der har det umådelig sjovt.

Fra venstre: Sofia, Emilie, Mig, Ole og Søder

Ole, der laver limbo.

Mikkel og jeg.

Søder og Emilie.

Vi stomp'ede med en mand udefra. Vi gik i Netto og tog en milliard billeder på vejen. Vi mærkede blæsten i håret på vej hjem. Vi lavede mad. Vi spiste allesammen sammen i Nordsalen. Vi snakkede, vi grinede, vi lavede sjov og fortalte dårlige jokes. Vi spiste chips. Vi sad i vindueskarmen med fødderne ude af vinduet og snakkede om alt mellem himmel og jord. Vi klikker godt sammen, vi kan godt tage hinandens dårlige humor. Vi har det godt sammen.

Skjulte signaler

2011-09-11T11:25:00.000+02:00

Kender I det, at man havde været sammen med nogle mennesker og syntes de var vældigt søde, og egentlig godt kunne lide dem og troede de godt kunne lide en og ikke havde noget imod, at man var med, og det så viser sig, at de åbentbart ikke helt forstår, hvorfor man altid er med?
Jeg troede helt seriøst, at de godt kunne lide mig, og at de havde det helt fint med, at jeg altid var med. Der var ingen, der nogensinde havde nævnt noget om det. Og så nu, så kommer det som en kæmpe mavepuster. Det slog luften ud af mig, tog vejret fra mig. Lige nu gisper jeg efter vejret, og prøver at forstå det. Gennemgår hvert eneste øjeblik, jeg kan huske, for signaler på det. Bare så jeg kan fortælle mig selv, at det var mig, der ikke opfattede det. At det er min skyld, at jeg nu ikke har det særlig godt, og at jeg egentlig føler mig lidt gjort til grin. Måske fordi jeg egentlig troede på det.

Jeg forstår det godt. På en måde. Det er vel fair nok, at de ikke gider, at jeg kommer og klemmer mig ind og tror, at jeg er en del af det. Det er fair nok. At de helst vil være dem.
Men det er bare det, at jeg ikke kan finde nogen forklaring på det. Jeg kan ikke finde nogle tegn på, at jeg skulle holde mig væk, og have ladet være med at klemme mig ind.

På den ene side synes jeg, det er fair nok. Og på den anden side forstår jeg det ikke.

Introtur aka overnatning på skolen

2011-09-07T13:25:00.001+02:00

Jeg sidder lige nu på skolen med Emilie, Mathias og Frederik. Vi skulle egentlig være på stjerneløb, men takket være mit knæ tør jeg ikke være med.
Jeg tror, det bliver sjovt og hyggeligt at skulle overnatte med klassen, selvom det nok bliver lidt underligt, når det er første gang.

Tak fordi I læser med, kære mennesker. I gør mig glad! <3

- from my iPhone. Big smile.

Cozy

2011-09-06T09:46:00.000+02:00

Det rart, det er mørkt, det er photobooth.
Her er hvad jeg havde på i går.

Jeg vil gerne ...

2011-09-05T21:41:00.001+02:00

Jeg vil gerne ...

Answer here

Fraggelfest

2011-09-05T21:03:00.000+02:00

Jeg ville egentlig have lavet engelsk, men der kom ikke mere ud af det end at jeg sad og stirrede på det blanke stykke papir. Og efter 15 minutter gad jeg simpelthen ikke mere.

Så her får I lige et billede eller to fra fredagens fraggelfest (læs: På gymnasiet er alle 1.g'erne fraggler. Og til årets fraggelfest må alle 2- og 3.g'er tegne og skrive på fragglerne med sprittuscher). Og det resulterer så i, at man ser sådan ud:

Emilie og jeg. Hun er nu dejlig! <3

Og det er faktisk ret løgn. Billederne er taget til opvarmningen, vi var til med nogle af 2.g'erne, som havde været så awesome at invitere os med. Det hele blev meget værre da vi kom op på skolen. Lad os bare sige, at jeg havde sprittusch i hovedet, på halsen, på skuldrene, på armene, på maven og på ryggen. Og rent faktisk også mellem brysterne. Jeg var rent faktisk glad for, at have taget lange bukser på, selvom det var varmt. Men sjovt var det! Og det fedeste var, at sprittuscherne ligesom lagde op til, at man snakkede med de andre, når de kom og skrev på en. Det synes jeg, er et rigtig fedt koncept, for så fik man snakket med nogle af de andre, så man ikke kun kender dem fra sin egen klasse.

En popcornspisende, brøkreducerende gymnasieelev

2011-09-05T17:06:00.000+02:00

Tjoeh, det er så mig.
Jeg sidder her og reducerer brøker (sådan nogle sindssyge nogle, som ligger så uendelig langt fra det, man lærte i folkeskolen) og spiser popcorn til lyden af regnen, der slår mod ruden. Og så lige det, der nu er på The Voice. Rigtig mange vil nok stemple mig som sindssyg, men jeg hygger mig faktisk. Jeg elsker matematik. Det er noget, jeg kan finde ud af, og så er det simpelthen den fedeste følelse, når man har kæmpet med noget, og det så pludselig går op. Jeg elsker, at man skal løse det selv, at det ikke bare er noget 'udenadslære' som historie, man bare kan slå op i en bog, at der er flere forskellige måde at finde resultatet på, og at man skal tænke sig om. Og så kan jeg nu også meget godt lide, at det ikke altid er helt nemt, så man presses til at tænke anderledes og se tingene fra en ny synsvinkel.

Det har egentlig været en nem dag i dag. Tiden er fløjet af sted. I samfundsfag lavede vi stort set ikke noget, og i matematik lavede vi bare matematik. Reducerede brøker. Og brød vores hjerner.
Det er en af de ting, der er så fede ved gymnasiet. At timerne ligger samlet, så man ikke har de der irriterende enkelttimer, som man egentlig ikke kan bruge til noget. Og så skal man helelr ikke have en milliard forskellige bøger med.

Efter skole blev mig og Emilie hentet af min mor. For der er sket det, at mit knæ gør ondt. I går hastede en af mine venner en crocket-bold gennem luften, og da den så skulle ned igen, tja, så stod jeg så lidt i vejen. Jeg kan godt støtte på det, det er blevet meget bedre i dag, og jeg går næsten normalt nu, men det føles mest af alt som om jeg ikke har lavet andet end at gå i dag. Og så kan det ikke strækkes helt ud eller bøjes helt sammen. Det gør ondt. Trist, men det bliver jeg nødt til at leve med. Regner dog med, at det er okay til weekenden.

Emilie er en af mine nye veninder. Hun går i min klasse, som efterhånden ikke er så ny mere. Vi er egentlig ret forskellige; hun har flot, rødt og krøllet hår, går til gymnastik, har været på efterskole et år i jylland og går i farverigt og mønstret tøj. Okay, måske ikke så flower-power som det lyder. Men der er farver på. Og så er der mig; jeg har lyst, glat og tyndt hår, går ikke til noget, er kommet direkte fra 9. klasse og går i alt andet end farver. Selvom jeg nu synes, det er blevet meget bedre.
Vi er så forskellige, men vi klikker bare. Jeg har det som om, jeg har kendt hende hele livet, og vi har det bare så sjovt. Vi har præcis den samme sorte (til tider ret perverse) humor, og det er bare så fedt. Jeg har mange gode veninder, dejlige og unikke veninder, men jeg tror hurtigt, at Emilie kunne blive en af mine aller bedste veninder.

Det er rart, for jeg føler virkelig, at Emilie også kan lide mig. Jeg tror, det her kan blive til noget stort.

Nu vil jeg gå ned og hjælpe mor med at lave mad. Magnus er til overnatning på skolen (det er min tur på onsdag), og Torsten er på skole. Så det er kun mig og min mor. Selvom jeg egentlig helst vil lukke mig inde på værelset, så skal det nok blive hyggeligt.

Hvordan går det med jer, søde læsere?

Der er sket et mirakel

2011-08-31T21:01:00.000+02:00

MIT WEBCAM VIRKER!
Og jeg har gået og troet siden jeg druknede min computer i foråret, at det ikke virkede. Det gjorde det ikke. Og det gør det nu. Jeg er så glad, jeg har savnet dig kære webcam!

Amy KR presents..."The Money Tree"

2011-08-31T14:28:00.000+02:00

En af mine venner havde lagt denne ud på facebook. Synes virkelig, den er fin. Det beskriver så godt, det der med, at folk går i deres egen verden. Det der med, at man kigger, men man egentlig ikke rigtig ser, hvad man kigger på. Man registrerer det ikke, fordi man tror, at alt er 'som det plejer at være'.
Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at prøve at lave noget lignende en dag. Det ville være så livsbekræftende, så fint, at se folks ansigter og deres reaktioner, når de opdager det.

En anden ting, jeg faktisk også godt kunne tænke mig at gøre, er, at stille mig ind på strøget eller et sted noget lignende med et kæmpe skilt med 'FREE HUGS' skrevet på. Jeg så det, da jeg var med klassen i Prag sidste år. Det var så smukt på en eller anden måde, og jeg blev glad i hele kroppen.
Her er hun så, min free-hugs-pige fra Prag. Hun var så sød!

I dag kommer Josephine og ser vores fine, lille gule hus. Jeg ved, at det nok skal blive hyggeligt og godt at se hende, men hvis jeg skal være ærlig, så har jeg faktisk slet ikke lyst til at være sammen med hende i dag. Okay, det lyder mega-ondt, men sådan er det slet ikke ment. Jeg føler bare ikke, at vi har så meget til fælles mere. Vi bor så langt fra hinanden og vi går på to forskellige gymnasier. Vi lever to vidt forskellige liv, og nu har vi ikke rigtig noget, der kan binde os sammen mere. Noget, vi har til fælles.

Har I noglesinde prøvet det?

Sygdom

2011-08-30T12:28:00.000+02:00

Okay, jeg tog hjem fra skole. Efter sølle 2 timer. Det startede ellers ud rigtig godt, men efter bare et kvarter i vores lille, indelukkede klasseværelse, hvor luften er tyk af træthed og computernørder. Mit hoved dunkede som var det ved at springes og jeg kunne ikke koncentrere mig.
Så nu sidder jeg herhjemme under dynen og ser CSI og spiser poletter og prøver på at tage mig sammen til at lave matematik til i morgen. Kender I det, at man er hjemme men bare ikke orker at lave lektier? Sådan har jeg det lige nu. Alt andet er mere attraktivt end brøker og ligninger. Wonder why.

Billedet er fra USA en aften, hvor min lillebror tog en masse billeder af mig.

Blog-awards

2011-08-30T10:49:00.000+02:00

Okay, jeg er blevet tagget i hele to blogawards!
Det er ret vildt, er stadig helt mundlam over det.
Jeg takker og bukker, og siger med et kæmpe smil på læben tak til IJUSTWANTMONEYFORCLOTHES og Ditte.

Det hele går ud på, at man
1) skal linke til den, man har fået award'en af,
2) sende awarden videre til 5 bloggere der har under 100 læsere og
3) svare på 5 spørgsmål.

Et billede af mig med lyst hår og et stort smil på læben. Det er fra Florida 2011, lige inden vi skulle ind og se baseball. Kan I se det i mine øjne? Det er ægte glæde.

Nu er det så, at jeg skal svare jer på 5 spørgsmål, men twistet er, at jeg liiiige selv skal lave dem først, fordi jeg ikke rigtig er en copy-paste-haj. Og ved I hvad? Så er det altså heller ikke sjovt at svare på sine egne spørgsmål. Så jeg tænkte på, om I ikke kunne stille mig spørgsmål, og så finder jeg 5 (eller flere) af jeres spørgsmål og svarer på dem? Så får I lov til at være nysgerrige, og jeg slipper for at gå og vride min hjerne for ordentlige spørgsmål.
Hvad siger I til det?
Er jeg for doven, eller er det okay?

Jeg vil gerne give awarden videre til:
nannafinch.
Christa
Emma
Karina
Clara
(Og jeg ved godt, at jeg har snydt.
Karina og Clara har over 100 læsere. Men de fortjener det virkelig. De er sådan nogle fantastiske piger, som egentlig betyder ret meget for mig, selvom jeg ikke kender dem, og aldrig har mødt dem. Jeg læser deres blogs, og de læser min. De støtter mig og jeg støtter dem. Og på en eller anden måde har det udviklet sig til en form for venskab.
Nanna fortjener det virkelig også. Hun er en rigtig sød pige, med en rigtig stærk personlighed og samtidig et væld af forvirrede og underlige tanker. Jeg læser også hendes blog, og hun er virkelig noget specielt.
Christa og Emmas blogs læser jeg ikke, men jeg har læst dem engang. De er også begge rigtig søde, og de har begge kommenteret her på Millarikke. flere gange. De er to af mine læsere, så derfor fortjener de det bestemt også!)

Tak mennesker, jeg sætter virkelig pris på jer. Hver og én. I gør mig glade, jeres søde ord og støtte er virkelig med at lette mit hjerte og gøre himlen blå. Tak, tak, tak! <3

Et ordentligt indlæg

2011-08-29T20:43:00.004+02:00

Jeg undskylder. Over for jer, men også overfor mig selv. For ikke at have haft tid til at evaluere mit liv på en ordentlig måde, for ikke at fortælle jer om det.
Så here you go. En frisk start på en eller anden måde.
Jeg lover jer, jeg lover mig selv, at jeg fremover vil bruge tid til at fortælle jer om mit liv og mine følelser.
Og nu starter jeg her. Lige nu, lige her, hvor jeg sidder i min seng med snøftede næse og våde øjne. Og det er ikke fordi, jeg er ked af det. Jeg er så helvedes forkølet at det er til at tude over. Jeg har været hjemme i dag, set film og slappet af, pudset næse og spillet tetris. Og fået 3,8% fravær. Det er noget af det, der er helt anderledes ved gymnasiet. Alting er så seriøst (okay, måske ikke når 17 ud af de 21 elever vi er i klassen bruger undervisningstiden på at spille tetris og andre ligegyldige spil), men det der med, at man får fravær. Det hele er på én måde blevet så voksent, så modent, og set fra en anden synsvinkel, så tror jeg, at gymnasieelever er de mennesker, der har det fedest. Uden tvivl. Alle festerne, alle de forskellige mennesker. På en anden side er det så fyldt med grin og latter.

Jeg vil lige vise jer mine nye sko og bukser. Begge par sko er fra Vagabond, støvlerne kostede 900kr og skoene kostede 200kr på udsalg. Bukserne er fra Global Funk, og kostede 399 hver.
Jeg er helt vild med støvlerne, de er bare så rå, så fede, og jeg kan næsten ikke vente til at de er blevet slidte. Det kommer til at se så fedt ud til et par cowboybukser og en skjorte eller et par shorts og en tanktop.
Bukserne er virkelig også noget, jeg glæder mig til at bruge. Det er virkelig noget, jeg mangler, og så sidder de bare pisse godt! Og så er de lyse farevr virkelig også et plus. Elsker lyse cowboybukser. Måske fordi jeg tit går med sorte og grå overdele og det kommer til at se lidt dystert ud med mørke jeans, haha.

Nu har I fået en update af mit liv, så vi tager også lige situationen i mit hoved. Og i mit hjerte.
Jeg har det godt, ligesom jeg skrev for i sidste indlæg. Jeg griner og smiler og elsker mit liv. Men der er noget der irriterer mig så grænseløst og som virkelig gør mig ked af det.
Min mor har sagt, at jeg ikke måtte sove sammen med Magnus i aften, fordi vi har haft 'mor-datter-dag' i dag. Hun vil gerne have lov til at kunne være sig selv uden at mig og Magnus render rundt herhjemme. Og det er jo også fair nok. Men det er bare det der med, at jeg så ikke må tage hjem til Magnus. Næh nej, jeg skal blive hjemme. Og han må ikke sove her. Selvom vi faktisk har sovet sammen hver nat lige siden skolestart. Det gør mig glad at være sammen med Magnus, han gør mig glad. Det er rart at han er den sidste jeg ser, inden jeg falder i søvn og den første, jeg ser, når jeg vågner op om morgenen. Derfor er det virkelig hårdt, at jeg 'ikke må være sammen med ham'. Det er én ting.
Men en anden ting er så den måde, Magnus håndterer det på. Jeg forstår ham godt, at han bliver irriteret og såret, for han føler, at det hele er hans skyld og at min mor har noget imod ham. Og det har hun slet ikke, overhovedet ikke. Jeg forstår han godt. Men det gør mig så ked af det, at han bliver så sur over, at jeg skal sove alene en enkelt nat. Han bliver sur og irriteret og såret, og det er fair nok, men han lader det bare gå ud over mig. Eller det føler jeg i hvert fald. Det er mig, der får alle møgfaldende, alle de så nederen og så sårende svar kastet tilbage i hovedet. Og han gør det jo, fordi han elsker mig, fordi han så inderligt gerne vil være sammen med mig. Det irriterer mig bare, at han ikke kan acceptere, at det må være sådan for én enkelt nat, og at jeg ikke bare kan skide på, hvor min mor siger. Sådan er jeg ikke.

Håber stadig I hænger på, søde mennesker. Kys til jer! <3

2011-08-23T18:47:00.001+02:00

Jeg har haft en god dag. Den har været fuld af latter og sjov, lærerige ting og dejlige mennesker, og så viste den at blive bedre, end jeg forventede. Jeg har det godt for tiden, jeg er glad, og der er endelig kommet lidt struktur på mit liv. Det er rigtig rart, for jeg føler endelig, at det er mit liv, jeg lever. Og ikke at det er en andens, som lige da jeg kom hjem fra USA.

"Never let the fear of striking out keep you from playing the game."

Hvordan har I det?

- from my iPhone. Big smile.

Random dagens outfit

2011-08-21T12:10:00.002+02:00

Her er et såkaldt 'dagens outfit'. Dejligt afslappende med Nike-shorts og mønstrede sokker. Som rent faktisk er forskellige. Nice one, huh?

Og så får I også lige et andet billede, som jeg tog for et stykke tid siden.
Længe leve Photobooth.

IKEA

2011-08-17T18:42:00.001+02:00

Jeg sidder her blandt snak og forskellige mennesker. Sidder her blandt larm og lyden af bestik mod tallerkner og venter. På noget at spise. Selvom jeg normalt ville blive stresset af larmen, er det rart. Rart at få et øjeblik for mig selv. Et øjeblik hvor jeg er ligeglad med hvad alle andre tænker, hvor jeg ikke skal være høflig eller snaksagelig. Jeg elsker mit liv, jeg elsker gymnasiet og alt, hvad der hører med. Min klasse er bedre, end jeg kunne ønske og fagene er spændende. Men det er hårdt at have det fedt, det er lidt hårdt at leve livet. Jeg kan mærke, jeg er træt. Sådan rigtig træt, så træt at jeg falder lidt i staver lidt for tit. Men det føles godt. Alting føles godt.

- from my iPhone. Big smile.

intetliv.dk

2011-08-14T21:46:00.000+02:00

Ej, okay, det lyder slemt. Og jeg har et liv. Et ret godt et af slagsen. Det er bare noget så kaotisk og rodet. Ingenting er 'som det plejer at være'. Alting er nyt. Man kan vel sige, at mit liv er lidt ligesom at svømme i massive bølger. Man holder vejret det meste af tiden, for alt vælter op og ned, alt går så stærkt, og man hiver lidt efter vejret. Sådan føler jeg det. Jeg har lavet noget konstant siden jeg kom hjem fra ferie for en uge siden. Ikke at det er dårligt, for det har været en fed uge, fyldt med oplevelser. Jeg startede på gymnasiet i onsdags, det mest skræmmende, dejlige sted. Jeg har pakket Magnus' værelse ned onsdag efter skole. Torsdag var Torsten(min mors kæreste, som er flytte med ind i vores lille fine, gule hus)s datter til spisning. Fredag bar jeg flyttekasser ned og op igen fra 13.30 til 21.00 og var rimelig smadret i hele kroppen. Lørdag havde vi gæster fra kl. 11 og kl. 15 blev mig og Magnus hentet og sat af ude hos Sofie, hvor vi så film og hyggede til kl. lort om natten, hvorefter vi fik et par timers søvn. Kl. 11 blev jeg hentet, og nåede lige hjem og fik et bad inden der kom gæster til sen frokost. Og tjaeh, nu sidder jeg her og har været hjemme i 45 minutter og har nået at rydde op på mit ellers så rodede værelse, lavet en smule lektier, pakket min skoletaske og fået ro i sindet.
Er det ikke meget godt gået?
Jeg kan godt mærke, at jeg har lavet meget. Min krop er en smule øm og jeg er træt i hovedet. Men det har været fedt. Det har været rart at være social i stedet for bare at sidde hjemme alene, som jeg har gjort størstedelen af min barndom. Jeg glæder mig til i morgen, til at komme ud til den klasse, som jeg ved, jeg nok skal få et godt forhold til.
I skal nok høre meget mere om det hele når jeg engang får tid.
Håber I har det ligeså skønt som jeg har det.

En ny start

2011-08-10T08:22:00.001+02:00

Så er det om lidt, om præcis 40 minutter begynder et nyt kapitel i mit liv. Jeg er spændt, og jeg smiler. Min krop er fyldt med spænding. Om lidt begynder jeg på gymnasiet. Så er jeg lige pludselig stor. Meget større end jeg ser mig selv.

Hvad skal I? Videre i folkeskolen, på efterskole eller på gymnasiet?

Okay, lidt klamt typisk teenager taget ind i spejlet. Sorry.
- from my iPhone. Big smile.

"Vi ligger alle i rendestenen, men nogle af os kigger på stjernerne" - Oscar Wilde

2011-08-05T08:25:00.002+02:00

Last day

2011-08-05T04:12:00.001+02:00

Så er den sidste dag i Florida ved at være ovre. Kufferten er pakket og vejet, håndbagagen står klar og jeg er ved at være psykisk indstillet på at komme hjem til kolde Danmark. Det bliver godt at komme hjem til min dyne, mit eget værelse og min kæreste. Fuck hvor har jeg savnet ham meget, det har været hårdt, rigtig hårdt. Så det bliver godt at komme hjem i hans arme. Og så glæder jeg mig til at komme hjem til et nyt kapitel af mit liv, en blank side.

Vi kører fra huset kl. 7 amerikansk tid, og vi skal flyve til New York kl. 10. Det tager ca. 2,5 time, og så skal vi vente i lufthavnen 5 timer, inden vi skal videre mod København. Flyveturen mellem New York og København tager omking 8 timer, og vi lander i Kastrup mellem 7 og 8 dansk tid.
Det bliver trist at komme hjem til regnvejret, men det bliver nu alligevel rart at komme hjem. Til min egen seng, mine egne ting. Mine venner og min mor. Min kæreste.
På en måde ville jeg ønske, jeg kunne springe flyveturen og ventetiden over, så jeg når jeg vågner i morgen, vågner op i min egen seng ved siden af Magnus.
Men sådan er det ikke, jeg har ikke opfundet en tidsportal endnu.
Sweet dreams, babes, før I ved af det, er jeg i Danmark igen. Møs til alle jer derude.

- from my (new) iPhone. Big smile.

Inspirationskilde?

2011-08-04T06:19:00.000+02:00

Har fået læst alle mine indlæg på bloglovin'. Alle 483 indlæg. (Okay, random tal. Men sådan cirka deromkring).
Og det har faktisk været rart. Bare at sidde stille og roligt i min egen verden og fordybe mig i andres. Tænke tanker, jeg kun kan gøre alene, og blive inspireret af de fantastiske, unikke mennesker, jeg følger.
Bliver I egentlig også inspireret af mig? Altså, nu er jeg jo ikke rigtig sådan et mode-menneske med outfitposts. Kun once in a while. Selvom jeg da nu egentlig godt kan lide min stil. Eller er det bare mine tanker og mit rodede teenageliv, der tiltrækker jer? Eller er jeg bare træls og kedelig at høre på? Hvorfor er det, at I bliver hængende? Jeg er nysgerrig. Share, please.

Random

2011-08-04T06:11:00.000+02:00

Kunne ikke lade være, det er simpelthen for sjovt.

About love.

2011-08-03T22:11:00.001+02:00

I've never really believed in love.
Always thought it was stupid,
useless.
Then I met you.
And you changed everything.
You made me love you,
I fell for you.
Now I'm sitting here,
missing you,
thinking about love.
What is it really?
You cant' touch it,
hear it,
or taste it.
Only feel it.
That's why it's so hard,
why it's so twisted.
Like magic,
it's impossible to understand.
You can't describe it.
Magic doens't exist,
in our minds, maybe.
It's imagination.
Does love really exist?
Or is it only imagination?
I think it exists.
In the heart.

Addicted no more, I'm ready to fight

2011-08-03T15:07:00.001+02:00

Specielt her imens jeg har været på ferie, så langt væk fra mine venner, har jeg haft en eller ting med Facebook. Sådan lidt en afhægighed. Et desperat forsøg på at holde kontakten med dem derhjemme i håb om, at de ikke glemmer mig.

Det er nemlig gået op for mig, at jeg egentlig ikke har så mange venner. Jo, jeg har da okay mange venner, men jeg har ikke særlig mange af de der venner, man altid er sammen med og som ikke bor så langt væk. De venner, man ringer efter, når man keder sig, og som så to minutter efter står uden foran døren. Jeg har ikke en gruppe venner, jeg altid er sammen med. Jeg har ikke et fællesskab. Og det er jeg så skide ærgelig over, for jeg har her det sidste stykke tid haft indblik i et fællesskab. Et fællesskab, hvor man er som brødre og søstre, hvor man griner og græder sammen. Hvor man altid er sammen. Hvor man har mange interne jokes. Og hvor man har det fantastisk sammen.
Rent ud sagt er jeg pisse misundelig.
Jeg har det forfærdeligt over det, og jeg havde aldrig troet, at jeg ville blive en af de der jaloux typer. Men det er jeg åbentbart. Jaloux på det, de har sammen. Den kærlighed, der er mellem de mennesker. Det er virkelig kærlighed, på højeste plan. Det er noget helt specielt, og jeg vil så umådeligt gerne være en del af det. Men det kan jeg ikke, jeg kan ikke få mig selv til bare at prøve på at blive en del af. Jeg vil ikke ødelægge noget, jeg vil ikke mase mig ind og lade som om, jeg er en del af noget, jeg ikke er en del af. Jeg er kun en del af det i mine drømme, det er kun noget, jeg ønsker.
De mennesker har noget, jeg så inderligt ville ønske, jeg havde. De har et fællesskab. De har noget helt unikt. Og som jeg ikke har noget der bare på lang afstand ligner.

Men jeg har besluttet mig for at være stærk og snakke med nogen om det. Så bliver det i det mindste holdt på et minimum. Så bliver det ikke noget sort tåget noget, der hober sig op i mit hjerte og får mig til at bryde sammen til sidst.
Jeg vil opbygge mit eget fællesskab, jeg vil have mig mine egne unikke venskaber. Det kommer til at tage tid, det kommer til at koste blod og sved og måske endda tårer, en masse vilje og tro. Men der er god mulighed for det, jeg starter snart på gymnasiet sammen med en masse fremmede, random mennesker. Personer, jeg kan lære at kende fra scratch af. Det bliver hårdt, for jeg har altid været et menneske, der har haft meget brug for tid alene. Det har jeg stadigvæk, men jeg er ældre og mere moden. Og så er jeg villig til at kæmpe.
Jeg er villig til at gå efter mine drømme. Til at gå efter det, jeg vil have.

Solunge

2011-08-02T18:53:00.001+02:00

Ligger her og steger i solen, hvilket faktisk er første gang på ferien.

Senere skal far, Mads og jeg ind og se baseball. Jeg tror, det bliver fedt. Fedt at opleve menneskerne og stemningen.
I morgen skal far og jeg ind og se Harry Potter og Dødsrehalierne del 2. Jeg glæder mig, det bliver stort.

- from my iPhone

No more USA at this moment

2011-08-02T11:49:00.000+02:00

I får ikke mere USA i et stykke tid, i hvert fald ikke indtil jeg kommer hjem og kommer på plads. I mit nye hjem, i mit nye liv. For helt ærligt kan jeg ikke overskue det, at skulle bearbejde alle de indtryk, der stadig sidder i min krop, og som billederne bare gør stærkere, samtidig med at skulle tage stilling til alt det der sker om ørene på mig. Det er for meget, for meget af det gode.
Så jeg må skylde jer, Washington D.C, Raleigh, Savannah og alt det andet, jeg er ved at springes af spænding over at fortælle jer om og give et indblik i. Men jeg er simpelthen hurtig nok, der er ikke timer nok i døgnet til det hele. Det er min fejl, og det beklager jeg. Men jeg vælger at nyde Florida, varmen, menneskerne, indtrykkene. I stedet for det, jeg har oplevet, fokuserer jeg på det jeg oplever.

Men I skal nok få indblik i det hele, jeg skal nok fortælle og forklare.
Jeg skal gøre mit bedste for at vise jer det store USA fra min synsvinkel, set ud gennem mine øjne, oplevet med mit sind, følt med mit hjerte. Men det må blive når jeg har tid og overskud og lyst til det, det må blive når jeg er startet i gymnasiet og faldet på plads i mit værelse. Når jeg engang har to sekunder hvor jeg ikke nyder øjeblikket, to sekunder hvor jeg er oppe og trække vejret. For jeg føler ærligt talt, at jeg går rundt og holder vejret. Ikke at det er dårligt, for jeg elsker at jeg er på ferie og at jeg snart skal starte i en ny skole, møde nye mennesker og opleve nye ting. Mit nye hjem. Jeg elsker, at et nyt kapitel i mit liv begynder, at jeg har vendt siden, så jeg nu står foran et blankt stykke papir. Friskt, tomt, klar til nye erfaringer og oplevelser, venskaber og kærlighed, minder og uforglemmelige øjeblikke, latter og gråd.

Nylon-nails

2011-08-02T04:32:00.006+02:00

B/W.

Inspiration. Right there at my nails. Det ser fedt ud, hvis jeg selv skal sige det. Især når man så også har ringe på samtidigt. Sådan lidt råt, men alligevel feminint. Jeg elsker det, det er så meget mig, så meget hvem jeg gerne vil være.
Hvad synes I?

In my own world

2011-08-02T04:27:00.001+02:00

Sidder her og laver alt og ingenting. I min egen verden midt i stilheden. Det er rart, rart at man kan høre sin egen vejrtrækning. Dejlig at lade tankerne flyve hvorhen de vil. Skønt at lade virkligheden blive fjern og give følelserne frie tøjler. Lækkert at kunne gøre hvad man har lyst til, kun at tænke på sig selv.