Pages

17. dec. 2011

No words. Just silence

Jeg er sur og irriteret og skuffet. Jeg føler mig brændt af, narret. Jeg føler ikke, jeg bliver behandlet fair, at jeg bliver udnyttet. Det er en lille ting, som føles kæmpe stor i mit hjerte. Så stor, at jeg er tæt på at tude, at tårerne hænger i øjenkrogen og truer med at løbe ned ad mine kinder. Jeg føler, jeg bliver undervurderet og at de ikke sætter pris på mig. At jeg ikke er god nok, selvom jeg gør mit bedste. Da jeg viste min far, at jeg havde fået 12 i kommunikation/it, ringede hans telefon, og han sagde aldrig "flot skat". Det skærer i hjertet.

Ingen kommentarer: