Pages

24. okt. 2011

From deep inside

Jeg bør være ærlig. Mest overfor mig selv, men også overfor ham. Det er bare så fandens svært at se folk i øjnene, når man ved, at man kommer til at såre dem. Jeg savner tid for mig selv. Det kan jeg mærke nu, hvor jeg sidder i stearinlysenes skær og tænker over mit liv, og det, folk fortæller mig. Det som jeg ikke vil høre og ikke vil se i øjenene, men som jeg inderst inde godt ved passer. Men jeg kan umuligt fortælle om det, umuligt uddybe det, for jeg vil ikke såre nogen, selvom jeg dybt inde godt ved, at jeg kommer til det.
Jeg savner tid for mig selv, til at være mig og tænke og trække vejret.
Tårerne presser sig på nu, mest fordi jeg ved, det er så fandens sandt. Hvordan fortæller man et andet menneske, at man ikke vil gå op ad dem døgnet rundt? Selvom jeg er glad og smiler og godt kan lide det, så kan jeg mærke nu, at det egentlig er lidt for meget. Jeg har brug for plads.
Hvordan fortæller man et andet menneske, at man har brug for tid til sig selv? Hvordan fortæller man et andet menneske indirekte, at man ikke vil være sammen med det så meget, men alligevel elsker det så utroligt meget?
Jeg har nydt det, men det bliver nødt til at ændre sig. Bare en lille smule. Det skal jo heller ikke stoppe helt, det ville jeg ikke kunne bære.

Ingen kommentarer: