Pages

11. sep. 2011

Skjulte signaler



Kender I det, at man havde været sammen med nogle mennesker og syntes de var vældigt søde, og egentlig godt kunne lide dem og troede de godt kunne lide en og ikke havde noget imod, at man var med, og det så viser sig, at de åbentbart ikke helt forstår, hvorfor man altid er med?
Jeg troede helt seriøst, at de godt kunne lide mig, og at de havde det helt fint med, at jeg altid var med. Der var ingen, der nogensinde havde nævnt noget om det. Og så nu, så kommer det som en kæmpe mavepuster. Det slog luften ud af mig, tog vejret fra mig. Lige nu gisper jeg efter vejret, og prøver at forstå det. Gennemgår hvert eneste øjeblik, jeg kan huske, for signaler på det. Bare så jeg kan fortælle mig selv, at det var mig, der ikke opfattede det. At det er min skyld, at jeg nu ikke har det særlig godt, og at jeg egentlig føler mig lidt gjort til grin. Måske fordi jeg egentlig troede på det.

Jeg forstår det godt. På en måde. Det er vel fair nok, at de ikke gider, at jeg kommer og klemmer mig ind og tror, at jeg er en del af det. Det er fair nok. At de helst vil være dem.
Men det er bare det, at jeg ikke kan finde nogen forklaring på det. Jeg kan ikke finde nogle tegn på, at jeg skulle holde mig væk, og have ladet være med at klemme mig ind.

På den ene side synes jeg, det er fair nok. Og på den anden side forstår jeg det ikke.

2 kommentarer:

Anna sagde ...

Jeg kender det selv alt for godt... Jeg håber, du er okay :/

Karina sagde ...

Er det din klasse søde eller hvad er det? /: