Pages

12. sep. 2011

De der spørgsmål, dér

Som I måske husker, fik jeg to blogawards (link), og i den anledning spurgte I mig om nogle spørgsmål.
Jeg har svaret på dem så godt jeg kan, så læs med og lær mig lidt bedre at kende.



Hvorfor blogger du?
Altså det er jo et meget klassisk spørgsmål. Men jeg blogger, fordi jeg kan lide det. Jeg synes, det er rart at få mine tanker skrevet ned, da det tit gør rigtig meget. Især hvis man ikke har lyst til at snakke med nogen om det, men også bare at få bearbejdet det og se det lidt i øjnene. Og så synes jeg det er rigtig fedt, at der flere gange er kommet kommentarer med, at folk godt ved, hvad jeg mener, og at de tit kan referere til det, jeg skriver om. Og det gør mig glad.

Hvorfor startede du med at blogge?
Fordi jeg syntes, det ville være sjovt. Jeg har haft en blog før, både en alene og så en med min kusine. Men jeg var ikke så gammel, og der var slet ikke det fællesskab, som jeg føler nu. Så jeg stoppede, og så startede jeg så igen for over et år siden.

Hvorfor læser du ikke Emma og Christas blogge mere?
Jo, nu skal I høre. Begge blogge er rigtig fine og begge piger virker rigtig søde, men da jeg efterhånden ikke synes, jeg har så meget tid, så har jeg begrænset de blogs jeg læser det det minimale. Og ja, så synes jeg bare, der er blogge med finere billeder og tekster, der betyder mere. Blogge, der måske handler lidt mere om det, jeg interesserer mig for.

Hvor lang tid har dig og Magnus været sammen?
Vi har været sammen lidt over et år. For at være helt præcis, så er det et år og en måned d. 26 september.

Tror du, det er jer to for altid?
Det ved jeg ikke, det er så svært at sige. Måske kunne jeg sige det, hvis jeg var bare 10 år ældre, men jeg er kun 16, og jeg synes måske, at det er et lidt stort spørgsmål. Jeg har stadig så meget at lære, og der er så mange ting, jeg endnu ikke har prøvet og gjort. Jeg føler lidt, at det egentlig er lidt åndssvagt, sådan at sige, at man skal være sammen for altid. Man kan måske sige, at i øjeblikket er det én bestemt person for altid. Men tingene ændrer sig, man ændrer sig, verden og menneskerne omkring én forandrer sig. Og så er det ikke sikkert, at det er den person mere. Ikke at det nødvendigvis er dårligt, for jeg ser sådan på det, at så længe man har haft det godt og kommer ud af det som mennesker, der kan snakke sammen og sige hej på gaden, så har det været et godt forhold, og så er det måske fair nok at have ændret sig. Bare man kan kigge tilbage på det med et smil.
Men mig og Magnus passer så utrolig godt sammen, vi klikker bare. Vi griner, vi sviner hinanden til, vi joker og vi har det så skønt. Vi kan snakke sammen, om alt mellem himmel og jord. Jeg er så utrolig glad for Magnus, og jeg føler virkelig, vi passer sammen. Og ja, jeg håber vi holder længe endnu. Men for altid? Det ved jeg nu ikke, det er et vidt begreb, og der kan nå at ske så meget. Vi er jo kun 16.
Så måske, måske ikke. Hvem ved?

Hvilke tre ting vil gøre dig allermest lykkelig på en kold, grå og regnfuld novemberdag?
Hmm, den var svær.
Efter mange overvejelser har jeg fundet ud af, at min seng, et par tykke uldsokker og noget god, stille og roligt musik kan gøre mig nærmest lykkelig.

2 kommentarer:

Simone Bjørn Klausen sagde ...

Fin blog! Kig hjertens gerne forbi simonebjoernklausen.blogspot.com, tak :)

Amanda sagde ...

Rigtig gode besvarelser! :-)<3