Pages

18. sep. 2011

At føle man kender folk, man egentlig ikke kender



Jeg har tænkt meget over noget. Jeg har tænkt meget over det med, når man føler man kender nogle, som man egentlig ikke kender. I hvert fald ikke i praksis. Der er et par blogger-piger, jeg føler jeg kender så utrolig godt, men som jeg aldrig har mødt. Jeg har aldrig set dem i virkeligheden, jeg har ikke hørt deres stemme eller snakket med dem. Men alligevel føler jeg, jeg kender dem. Jeg føler, jeg kender dem så utroligt godt. Det er sjovt sådan som man kan få følelsen af at kende folk uden egentlig at kende dem. For selvom man læser deres blog, har læst hvert et indlæg siden en bestemt dato, så kender man dem ikke. Eller gør man? Jeg kan ikke helt finde ud af det. Kender jeg en person, når jeg har hørt deres tanker og ved hvad de laver stort set hver eneste dag? Kender jeg en person, når jeg har set billeder af vedkommendes venner og familie? Kender jeg dem, når jeg bliver inspireret af dem og begynder at kalde dem smukke eller søde?
Og hvad så med, når de også læser min blog og kender mine inderste tanker? Kender man så hinanden? Er man så 'venner'? Jeg ville ikke sige at de var venner. For selvom de støtter mig og kommer med gode råd, selvom de gør mig glad, så har jeg stadig aldrig mødt dem, og jeg ved ikke, om jeg ville kunne døje dem i virkeligheden. Kan det overhovedet være muligt? At synes en person er sød på skrift, og så ikke kunne med dem i virkeligheden? Det tror jeg virkelig ikke. Det vælger jeg ikke at tro. Jeg vælger at tro på, at de har det lidt på samme måde, at de også føler, de kender mig.

Har I nogensinde prøvet noget lignende? At føle man kender folk, man egentlig ikke kender?

7 kommentarer:

Clara sagde ...

Sådan har jeg det med dig. Undskyld jeg forsømmer dig sådan for tiden, der er bare et eller andet hele tiden :-) Men du skal vide, at jeg læser hvert et indlæg! <3

Johanne sagde ...

Jeg kender følelsen, virkelig. Må man spørge hvem det er du føler du kender?
- og jeg kan også sige det samme som Clara, jeg læser hvert og ét af dine indlæg, og jeg nyder det virkelig.

xx

Anonym sagde ...

Fantastisk skrevet godt med nogle gode tanker omkring det.

Anonym sagde ...

Hej det er rigtigt meget det samme som mit liv. Jeg (kender) alle på facebook. Mens jeg ikke sådan rigtig kender dem. Man kan jo også bare sagtens snakke med folk som f.eks. En hjemløs og stadigvæk opbygge et forhold.
Hilsen *****

Anonym sagde ...

Det har jeg ikke prøvet før

Anonym sagde ...

Det har jeg ikke prøvet før

Anonym sagde ...

Jeg er rigtig glad for dig skat. Jeg føler dog bare vores lang distance forhold er for kedeligt du snakker aldrig til mig. FARVEL SKAT:(