Pages

14. aug. 2011

intetliv.dk

Ej, okay, det lyder slemt. Og jeg har et liv. Et ret godt et af slagsen. Det er bare noget så kaotisk og rodet. Ingenting er 'som det plejer at være'. Alting er nyt. Man kan vel sige, at mit liv er lidt ligesom at svømme i massive bølger. Man holder vejret det meste af tiden, for alt vælter op og ned, alt går så stærkt, og man hiver lidt efter vejret. Sådan føler jeg det. Jeg har lavet noget konstant siden jeg kom hjem fra ferie for en uge siden. Ikke at det er dårligt, for det har været en fed uge, fyldt med oplevelser. Jeg startede på gymnasiet i onsdags, det mest skræmmende, dejlige sted. Jeg har pakket Magnus' værelse ned onsdag efter skole. Torsdag var Torsten(min mors kæreste, som er flytte med ind i vores lille fine, gule hus)s datter til spisning. Fredag bar jeg flyttekasser ned og op igen fra 13.30 til 21.00 og var rimelig smadret i hele kroppen. Lørdag havde vi gæster fra kl. 11 og kl. 15 blev mig og Magnus hentet og sat af ude hos Sofie, hvor vi så film og hyggede til kl. lort om natten, hvorefter vi fik et par timers søvn. Kl. 11 blev jeg hentet, og nåede lige hjem og fik et bad inden der kom gæster til sen frokost. Og tjaeh, nu sidder jeg her og har været hjemme i 45 minutter og har nået at rydde op på mit ellers så rodede værelse, lavet en smule lektier, pakket min skoletaske og fået ro i sindet.
Er det ikke meget godt gået?
Jeg kan godt mærke, at jeg har lavet meget. Min krop er en smule øm og jeg er træt i hovedet. Men det har været fedt. Det har været rart at være social i stedet for bare at sidde hjemme alene, som jeg har gjort størstedelen af min barndom. Jeg glæder mig til i morgen, til at komme ud til den klasse, som jeg ved, jeg nok skal få et godt forhold til.
I skal nok høre meget mere om det hele når jeg engang får tid.
Håber I har det ligeså skønt som jeg har det.

2 kommentarer:

Sabrina sagde ...

Fed blog.

Følger nu din blog ;o)

xoxo
Sabrina
www.fighterinheels.dk

Rachel sagde ...

Know that felling..

Xoxo Rachel♥
-http://rachelgiveslove.blogspot.com/