Pages

12. jul. 2011

Når man glæder sig så meget at man er ved at eksplodere

Så er det lige om lidt. Lige om lidt, det sker. Om lidt står jeg i New York med det største smil på læben. Om mindre end 24 timer. Det er helt vildt, det er så surrealistisk, og jeg kan slet ikke beskrive den glæde og spænding der vælter rundt i min krop. Tænk at jeg skal til New York. Jeg har stadig ikke forstået det, jeg har stadig ikke fået øjnene op for, at jeg skal ud og flyve i morgen. Spise dårlig flymad, vandre rundt med en kuffert på slæb og smile til verden.
Jeg kommer til at savne Magnus så utrolig meget, og tårene kommer sikekrt på besøg i morgen. Men lige nu, i dette øjeblik, der overstiger glæden, spændingen og forventningerne alt. Savnet, og tanken om at jeg går glip af en masse fede øjeblikke med mine venner. Det er vildt at være væk i fire uger, det er lang tid. Og ja, jeg kommer til at gå glip af noget. Men jeg får den fedeste måned nogensinde, jeg får bunkevis af minder og oplevelser, jeg aldrig vil glemme.
Det bliver godt at komme ud i verden, indånde en anden slags luft og være omgivet af noget andet end vante omgivelser. Det bliver fedt. Og jeg er så højt oppe at flyve, at jeg har lyst til at råbe det ud, fortælle det til hele verden. Til hvert et menneske jeg møder på min vej. At jeg skal til New York City, The Big Apple. Selvom jeg aldrig har været der før, selvom jeg kun har hørt folk fortælle om det. Så ved jeg, at jeg vil elske det. Alle menneskerne, alle forskelligehederne. Alle mulighederne.
Det er stort! Og jeg glæder mig mere end ord kan beskrive.

Må I have en kanon ferie, jeg er ikke i tvivl om, at jeg får en oplevelse for livet.

1 kommentar:

Clara sagde ...

HAV DET SKØNT SØDE! :-)