Pages

4. jul. 2011

Misundelse

Jeg har en eller anden underlig følelse i maven. I kroppen. Jeg føler mig lidt forladt, lidt skuffet, lidt ensom.
Men hvad er det, jeg føler? Følelsen, der rumsterer i min krop, kan jeg ikke sætte navn på. Den kan knap nok beskrives. Men den er der, og den forlader mig ikke lige foreløbig. Den har hægtet sig fast i mit humør.
Det startede, da Magnus tog hjem, for at tage videre til fest. Med hans venner, som jeg én gang før har været til fest med. Det var så fedt, jeg nød det virkelig. Man kunne mærke deres fællesskab, deres venskaber. Det bånd, der er imellem dem. Og det misunder jeg faktisk. For jeg har aldrig været en del af et fællesskab. Jeg har altid bare været mig. Alene. Selvfølgelig har jeg venner, jeg har altid haft venner. Det er bare ikke det samme.
Det var en fantastisk aften, også selvom der var fulde mennesker, bræk og fiskefjæs indblandet. (Til jer af jer, der ikke ved, hvad fiskefjæs er, så er det sådan noget klamt sprut, der smager for vildt af hostesaft og menthol. Alt andet end noget, der smager godt!). Det var så fedt, og jeg følte mig så velkommen.
Og så i dag, da han så skulle afsted... tja, jeg ville virkelig gerne have været med. Jeg var misundelig. På at det var Magnus der skulle til fest, og ikke mig. Og at jeg så ikke skulle med. Det er forfærdeligt at føle sådan, og jeg har det faktisk rigtig skidt med det. Men det er sådan jeg har det.
Men det er hans venner, deres fællesskab.
Og han tilbød faktisk, at blive hjemme. Han kunne se på mig, at der var noget galt. Men jeg sagde det ikke, for så ved jeg, at han ikke villet været taget afsted. Og bare fordi jeg sidder her og er misundelig, skal det ikke stoppe ham i at tage afsted og have en fed aften. Derfor sagde jeg ikke noget.
Heller ikke selvom, jeg har lyst til at tude.
Gør det mig til et dårligt menneske? At være misundelig? Og gør det mig til en dårlig kæreste ikke at fortælle ham det? Altså, han læser dette før eller siden, og så snakker vi om det. Men jeg gjorde det for hans skyld. Hans skal nemlig ikke aflyse alting pga. mig. Han må gerne have et liv udover ham, det skal han have. For det har jeg jo også. Jeg ville bare gerne have været med.
Jeg har dårlig samvittighed, det er ikke fair overfor ham at jeg har det sådan her.
Er jeg et dårligt menneske?

3 kommentarer:

Clara sagde ...

Nej, du er ikke!
Du savner ham..

Katrine sagde ...

Er enig med Clara!

RawRagulle sagde ...

Absolut ikke!