Pages

31. jul. 2011

Dybt inde

Jeg har det elendigt. Jeg har det elendigt indeni.
Jeg føler mig usynlig, overset. Sådan lidt tilsidesat.
Som om alle har en masse andre ting at se til og har glemt mig.
Der er ét sted, jeg allerhelst vil være lige nu,
med én bestemt person. Men det føles også lidt som om,
at jeg er blevet glemt, tilsidesat, dér.
Ikke at jeg tror det er meningen.
Kender I det, at man savner lidt opmærksomhed?
Selvom det på en eller anden måde er lidt et tabu,
når man gerne vil have opmærksomhed.
Vi er mennesker, alle har brug for at blive passet og plejet,
alle har brug for at få opmærksomhed.
For ellers sker der det, at vi bliver ensomme og triste.
Der sker måske endda det, som der skete i Norge.

Det er ikke fordi, jeg normalt er sådan en,
der hungrer efter opmærksomhed. Sådan én,
der hele tiden skal have folks opmærksomhed.
Det håber jeg, I ved.
Nej, jeg kan godt lide at lade andre være centrum,
være lidt ude på sidelinjen. Der er rart på sidelinjen,
der er ingen kamp om rampelyset,
og man kan være sig selv på en helt anden måde.
Men en gang i mellem, en sølle gang i mellem,
dér vil jeg også gerne have lidt opmærksomhed.
Som lige nu.
Som lige nu, hvor det egentlig giver et stik i hjertet,
hver gang jeg tænker på det.
Nu hvor følelsen af at være usynlig sidder så dybt i mig,
at jeg går rundt og føler mig trist og ked af det,
på trods af mine omgivelser.

Er det okay at være misundelig?
Misundelig på de mennesker,
der er sammen med ens kæreste? På de piger,
ens kæreste er sammen med?
Jeg kan ikke helt finde ud af det.
Det er underligt, for jeg har selv sagt,
at han ikke skal sidde alene der hjemme og kede sig.
Og når det så endelig ser ud til, at han har det sjovt,
at han hygger sig...
Så bliver jeg kraftedeme misundelig.
For jeg tror det er misundelse, den der knuende fornemmelse i maven.
Det lille stik i hjertet når jeg læser, hvad han går og laver.
Men det er vel fordi jeg savner ham?
Fordi jeg længes efter at være sammen med ham?
Det er vel fordi, jeg elsker ham.

I'm feeling like a monster.

Maybe I'm not that sweet and innocent as everybody think.
Maybe I'm a monster, a freak.
Maybe I'll get black feathers and red, cold eyes.

1 kommentar:

Clara sagde ...

Hvor er det altså smukt skrevet!
Som jeg sagde sidst også, så savner du ham!
Du savner ham så inderligt, det håber jeg, du har fortalt ham. Fortæl ham det :-)

Knus <3

+ det er meget almindeligt, tror jeg. Sådan havde jeg det også nogengange..