Pages

28. jun. 2011

Når små ubetydelige ting bliver ting, man kan tude over

Mor havde sagt, at vi fik en masse kanaler i det nye hus. Vh1, The Voice, MTV, Disney Channel. Udover de normale. Nu må jeg så nøjes med The Voice. Det er billigere, og selvfølgelig forstår jeg godt, at hun gerne vil spare nogle penge. Selvfølgelig gør jeg det. Men jeg havde bare set så meget frem til det. Til at have alle kanalerne. Kanaler, jeg aldrig nogensinde har haft.
Jeg har ikke ret til at være hverken sur eller ked af det over det. Men alligevel kan jeg mærke, at jeg er ved at tude. Det er en af de helt små ting, som så alligevel betyder så meget. Det er et luksus-problem, jeg ved det. Men jeg føler bare, at jeg allerede havde fået dem. Og at hun så tager dem fra mig igen.
Jeg ved godt, at I nu tænker "Camilla, det er bare tre sølle tv-kanaler. Du har aldrig haft dem, kom videre", det er bare ikke 'tre sølle tv-kanaler' for mig. Det er noget stort, det er noget jeg virkelig har set frem til. At sidde på mit nye værelse og se Vh1, MTV og Disney Channel. Men nej, ikke alligevel.
Det, der nok også gjorde, at jeg blev sur over det, er, at mor så spørger, om jeg virkelig synes, at det er værd at bruge det mere på om måneden. Om det ikke er meget fedt? Nej, for hun har jo besluttet sig. Min mening ændrer ikke noget. Og det gør mig virkelig irriteret. Hvorfor spørger hun så?
Life sucks sometimes, hvorfor føler jeg alting så dybt?
Hvorfor kan jeg ikke bare sige fair nok og komme videre?
Og så vi får ikke engang TV3...

Ingen kommentarer: