Pages

9. jun. 2011

Et smil i en verden af ukendthed, kaos og nervøsitet

Jeg smiler, jeg er glad. Selvom den står på fysikeksamen i morgen 8.15 og jeg ikke er færdig med at læse, selvom jeg er 246 indlæg bagud på bloglovin' og selvom min cykel er flad, så smiler jeg. For selvom det er læseferie og det er meningen, at man skal læse, så har jeg alligevel haft det så utroligt godt. Selvfølgelig har jeg læst, jeg har bare også været sent oppe og nydt, at jeg har tid til at leve livet og gøre det, jeg allermest har lyst til. Som et eksempel var jeg i går med Katrine nede og bade sammen med Magnus og hans venner. Det er sikkert ikke noget stort, men det var det for mig, for sådan noget har jeg aldrig gjort før. Jeg har aldrig været typen, der har hængt ud med mine venner til sent om aftenen. Nej, jeg har altid været den, der sad derhjemme alene. Ikke at jeg ikke har måttet, jeg har bare ikke haft øjenene op for, at man rent faktisk kunne gøre sådan. Det er først nu, at jeg for alvor er begyndt at leve mit liv sådan. Og ved I hvad? Jeg elsker det. Spontaniteten og følelsen af frihed. Det er simpelthen det bedste, det er noget der for alvor kan få mig til at smile. Så det gør jeg. Jeg smiler, jeg smiler fordi det er nu, jeg har lyst til at smile. Det er nu, der er grund til at smile og være glad. For det er nu at mit liv er så fedt, så vildt lækkert, tænk at have frihed til at leve som man aller helst vil. Det er da noget, der er ligetil at smile over. Synes I ikke? Synes I ikke, at man skal smile mens man kan, mens det føles naturligt?

Ingen kommentarer: