Pages

17. jun. 2011

At filosofere: Når man lever livet

Jeg har altid defineret folk, som lever livet, som nogen, der fester dagen lang, drikker sig fulde og gør dumme ting i deres livs brandert. Jeg har set på dem fuld af fordomme og foragt, for jeg forstod det ikke. Det tror jeg, jeg gør nu. For hvad er betegnelsen på at leve livet? Hvornår lever man livet? Og er det kun nogle mennesker, der har muligheden for at leve livet?
Jeg har her det sidste stykke tid virkelig levet livet, levet livet efter mit hoved. Levet, som jeg allerhelst vil leve mit liv. Noget af det, der er allerbedst, er at man ikke skal i skole. Man får ligepludselig så mange valgmuligheder, så mange nye døre, man kan åbne og se, hvad der gemmer sig bag. Og fordi jeg har haft muligheden for det, har jeg levet livet. Jeg har ikke festet dagen lang og drukket mig i hegnet, for sådan er jeg ikke. Jeg har været længe oppe, prøvet nye ting, været ude til sent, mødt nye mennesker, været mere social end nogensinde, og så har jeg været spontan. Jeg har altid drømt om at mestre spontanitet, være det der spontane, sociale menneske, men det har bare aldrig været mig. Det er der lavet om på nu. Lige nu, i dette øjeblik, er jeg præcis den person, jeg gerne vil være, den person, jeg virkelig er. Jeg er mig. Og det allervigtigste af det hele? Jeg har grine,, jeg har smilet, jeg har været lykkelig. Jeg er lykkelig. Hvorfor være andet? Jeg er præcis der, hvor jeg gerne vil være, og jeg udnytter det fuldt ud. Jeg lever livet.
Jeg tror ikke, der er en betegnelse på at leve livet. Jeg tror på, man lever livet, når man har det godt og lever sit liv som man synes, det bør leves. Lever sit liv, som man synes, det ikke kan leves bedre. Om man så fester og drikker sig i hegnet, er social og spontan eller noget helt tredje, så er at leve livet, når man nyder sit liv. Jeg tror på, at vi hver især har vores egen betegnelse på at hvordan, man lever livet. Og så tror jeg bestemt, at alle kan leve livet. At alle har muligheden for det før eller siden. Det gælder bare om at finde ud af, hvad man vil med sit liv, hvordan man vil leve det.

Hvornår lever man livet ifølge jeres hoveder? Hvornår ville I sige, at man lever livet? Og hvordan synes I, jeres liv skal leves?

1 kommentar:

Clara sagde ...

Jeg er helt enig, hvor er det smukt!