Pages

1. maj 2011

Weekend og eksamen

Så blev det søndag aften, og hvor er tiden dog gået stærkt.
Jeg var til galla på skolen til efterfest i Mørkøv fredag, og jeg sov hos en veninde til lørdag (eller skulle man nøjes med at skrive lørdag?). Jeg kørte med en ven hjem, og resten af dagen blev brugt til afslapning og film med Magnus. I dag har vi været til konfirmation hos hans kusine, og det var rigtig hyggeligt, selvom jeg ikke kender så mange af dem, der var med. Hvis jeg skal være helt ærlig (hvilket jeg egentlig altid er), så synes jeg at konfirmationer er en spøjs tradition. Det er hyggeligt, ja, og det er en tradition, som mange holder af. Og jeg er da også selv blevet konfirmeret. Det var det fedeste at holde fest og få en masse gaver, og når jeg tænker tilbage, var jeg heller ikke i tvivl, da jeg blev spurgt om jeg skulle konfirmeres.
Men siden har jeg tænkt tilbage på det med et smil på læberne og tænkt over, hvorfor jeg egentlig gjorde det. Jeg er ikke specielt religiøs, jeg er faktisk nærmest ligeglad. Måske endda helt ligeglad. Men dengang var nej i mit hoved ikke en mulighed, for alle blev konfirmeret, det var helt naturligt.
Jeg har ikke fortrudt det, overhovedet ikke, men på en måde er det lidt åndssvagt. I behøver ikke at forstå mig, det er bare random ting direkte fra hjertet.

Min computers tiltrækningskraft var stor da jeg kom hjem og fik smidt stilletterne. Og tja... jeg har ikke flyttet mig siden. I morgen står den på den første eksamen: dansk stil. Jeg er ikke nervøs overhovedet, jeg kan godt lide det. Og så ved jeg, at jeg kan klare mig igennem det med bravour. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Så jeg tager det helt rolig, og jeg er stolt af mig selv. Jeg kan godt...



Ingen kommentarer: