Pages

24. maj 2011

Når man sårer andres følelser

Jeg er ikke perfekt, ingen er perfekte.
Her sidder jeg og tænker over, at jeg har fået skrabet en virkelig dårlig vane til mig. Gang på gang sårer jeg Magnus ved at lave vores aftaler om, rykke dem eller strege dem helt. Det er så ondt, for han glæder sig til hver gang han skal se mig, og jeg føler mig så ussel når jeg streger en aftale. Især når det er en aftale med Magnus. På den ene side får jeg så dårlig samvittighed og det virker forkert, især fordi det sårer ham så dybt. Jeg kunne være ligeglad, egoistisk og kun tænke på mig selv, og det gør jeg på en måde også. Han sætter altid mig i første række, og hvad får han tilbage? Telefonopkald eller sms'er med røde streger og pile. Samvittigheden sniger sig op ad min ryg, for hvornår har jeg nogensinde sat ham i første række? Den er svær, for det er virkelig sjældent jeg rent faktisk har gjort det. Måske har det noget at gøre med, at jeg er af den overbevisning, at man i et forhold skal kunne være adskilt. Ikke at man nødvendigvis skal være adskilt, men man skal kunne være adskilt når kalenderen er booket op og man ikke kan klemme bare en centimeter mere aftale ind. Når man er der, så synes jeg, man burde kunne være adskilt, for man behøver ikke at se hinanden hver dag. Man behøver ikke at skrive sammen hver dag. Man skal have lov at være et par, være sammen tit, slæbe hinanden med til diverse familiearrangementer. Men man skal også kunne være adskilt og leve hver sit liv uden at være for afhængige af hinanden. At savne er en sund ting for et forhold, men det at være for lidt sammen er heller ikke godt.
Jeg må blive bedre til at kigge fremad, lære mig selv at se eventuelle forhindringer. For jeg hader at såre Magnus, det giver et stik i hjertet når han siger at det er i orden at jeg igen aflyser. Det giver at stik i hjertet at jeg kender ham godt nok til at vide, at det ikke er helt okay alligevel.
Er det et tegn på, at jeg har for meget om ørerne eller at jeg er en dårlig kæreste, fordi jeg har et liv udover min kæreste? Lyder jeg som en totalt egoistisk bitch, eller forstår I bare lidt af min pointe? Er jeg for grov? Eller er det okay? Det er jo ikke fordi, jeg dumper ham, fordi jeg ikke gider at nyde hans selskab. For det vil jeg virkelig gerne. Det er fordi jeg er en travl dame med en fyldt kalender og et behov for også at have lidt tid alene en gang i mellem.

2 kommentarer:

Frk. Emma sagde ...

Puha, den er godt nok svær den der :) Da jeg var kærester med min ekskæreste, så gik vi i klasse sammen, og derfor så vi meget til hinanden i hverdagen. Selvfølgelig havde vi stadig brug for at se hinanden i fritiden - og vi gjorde det også - men jeg har aldrig på den måde aflyst en aftale med ham. Jeg sørgede for, at have nogenlunde lige meget tid til ham, og så mine andre veninder. Jeg vil sige, at jeg priotererede venner og kærester højere end lektier og skole. :) Men nu er vi midt i eksamens-perioden, og derfor går den jo ikke..

Jeg tror bare, I begge to er nødt til at se lidt frem af :) Jeg synes bestemt ikke, du lyder hverken egoistisk eller ond, for man kan ikke bestemme over tiden, og døgnet har kun 24 timer, haha.. :D

Desuden er alt det her eksamens-pjat snart over, og så venter der sommerferie forude. Og der får du jo masser af tid, både til ham og til alt det andet :)

Jeg undskylder for den lange kommentar, der var bare så meget jeg gerne ville ud med :b

Emma

Rikke-Louise. sagde ...

*hvis du er en bitch, så er jeg en bitch. Og jeg betragter bestemt ikke mig selv som en bitch.. slet ikke for at tage vare om mit eget liv.. så mit svar må være 'nej, du er heller ikke en bitch'.

Jeg gør det selv, jeg har voldsomt meget om ørene - altid. Meget der drejer sig om mig og mit liv og alt for en fantastisk trivsel hos min søn.. så kommer kæresten. Han er hos mig i 2. række. Først min søn og jeg, så ham. Jeg kan godt blive taget af den dårlige samvittighed i ny og næ. Men sjældent. Jeg har forstået, at det kun er mig, der kan gøre mit liv godt (kun mig ! og min søn er naturligvis en glæde derudover også). Mit liv er min pligt, min lege- og læreplads. Jeg er her for at vokse, ikke for at have dårlig samvittighed eller for at leve op til andres forventninger.

Mit umiddelbare råd til dig må være, at du skal være bedre til at sætte dig selv i første række, UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. Når dagen er forbi er det trods alt kun dig, ingen andre, der har evnerne til at fylde DIT liv med den lykke DU har brug for.

Ingen må forvente og forlange mere af dig, end hvad du har af kræfter at byde på. Menneskerne omkring dig må nyde, hvad de får og enten vente tålmodigt i dit tempo, eller slet ikke være del af din lykke.

Giver det mening? Det håber jeg, at det gør. Jeg nyder mit liv, min søn og mig selv i første række. Vores trivsel. Alt andet i anden række, for det er såmen kun 'sidegevinster' til mit livs lykkevej. Noget jeg har valgt skal gøre mig lykkelig.