Pages

30. apr. 2011

At græde - en styrke eller en svaghed?

"Jeg forstår dig fuldt ud, men jeg tror faktisk, at jeg ser det at græde foran andre som et tegn på at man er stærk. Jeg synes, man skal have respekt for at vise følelser overfor andre, især når man græder og er ked af det, for når man viser følelser, viser man hvem man virkelig er. 
Mange ser det at græde som et tegn på svaghed, og det er da også virkelig sjældent, at jeg græder foran andre, men jeg gør det da til tider. Jeg har grædt til min pap-morfars begravelse, også selvom han aldrig rigtig har stået mig meget nær. Jeg har aldrig set ham så tit, og han fik aldrig status som 'ægte morfar' i mit hjerte. Men alligevel havde han en særlig plads i mit hjerte, fordi han altid har været der. Lige så længe jeg kan huske. Og så græd jeg faktisk foran min kæreste forleden, fordi han sårede mig dybt. Ingen er perfekte, alle laver fejl, og jeg mener bestemt at det har gjort båndet imellem os endnu stærkere.
Selvfølgelig kan det at græde foran andre hele tiden godt blive for meget og for kunstigt, for opmærksomhedskrævende, men så er det heller ikke ægte følelser. 

Jeg ønsker dig alt godt, især i dag. Husk at det er okay at være ked af det."


Jeg skrev denne kommentar til et smukt og hudløst ærligt indlæg.
Alt, hvad jeg skrev, kommer lige fra hjertet, jeg mener det. Jeg mener, at jeg ser det at græde foran andre mennesker som et tegn på styrke. For når man græder, viser man følelser, og jeg tror på, at man viser hvem man er, når man åbner brystkassen og blotter sit hjerte,jeg tror på, at man viser hvem man er, når man viser sine følelser. 


Hvad mener I? Er det at græde et tegn på svaghed eller et tegn på styrke?

1 kommentar:

Rikke-Louise. sagde ...

At græde er en styrke, helt klart en styrke. Det er min ærlige overbevisning.

Men det er kun, hvis det gavner personen at lukke op og lade ud. Ikke at græde kan lige såvel være en styrke. Nogle har bedst af at græde, andre har bedst af at holde inde på det. Det er vel forskelligt, hvad vi er vandt til og hvordan vi er.

Generelt at turde noget i livet er en styrke. At turde græde, eller at tude at lade vær. Alle svagheder kan bruges som styrker, hvis vi tør genkende dem og bruge dem konstruktivt i livet. Gøre ved vores forskellige sider, som der gavner os bedst.

*det er et fantastisk kærligt svar du har skrevet til hende, søde søde ord. Flot gjort!