Pages

25. apr. 2011

At filosofere: Skæbnen

Jeg sidder her i min egen verden i selskab med en masse dejlig musik, da Formspring så kaster spørgsmålet "Do you believe in fate?" lige i smasken på mig.
Tror jeg på Skæbnen? Det er ikke noget, jeg nogensinde har sat mig ned og tænkt over, og jeg ved ærligt talt ikke, om jeg skal grine eller græde. Tror jeg på Skæbnen? Ja eller nej? Eller tror jeg delvist på Skæbnen? Kan man tro delvist på Skæbnen eller er det et spørgsmål om ja og nej?
Når man tror på Skæbnen, tror man på, at alting er forudbestemt. At fremtiden er planlagt for en, og at der er en mening med alting. At der er en grund til, at tingene sker på en bestemt måde. Man kan også tro på, at mennesket har fri vilje, og jeg tror faktisk, at det er det, jeg hælder mest til.
For in the moment virker det ærligt talt lidt latterligt i mit hoved, at alting skal være bestemt på forhånd. At det er Skæbnen at jeg er kæreste med Magnus og at jeg mens, jeg skriver dette lige nu, tænker sindssygt på ham. Hvis Skæbnen virkelig eksisterer, så burde Skæbnen på en eller anden måde kunne styre vores tanker og vores handlinger. Vores handlinger burde ikke være så svære at styre, for det hænger sammen med psykisk lim, men tankerne? Det tror jeg simpelthen ikke på.
Hvorfor skulle Skæbnen kunne styre mine tanker? Hvorfor skulle det være Skæbnen, at jeg kommer til at tænke på sygdom, når jeg tænker over Skæbnen?
Jeg tror på, at intet er bestemt i forvejen. Jeg tror på, at alting sker udfra de valg, vi tager, og de konsekvenser, der kommer ud af de valg, vi har taget. Og så tror jeg på, at man godt kan ændre på tingene. Jeg tror ikke på, at Hr. Hansen er bestemt til at dø af kræft. Vores medicin bliver hele tiden bedre, og - måske en dag - finder vi en stensikker kur mod kræft. Måske kender regnskovsindianerne allerede til den?
Jo længere jeg tænker over Skæbnen, jo mere åndssvagt lyder det oppe i mit hoved. Jeg kan slet ikke forklare hvorfor, sådan er det bare. Sindssygt.
Ligesom magi. Uanset hvor meget jeg gerne ville og hvor fedt, det kunne være, så tror jeg ikke på, at der findes en Hogwarts-verden et sted bag usynlige mure. Det ville være awesome at kunne rydde op med et enkelt sving med tryllestaven, men det er bare ikke noget, jeg tror på.

Tror I på Skæbnen? Hvorfor? Og hvad med magi?


I don't believe in fate or magic. Fate just sounds crazy. And even if I would like to and how cool it would be if there existed a Hogwarts-world behind an invisible wall, I don't believe in magic either.
Do you believe in fate? Why? And what about magic?

3 kommentarer:

nannafinch. sagde ...

ja, jeg tror på skæbnen. ikke sådan i hverdagen, hvis jeg pludselig taber min rygbrødsmad på gulvet "hov, det var da skæbnen, lige dér!" mere sådan, når jeg sidder og filosofere. så kan jeg godt lidt idéen omkring, at mit liv er bestemt på forhånd. det gør mig tryg, og fjerner lidt af nervøsiteten, hvis jeg f.eks. skal træffe et svært valg. så ved jeg, at uanset hvilket valg, jeg træffer, så var det bestemt på forhold. en del af en større plan.

nannafinch. sagde ...

på forhånd, undskyld (:

Vanilla sagde ...

Jeg holder helt klart med dig, Millarikke. Du kunne ikke have udtrykt mine tanker bedre. :) <3