Pages

6. feb. 2011

Kærestetur

Fredag var den bedste dag i rigtig lang tid. Jeg var i København med Magnus, og nøj hvor var det bare skønt. Vi tog toget derind kl. 15.27, og Magnus kørte på børnebillet selvom han er blevet 16. For - dum som jeg er - tænkte jeg ikke lige over, at han er ældre end mig, så jeg købte en børnebillet til ham. Flot Camilla, hvor er du dog dygtig! Billetmanden kiggede heldigvis stort set ikke på billetten, så vi overlevede. Heldigvis da.
Da vi kom derind øs-regnede det, så vi gik i Palads for at se, om der gik en film, vi kunne se i stedet fpr at gå på strøgtur i regnvejret. Men det gjorde der ikke rigtig, så vi gik på strøget alligevel. 
18.30 gik vi på Hereford Beefstouw (den der ligger inde ved siden af Tivoli) og fik mad. Magnus' far, som forresten er helt vildt flink, ham kan jeg godt lide, arbejder derinde som tjener, så vi fik gratis mad. Det var så godt, at bøffen bogstavelig talt smeltede på tungen. Det kan næsten ikke beskrives, men hvis du forestiller dig, den bedste bøf du nogensinde har fået og gør den ti gange så lækker - så er vi stadig ikke engang tæt på. 
Til dessert fik vi vanilieis (og varm chokoladesovs, jeg kan ikke lide det) og god, det er noget af det bedste is jeg nogensinde har fået. Det er overraskende nok på højde med iskongerne,Ben & Jerry, og Haagen Dazs. Det havde sådan en helt perfekt konsistens, og den smagte ikke for meget af fløde. Nogle gange fik man sådan en skefuld, hvor noget af isen smager en lille smule af smør, og så var der små frostklumper i isen. My god, jeg var i himlen. (Og det gjorde det jo så endnu bedre, at Magnus var med!)

Tak til ham, for at gide at have mig med derind. Jeg havde det skøøøøøønt!

Ingen kommentarer: