Pages

19. jan. 2011

En dårlig dag

Tja, i dag har været en af de dage, der startede ud rigtig godt, men som desværre bare er blevet dårligere og dårligere. I fysik blev jeg ret så irriteret, da de mennesker, jeg lavede forsøg med, skulle være så præcise og sådan. That pissed me so much of! For da alle andre var færdige, havde vi ikke engang lavet halvdelen - fordi at de skulle gøre det hele så langsomt og præcist. Grrrr! Og så var tysk så lige dråben. Vi plejer at lave sådan noget læs og fortæl, hvad du har læst. Det gjorde vi også i dag, og jeg kludrede i det og snublede over ordene og det gik bare så dårligt. Selvfølgelig har man lov til at have en dårlig dag, men det fik mig til at føle mig vred og skuffet over mig selv. Jeg fik en følelse af ikke at kunne leve op til det, folk forventer af mig, det folk tror jeg kan. Jeg fik følelsen af ikke at være så god, som nogen siger, jeg er. Som om de inderst inde blev skuffede over mig, men at der ikke var nogen, der sagde noget. Og selvfølgelig var det ikke sådan, det ville mine klasekammerater aldrig gøre, for de er så søde, og jeg er langt fra den dårligste til tysk, men sådan følte jeg det bare. At folk dømte mig og vendte øjne, og tænkte "nå, så hun er vist ikke så god, som hun udgiver sig for at være!". Jeg fik det forfærdeligt, og der trillede faktisk tårer ned ad mine kinder. Det er underligt, at dette påvirkede mig så meget i dag, for jeg har prøvet at kludre i det før, men jeg tror bare, det fik bægeret til at flyde over. At det fik stablen af små ting og frustrationer, der har hobet sig op inden i mig, til at vælte. Så det var rart at få det ud, at få renset systemet, så jeg kan starte på en frisk i morgen.
Tak til min forstående kæreste for at berolige mig og sige, at det bare var en dårlig dag og at det hele nok skulle gå.

Ingen kommentarer: