Pages

16. jan. 2011

At kede sig

Jeg vil gerne have lov til at stille et meget svært, ret umuligt spørgsmål : Hvad laver man når man keder sig?
Nu sidder jeg her på min flade røv i noget (knapt så pænt men) hyggeligt tøj. Billederne fra mit kamera fra de sidste dage er overført, og tja, jeg kan ikke finde på noget at lave. Kender I det, når man keder sig så meget, at man ikke engang er i humør til at se en film. Det er ret så skandaløst egentlig. Det eneste, jeg kan finde ud af lige nu, er at vandre rastløst frem og tilbage og brude min hjerne med, hvad jeg skal lave. Jeg har en kæmpe trang til cola, men når man er her ude hos far, så tager man ikke bare det, man har lyst til. Det er til at få spat af, men jeg forstår det jo nok godt. Fordi ungerne ikke rigtig kan styre det.
Inderst inde har jeg mest lyst til at tage hjem til mor nu, spille et computerspil og drikke noget cola. Men jeg ved, at min far vil få sådan et skuffet og sørgeligt ansigtsudtryk. Og jeg forstår ham godt, for så meget ser han mig jo ikke. Men jeg har bare været her en hel uge, og jeg elsker at være her ude, jeg har endda mit eget værelse med fjernsyn og sådan. Jeg elsker at være i nærheden af min far, men jeg keder mig bare så gevaldigt lige nu. Jeg vil bide tænderne sammen for min fars skyld og finde på noget at lave. Hvad som helst. Næsten.

Ingen kommentarer: