Pages

30. dec. 2011

This is the end


























Jeg har aldrig haft det bedre. Mit værelse roder, jeg overholder ikke altid mine aftaler og jeg har tit en dårlig hårdag. Men alting er virkelig faldet på plads efter jeg er startet på gymnasiet. Jeg har det fantastisk, jeg er glad og smilende. Jeg føler, at jeg hører hjemme, og at jeg har fundet min plads. Jeg har fået nye venner, venner, som jeg ved, vil stå ved min side til hver en tid. Det går godt mellem mig og Magnus, vi har fundet balancen.
Jeg har fundet mig selv. Jeg ved nu, hvem Camilla er. Jeg er glad for mig selv, tilfreds med den, jeg er.

Derfor har jeg taget den beslutning, at holde op med at blogge. Jeg føler ikke, jeg har tiden og lysten til det mere, og det har på det sidste været med halvhjertede indlæg, jeg har ligesom ikke mig selv med i det mere.
Jeg vil gerne takke jer. I har støttet mig og fået mig til at smile. I er nogle skønne mennesker, og nogle af jer føler jeg endda, jeg kender. Af hjertet tak.

Jeg håber, I alle får et brag af en nytårsaften, en god start på det nye år.
Og til alle fantastiske mennesker: "Shoot for the moon. Even if you miss. you'll land among the stars."

26. dec. 2011

Jeg elsker dig <3

Jeg elsker dig Camilla <3









22. dec. 2011

It ain't christmas yet




Jeg nyder at have ferie. At man kan gøre hvad man vil, hvornår man vil og at man har tid til rent faktisk at kede sig.
I går, da vi havde været til juleafslutning på skolen, tog jeg sammen med en flok af de skønneste mennesker ned og skøjtede. Jeg er så lykkelig for mine venner, de forstår mig. Og så har vi den sygeste humor. Da vi var godt frosne, gik et par stykker af os på kinesisk restaurant. Det var sygt hyggeligt, og jeg spiste waaaay to much. Da vi havde spist is, skyndte jeg mig hjem og pakkede en taske og så tog jeg op til en af de skønne mennesker, jeg skal gå i klasse med efter nytår. Vi var fem, og gud hvor var det hyggeligt. Vi blev godt beduggede, men det var den skønneste aften.

Dagen i dag er gået med rengøring, julegaveindkøb, julegaveindpakning, hygge, musik og følelser. Det er så underligt, at det er jul lige om lidt. Jeg er slet ikke forberedt. Verden er slet ikke klar til at holde jul endnu, der er ikke noget sne.
I morgen kommer til at gå med familiehygge, risengrød, pakkeleg, julegaver og mere familiehygge.

Jeg kunne godt bruge et kys fra min kæreste og en god film in the moment.
Hvad bruger I ferien på?

20. dec. 2011

Like us



Jeg er normalt ikke særlig vild med Rasmus Seebachs music, men jeg er simpelthen helt væk i denne sang. Magnus postede den på min væg på facebook, og lige siden har jeg bare hørt den igen og igen.
Det er egentlig ikke fordi, den er sunget fantastisk flot, men teksten går lige i hjertet.
Teksten er så utrolig stærk, og det beskriver så godt det forhold mig og Magnus har. Det beskriver så utrolig godt, hvordan vi har det med hinanden. Da Magnus tvang mig til at høre den første gang, trillede tårerne end ad mine kinder, og jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg hører den. Jeg føler virkelig, at sangen er skrevet om os.

19. dec. 2011

Wishes





























Jeg har haft så svært ved finde på ting at proppe på min ønskeseddel.
Her er  et par af mine ønsker:
Sorte BH'er, Penge, Gavekort (Urban Outfitters, Monki, MTWTFSS Weekday), Oplevelser, TI-nSpire Cas, Billet til Roskilde '12, en forholdsvis stor sort taske, sort multi-sports-bh fra Casall og sorte basic-toppe.
Totalt kedeligt, men jeg er blank med hensyn til ønsker.

Now it's finally christmas


Det er overstået, og jeg smiler nu. Det gik over al forventning. Jeg fik 12, selv om jeg ikke havde troet på det. Nu har jeg ferie, og det er virkelig tiltrængt!
Kys til jer, I er skønne! <3

18. dec. 2011

What if we die?

Så er det i morgen. I morgen at jeg skal til prøve. Til prøve i noget jeg langt fra er sikker på. Det er ukendt land, som jeg er tvunget til at bevæge mig ind på. Også selvom jeg mest af alt har lyst til at løbe skrigende bort. Jeg er rolig lige nu, men jeg ved, at jeg i morgen er skrækslagen. Jeg vil ryste over hele kroppen og være ude af stand til at fokusere, ude af stand til at tænke klart. Jeg vil hade hvert øjeblik, og når det endelig er overstået, vil der gå et godt stykke tid før jeg vil kunne nyde, at det hele er overstået.

17. dec. 2011

No words. Just silence

Jeg er sur og irriteret og skuffet. Jeg føler mig brændt af, narret. Jeg føler ikke, jeg bliver behandlet fair, at jeg bliver udnyttet. Det er en lille ting, som føles kæmpe stor i mit hjerte. Så stor, at jeg er tæt på at tude, at tårerne hænger i øjenkrogen og truer med at løbe ned ad mine kinder. Jeg føler, jeg bliver undervurderet og at de ikke sætter pris på mig. At jeg ikke er god nok, selvom jeg gør mit bedste. Da jeg viste min far, at jeg havde fået 12 i kommunikation/it, ringede hans telefon, og han sagde aldrig "flot skat". Det skærer i hjertet.

15. dec. 2011

When the world is silent

At sidde med musik i ørerne ude af stand til at høre, hvad verden omkring mig fortæller. At kunne se én skrive løs på sin computer og en anden strække sig. At se folk grine, når man ikke kan høre, hvad de griner af. Kun at kunne høre tankerne, der roder rundt i mit hoved, og tonerne, der flyder afsted gennem landskabet.
Der er noget næsten magisk over det.

14. dec. 2011

Like jumping in the air, dancin' like crazy

video

Det er så hvad der sker, når man ikke kan tage sig sammen og lave SO1.
Det hele er alt for uoverskueligt, og der er alt for meget, jeg skal huske. Alt for meget at tage stilling til.
Lige nu laver jeg overspringshandlinger x 10000. Tag dig nu sammen, Camilla, damn it!

13. dec. 2011

Look into the light


























Lys og lettelse, jeg er endelig færdig med mine lektier for i dag. Så skal der hygges med kys og Magnus.

11. dec. 2011

Love yourself, motherfucker

En status-opdatering på facebook fik mig til at tænke på, at man skal elske sig selv præcis som man er. Man skal huske på, at ingen er perfekte. Man bliver nødt til at leve i nuet og tage tingene som det kommer, for ellers er det forbi uden at man har udrettet noget, uden at man har skabt minder, man kan tænke tilbage på. Jeg kan slet ikke holde tanken om, at jeg ikke når at leve mit liv, som jeg gerne vil, ud. Jeg ville virkelig skamme mig og hade mig selv for ikke at have levet livet til fulde. Ikke at have nået at gøre de ting, jeg gerne ville have gjort, ikke at have fulgt mit hjerte.
En anden ting, jeg ville hade mig selv for, var at have gået rundt og gemt mig, fyldt med lav selvtillid. Hvorfor ikke elske sig selv, som man er? Man kan alligevel ikke blive en anden. Man kan prøve på det, men man kan aldrig nogensinde blive en anden. Man vil have den samme krop og det samme smukke indre hele livet igennem, så hvorfor hade det? Og hvis der er noget, man ikke kan lide, så kan man prøve at ændre det.
Hvis man ikke elsker sig selv, hvordan kan man så forlange at andre skal elske én?

Lev livet og elsk jer selv, jeres kroppe og jeres smukke indre. Alle er smukke på hver sin måde.

Stuff



Tiden flyver afsted. Ligesom den har gjort de sidste par uger.
Fredag var jeg i skole, selvom det var hårdt. Har jo kold lungebetændelse, men er stadig ikke helt på toppen, hoster, har ondt i hovedet og halsen. Og så har jeg det nogle gange som om, at mine lunger sidder udenpå. Det er så ubehageligt at kunne mærke noget, man ikke normalt kan mærke.
Men det var rart at se mine venner igen. Senere bagte vi småkager og julehyggede hos nogle venner. En tradition som er noget så hyggelig. Om aftenen tog jeg hjem til Magnus og hyggede, hans søster Jasmin havde fødselsdag i lørdags, så der stod vi tidligt op, og Magnus vækkede hende med sit Venezuela-horn eller hvad det nu hedder. Det var hyggeligt med bagerbrød og snak. Senere lørdag tog jeg til København med familien, hvor vi hyggede på Strøget indtil vi frøs og kørte hjem.
Og idag? Der har vi gjort rent, skøjtet, spillet og drukket varm kakao og om lidt tager jeg til Roskilde med mor og køber julegaver og ser New Years Eve i biografen.

Min hår er uglet og mine øjne er trætte. Have a nice day guys! Kys til jer.

7. dec. 2011

Dreaming about summer










Nu ligger jeg så med kold lungebetændelse... fml.
Her er et par billeder, jeg tog i New York i sommer. Jeg savner sol, sommer og storby!

6. dec. 2011

Jeg elsker dig


Mange knus og kys

Hippo <3

1. dec. 2011

That special thing about christmas

Billedet er taget juleaften sidste år.

I anledningen af at det jo er 1. december og at så utrolig mange mennesker er helt oppe at køre over det, vil jeg indrømme, at jeg ikke er et julemenneske. Overhovedet.
Mine venner kalder mig en julehater, og det er også fair nok, da jeg egentlig hader julen lidt. Det er ikke julen i sig selv, mere det med at der bliver pyntet op flere uger før første december, at folk går rundt i nissehuer og at man skal danse rundt om juletræet. Jeg kan godt lide traditioner, og det at spise god mad og hygge med familien er rigtig hyggeligt. Men alt omkring julen er bare så opblæst, og jeg synes ærligt talt, at det er lidt latterligt, at der skal pyntes op så lang tid før det egentlig er december. Man når at blive træt af det, inden det er begyndt. Og det der med julegaver er også bare blevet så overdrevet. Folk køber kæmpe store julegaver, og det er bare ikke nær så hyggeligt.
Jeg kan godt lide at høre julesange, hvis der kommer noget nyt. For ærligt, så bliver det også lidt tamt at høre de samme sange år efter år efter år.
Julen er hyggeligt, men alt for opblæst og overdrevet.

Hvordan har I det med julen? Er jeg den eneste, der er lidt 'julehater'?

29. nov. 2011

While you're waiting for the storm to pass






source: weheartit.com

Thoughts from deep within

Er det noget, jeg gør?
Jeg bliver såret gang på gang, når du giver mig følelsen af, at du ikke gider mig, af at jeg ikke er god nok. Jeg har lyst til at råbe og skrige og gøre noget ved det, men jeg elsker dig for højt. Det er ikke meningen, at det skal være sådan her. Det er ikke rart. Men hvorfor fanden gør det det mod mig? Det er svært at være glad og have det godt, når man har det sådan. Det er svært at glemme, det er svært at glemme dig. Hvad laver du nu? Tænker du på mig, eller er jeg gemt væk? Når du gør sådan noget, når det bliver ved at ske igen og igen, tænker jeg nu, om det virkelig er sådan, det skal være. Vil jeg have, det skal være sådan? Jeg kan godt lide de skyfrie dage, men der bliver flere og flere overskyede. Du gør mig lykkelig og får mig til at føle mig hel, komplet. Men er det virkelig det værd? Er det virkelig det værd, når du sårer mig sådan?

28. nov. 2011

When time goes by


Tiden flyver af sted. 
I lørdags, d. 26 november 2011, havde jeg været kærester med Magnus i 15 måneder.
Det er helt vildt som tiden går hurtigt, jeg kan slet ikke følge med.

Vi var i København. Tiden gik med at kigge butikker på Strøget, tage i biografen, spise aftensmad på en hyggelig restaurant, suge julestemning i Tivoli og bare gå hånd i hånd og være åndssvagt lykkelige.
Love <3


24. nov. 2011

I'm feeling free like a bird flying across the sky


Tusindvis af tanker flyver igennem mit hoved for tiden. Omkring mig flyver tiden af sted, verden lever videre, alt i mens jeg står her mit i det hele og prøver at følge med. Jeg føler, at jeg konstant er et skridt bagud, og døgnet har langt fra timer nok. Jeg elsker at have meget at se til, at være sammen med dem, jeg holder allermest af, men samtidig er jeg ikke bange for at indrømme, at jeg har brug for at lukke mig inde og være mig selv. Mest af alt fordi eg er ved at drukne i løse ender, tanker og følelser. På en gang føles alting så rigtigt, men alligevel så forkert.

Billedet er hvad, jeg har på i dag. Jeg synes, detaljen med kraven er så fin.

22. nov. 2011

In the moment we found love



Tømrerværksted og træstøv, kærestehygge, opgaveskrivning, rolige øjeblikke med musik og tanker, perverse jokes og dejlige venner, stress over at julen allerede er så tæt på, hoste, halls og store tørklæder, familiehygge og Sims-spilning, fællesskab og fredagscafé og en biograftur med mine elskede veninder.
Det er, hvad de næste dage bliver fyldt til renden med.

You know my name, not my story


























Du kender mit navn, ikke min historie. Du ved at jeg smiler, ikke at jeg er såret og kunne bryde sammen i gråd. Du ved, jeg får høje karakterer, ikke at jeg kæmper hårdt med de høje forventninger, jeg sætter til mig selv. Du ved, jeg ser selvsikker ud, ikke at jeg ikke er det. Du ved, jeg virker selvsikker, ikke at jeg er i tvivl om, hvem jeg er og hvad jeg står for.

There's usually more than what's meet the eye.
Døm mig ikke på mit ydre, når du ikke kender mit indre.

18. nov. 2011

It turned out to be a no-go


























Jeg fik ikke jobbet.
Selvfølgelig er det ærgerligt, og selvfølgelig er man inderst inde lidt skuffet. Men det underligste er, at jeg egentlig synes, det gik rigtig godt. Og det synes jeg stadigvæk, at det gjorde. Jeg ved ikke, om jeg er ked af det. Det er ikke sådan, at jeg sidder og græder, overhovedet ikke. Men alligevel havde jeg da håbet på at få det. Også fordi at det er min første jobsamtale nogensinde. Men nu har jeg prøvet det, og nu er det tid til at holde hovedet højt og blive ved med at prøve. Så skal der nok komme noget en dag.

Har I nogensinde prøvet, at blive 'afslået', og hvordan føltes det egentlig?

17. nov. 2011

Something wild

Det er sket noget vildt!
Jeg er blevet ringet op af Lidl, og jeg skal til jobsamtale i morgen! Hell yeah.
(Og så må I btw lige leve med et billede af mig og Mikkel. Ej, vi er søde, ikke? ;)

Cozyness

Et egentlig mærkeligt indlæg

Ligger lige pt syg herhjemme. Det startede i går, hvor jeg egentlig bare fik det værre og værre. Jeg var ude at gøre rent hos far som jeg jo er hver onsdag efter skole. Vi fik før fri fra skole, og Torsten kom og hentede mig kvart over fire ude hos far. Jeg havde det helt ad helvedes til, og jeg gik i seng allerede kvart i syv efter at have spist en klump ris på størrelse med en hår-elastik til aftensmad (okay, freaky sammenligning alligevel). Jeg vågnede så lidt over syv i morges, og jeg har det meget bedre i dag. Men meget bedre er så alligevel ikke godt nok til skole, da mit hoved føles som om, det er ved at eksplodere, og min hals gør konstant ondt. Jeg er også begyndt at hoste.
Jeg føler mig virkelig ynkelig, men det er måske også fordi jeg er det?

14. nov. 2011

On my way to the city

Jeg sidder her og kigger ud af vinduet, på træer og bygninger, der suser forbi. Musikken spiller i mine ører og Lader roen fylde mit krop. Jeg kan egentlig godt lide at køre med tog, der er bare et eller andet hyggeligt over det. Og så er det altid en mulighed for at tænke over en masse ting.
Jeg skal ind og møde Josephine, det er så lang tid siden, vi sidst har set hinanden. Men vi har begge fået et nyt liv med nye mennesker, så det er svært at få det kombineret.
Men jeg glæder mig. Til at det kun er mig, hende og København for en stund.

12. nov. 2011

I feel good






































Jeg har det godt. Selvom mit liv har nedture, så fylder opturene en hel del mere. Jeg styrker venskaber, skaber minder og tænker tanker, som får mig til at smile. Mine venner gør mig glad, får mig til at le og synes, at livet er vidunderligt. Jeg føler, at jeg lever, og jeg elsker den måde, jeg lever på.
I går var jeg til Hapkido med nogle af mine venner, og det var pisse fedt. Jeg havde forberedt mig på at dø, men det var slet ikke så hårdt, som jeg havde regnet med. Vi grinte og hyggede os, selvom vi lavede mavebøjninger og armstrækninger, øvede spark og rullefald og teknikker. Bagefter tog mig og to gode venner hjem til Magnus, hvor vi drak og spillede kortspil og havde det fedt.
Jeg håber, I har det mindst halvt så godt som mig lige nu.
Jeg vil glemme mine lektier og sætte mig og spille sims. Det har jeg lyst til lige nu, bare at glemme verden omkring mig og begrave mig i en anden verden.

9. nov. 2011

Now I just want to close my eyes and dream

Sweet dreams, world.

When time goes by so fast, you don't even notice


























Tiden flyver afsted, og jeg føler egentlig lidt, at det går en anelse for stærkt. Der er alt for mange ting, der skal nås, opgaver der skal afleveres, lektier der skal forberedes og venner der skal plejes. Jeg ville ønske, mit liv lige pt var mindre kaotisk og mindre fyldt med aftaler, men alligevel elsker jeg det. Jeg kan godt lide at være på farten og lave noget hele tiden, men jeg kan også godt lide at slappe af. Det bliver man nødt til, når det hele går så stærkt.
Heldigvis skal jeg ikke have lavet andet til i morgen end to fysikopgaver, så der er tid til at slappe af, se Desperate Housewives og hygge med Torsten og Karoline.

En anden ting, der fylder rigtig meget lige nu, er det med Magnus og at jeg ikke kan holde til at gå op og ned ad ham konstant. Det har ordnet sig sådan nogenlunde, vi har snakket om det, og jeg har nu meget mere tid for mig selv. Det er rart, men vi har stadig ikke helt fundet balancen endnu. Det skal nok komme, det krydser jeg fingre for.

Tak fordi I hænger på og tak fordi I læser med! I er skønne! <3

3. nov. 2011

An ordinary day



























Om lidt står den på fars lasagne og senere krop og kartofler. Det hele går godt, selvom jeg savner at være sammen med Magnus. Har ikke set noget til ham ude på skolen de sidste to dage, jeg har det lidt som om, at han er forsvundet fra jordens overflade.
Tak til jer dejlige mennesker, tak fordi I læser med, I er sgu skønne! <3

Just another field

1. nov. 2011

Mess all around me

Alt er bare galt lige nu. Alt er bare galt her i min verden. Jeg føler det sådan, og jeg er egentlig på randen til at tude. Jeg er træt af lektier, skole, mørke morgener, kulden, tørre hænder og uglet hår, dårlige hårdage, ligninger jeg ikke kan få til at gå op, at jeg på ét bestemt punkt er som jeg er, at min computer og skolens internet ikke kan fungere sammen, at jeg er så træt, venner der ryger, at der er så mange ting jeg gerne vil men som jeg ikke kan eller har mulighed for, vinterjakker, facebook, at jeg ikke kan acceptere at det godt kan gå mig godt når det nødvendigvis ikke går godt for andre, tunge tasker, irriterende personer.
Tror jeg vil gå i seng, trække dynen helt op over ørerne, se en film inden jeg skal sove og tænke på alle de dejlige mennesker, jeg har i mit liv. Og så håbe på, at det alt sammen er væk i morgen, når vækkeuret ringer.

30. okt. 2011

Why be called Left when you're really are right?

Okay, det er måske rimelig meningsløst på engelsk. Men hvorfor hedde Venstre, når man egentlig er til højre? Det er bare én af de ting, jeg ikke synes, giver mening, når det kommer til politik. Hvorfor skal der være så mange forskellige partier med så utrolig mange forskellige meninger? Jeg er ved at have styr på det, det med højre og venstre og offentlig og privat.



Min skrivebord (og mit hoved) er fyldt med viden og informationer og blå logoer in the moment.
Vi skal fremlægge om de forskellige partier i morgen i samfundsfag. Ikke fordi jeg gider, men det bliver egentlig okay. Især når jeg har fremlagt og er kommet mig over min frygt. Faktisk ikke fordi det er så slemt mere, det noget jeg er virkelig stolt af. Min gruppe skal fremlægge om Venstre, som man nok kan fornemme på billederne.
Jeg overvejer stærkt at læse kemi eller procesværksteds-lektierne. Bare så det er overstået, og jeg ikke er så presset i morgen. Skal ligesom også have lavet den der stil i engelsk. Også selvom det kun er 200 ord.

29. okt. 2011

To celebrate one from the family





























Om lidt bliver jeg hentet, og så står den på fødselsdag hos min kusine.
Jeg glæder mig, det er altid rart at være sammen med familien.

Where everybody goes to be alone
































Jeg tog disse billeder i efterårsferien, da jeg var i sommerhus i  Sønderjylland.
Det var et rigtig dejligt sted, for det lå ikke langt fra skoven og vandet. Jeg elsker sådanne steder, steder hvor man kan gå udenfor og hvor der så er ro til at tænke. Vi gik en tur, og jeg tog mit kamera med. Himlen havde den flotteste farve og det stod så flot i kontrast til vandet. Jeg har dog valgt at lave billederne sort-hvide, da jeg synes det giver en rigtig rolig stemning på billederne.
Hvad synes I?

24. okt. 2011

What it turn out to be

Det hele er okay nu, og min krop føles 10 kilo lettere. 
Hvor er det rart, som tingene pludselig overrasker en engang i mellem. Når det hele lige pludselig drejer i en retning, man ikke havde set komme. 
Jeg elsker dig <3

From deep inside

Jeg bør være ærlig. Mest overfor mig selv, men også overfor ham. Det er bare så fandens svært at se folk i øjnene, når man ved, at man kommer til at såre dem. Jeg savner tid for mig selv. Det kan jeg mærke nu, hvor jeg sidder i stearinlysenes skær og tænker over mit liv, og det, folk fortæller mig. Det som jeg ikke vil høre og ikke vil se i øjenene, men som jeg inderst inde godt ved passer. Men jeg kan umuligt fortælle om det, umuligt uddybe det, for jeg vil ikke såre nogen, selvom jeg dybt inde godt ved, at jeg kommer til det.
Jeg savner tid for mig selv, til at være mig og tænke og trække vejret.
Tårerne presser sig på nu, mest fordi jeg ved, det er så fandens sandt. Hvordan fortæller man et andet menneske, at man ikke vil gå op ad dem døgnet rundt? Selvom jeg er glad og smiler og godt kan lide det, så kan jeg mærke nu, at det egentlig er lidt for meget. Jeg har brug for plads.
Hvordan fortæller man et andet menneske, at man har brug for tid til sig selv? Hvordan fortæller man et andet menneske indirekte, at man ikke vil være sammen med det så meget, men alligevel elsker det så utroligt meget?
Jeg har nydt det, men det bliver nødt til at ændre sig. Bare en lille smule. Det skal jo heller ikke stoppe helt, det ville jeg ikke kunne bære.

23. okt. 2011

Friends and science


























Så står den på fysik og venner, latter og snak, sodavand og varme boller.
I dag har jeg min DKNY-skjorte på, som jeg købte il ingen penge i New York. Den er rigtig dejlig, perfekt til cowboybukser, tykke sokker og stearinlys.

22. okt. 2011

A Saturday in October



























Jeg prøver at fordybe mig i Edens Gave, selvom det er svært at lade sig rive med ind i det underlige univers. Universet er fint nok, men det er svært at afkode, fordi det er skrevet i et helt andet sprog, end jeg er vant til. Jeg tumler rundt mellem flere personer, jeg ikke kan kende, og noget, de kalder Hedon, jeg ikke ved, hvad er. Mest af alt ønsker jeg, at den bliver spændende og til at forstå, men jeg skal nok komme igennem den, for jeg kan godt lide at læse. Jeg kan godt lide bogstaver og universer, som ikke ligner hverdagen. Jeg kan godt lide, når tingene er anderledes, men ikke anderledes. Jeg håber af hele min krop og krydser fingre for, at den bliver spændende. Det bliver den nødt til at blive.

Om en halv times tid skal vi til god mad og hygge en times tid her fra, og jeg glæder mig. Det lyder ondt, men det er ikke ment sådan. Jeg glæder mig til en aften uden Magnus, langt væk fra alting, hvor jeg ikke skal tænke på andet end hvad vi skal have at spise og ikke at få ondt i maven af at grine for meget.

21. okt. 2011

All as it's supposed to be


Den sidste uge har været fyldt med hygge, store, tykke sokker, kortspil med familien, regnvejr i enorme mængder, grin, latter og  masser af kærlighed, ture til Tyskland, enorme mængder af slik, ild i pejsen, skod mobilsignal og den helt bestemte stemning, der ligger over et sommerhus. Jeg har haft det så godt, og jeg kunne egentlig godt bruge en uges ferie mere.
Mine billeder ligger på mit kamera, som ligger hjemme. Er hos far i denne weekend, i aften skal vi til aftensmad hos farmor og farfar, og i morgen skal vi til god mad og hygge hos nogle venner. Det bliver hyggeligt. Præcis som det plejer.