Pages

7. dec. 2010

Midlertidige karakterer

Jeg er så glad, og ikke mindst stolt af mig selv.
Vi fik vores midlertidige karakterer i dag, og det ser sådan ud:
Dansk
Mundtlig: 10
Læsning: 12
Retskrivning: 10
Termin retskrivning: 10
Skriftlig: 10
Orden: 10
Termin læsning: 10
Matematik
Mundtlig: 12
Færdighed: 12
Problemregning: 12
Engelsk
Mundtlig: 12
Skriftlig: 12
Tysk
Mundtlig 10
Skriftlig: 10
Fysik/Kemi: 12
Biologi: 12
Geografi: 10
Historie: 7
Samfundsfag: 7
Idræt: 10

Det er hverken for at blære mig vildt og voldsomt eller ødelægge nogens selvtillid, jeg viser dem. Jeg synes bare, jeg har lov til at vifte lidt med mine fine karakterer. Har man ikke det? :D

I dag var jeg med Katrineanna nede i byen, hvor vi købte lidt julegaver. Eller Katrineanna fik købt julegaver, jeg fik kun købt noget til min far (og noget til mig selv, haha!). Jeg fik købt nogle sokker, en foundation og en film, Kill Bill vol. 2. Mig og Magnus har set noget af den første, men vi blev aldrig færdige med at se den, så nu må vi snart tage os sammen, til at få proppet den i dvdmaskinen.
Da Katrineanna og jeg skiltes 16.30, gik jeg hjem, og der hoppede lige en lækker sandwich fra Lunchshop med hjem. Min mor var i København og spise, så jeg var alene hjemme. Da jeg havde fået noget i skrutten, gik jeg ned på skøjtebanen til Sofie og Magnus. Sofie gik dog efter kort tid og mig og Magnus sad og snakkede. Selvom der var larm og masser af glade, skøjtende mennesker, føltes det som om, det kun var os to. Efter en times tid blev han hentet og jeg gik hjemad efter at have snakket lidt med hans mor, Karin. Jeg kan så godt lide Karin, hun er så sød og nede på jorden. Og så snakker hun ligeså meget som mig, har det største smil på læberne og det fedeste hår. Hurra for hende!
Jeg har fået læst min bog færdig, lavet matematik og læst geografi. Jeg vil lige læse engelsk inden jeg går i seng, selvom jeg egentlig mere har lyst til at finde en reklame til på torsdag. Nogle ideer til en fed, trykt reklame? Anyone?
Uhh, jeg skal hjem til Magnus på fredag, efter at jeg har været ude og bage kage og julehygge hos familien Jensen. Jeg glæder mig til begge dele, hygge og bagefter Magnus og hans dejlige familie. Det kan ikke andet end at blive godt! :P

I morgen skal jeg op og gøre rent, og når jeg kommer hjem, kommer Magnus og spiser. Det kunne være, vi skulle tage os sammen til at se Kill Bill?
Wow, jeg har da bare ævlet løs, haha. Sorry for stealing your time, guys!

1 kommentar:

Clara sagde ...

Hold da fast! Det er sgu godt klaret! Dem skal du bare været stolt af :D

Jeg får mine på fredag :s puf.