Pages

12. dec. 2010

At filosofere: Prøver

Så står den på terminsprøver i dansk, engelsk og matematik de kommende dagen, så hvad er en bedre lejlighed til at fortælle jer, hvordan jeg har det med prøver?
 Jeg har egentlig ikke noget i mod prøver - så længe de er skriftlige. Jeg haderhaderhader mundtlige prøver, for jeg bliver altid så skide nervøs. Jeg ryster over hele kroppen, kan ikke tænke klart og har en konstant trang til at bryde grædende sammen, ja jeg har det bare generelt dårligt. Og jeg forstår det ikke, for jeg plejer ellers ikke at være sådan et nervevrag. Men så snart der er en mundtlig prøve i sigte, kan jeg opgive alt om at opføre mig normalt, for så bryder helvede løs. Jeg klarer mig generelt dårligere til mundtlige end skriftlige prøver, fordi jeg altid bliver så nervøs. Alle mine medmennesker siger ellers så klogt, at de bedre kan lide mundtlige prøver, fordi man kan snakke sig ud af det. Jeg kan godt se, at det er fedt, at man kan snakke sig ud af det. Fair nok, men det kan jeg bare ikke, fordi jeg bliver så nervøs. Og jeg hader ærligt talt mig selv for det. For hvor er det irriterende at have det sådan, inden jeg går til prøve. Noget andet jeg også bedre kan lide ved skriftlige prøver er, at man ikke får det hele tilbage lige i hovedet med det samme. Der går ligesom et par uger, inden man får sin karakter. Til en mundtlig prøve får man hele molevitten tilbage lige i fjæset inden for 5 minutter. Rigtig fedt hvis det gik ad lort til.

Er jeg den eneste, der har det sådan her?

Ingen kommentarer: