Pages

3. dec. 2010

At filosofere: Perfekthed

Jeg sidder tit og tænker på det, at være perfekt. 
Men hvornår er man perfekt? Er det når man har brunt hår, sort hår eller blond hår? Har man blå øjne, brune øjne eller grønne øjne? Skal man være slank, have hår, der altid sidder godt, perfekt tan og lange øjenvipper? Eller skal man have sul på kroppen, massevis af dårlige hårdage, bleg hud og øjenvipper, der falder af som nålene på et grantræ? Eller er det noget midt i mellem? 
Ja, der er ikke nogen definition på perfekt, selvom vi alle sammen har vores ideér, vi har vel alle sammen vores egen form for facitliste. Og det er også okay, for mennesker må gerne have sin egen mening. De skal have deres egen mening, for det er det, der gør det sjovt at være menneske. At ingen er perfekte, og at alle har sin egen mening. At ingen er ens. Ellers ville vi ikke have noget at snakke om, ikke have noget at grine af. For et perfekt menneske laver ikke fejl, og det er vores fejl vi griner af.
Der er ingen facitliste, hvor man så får point alt efter, hvor meget der matcher. Sådan er det bare ikke.
Jeg har hørt, at forskere arbejder på at lave et 'perfekt' gen, så man kan få perfekte mennesker, og som man så kan klone, så man får mange perfekte mennesker. Jeg synes, det er komplet latterligt! Hvorfor fuske med naturens værk? Der er nok en mening med, at vi alle sammen er forskellige. Ellers var vi blevet skabt, så vi lignede hinanden alle sammen. 
Er vi alle sammen perfekte på vores egen måde? 
Jeg er af den overbevisning, at ingen er perfekte, men at nogle er perfekte for hinanden, og at vi ikke elsker personerne, fordi de er smukke, men at de er smukke fordi vi elsker dem.

Ingen kommentarer: