Pages

9. nov. 2010

Day 24

Hvad du end har lyst til.

"At blogge er som at råbe ned i en spand - man hører kun sig selv."
Det sagde en amerikansk professor om det, at blogge. Jeg har tænkt meget over det, siden jeg læste det i et stilehæfte, og jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg måske uenig. Måske ret så uenig. Det kan godt være, at det, at blogge, er ligesom at råbe ned i en spand. Men man hører ikke kun sig selv. Der er folk som opdager ens blog og læser med. Hvis man da vel og mærket har noget interesant og skrive om. Det kan være alt fra sin hverdag til mere alvorlige emner. Som blogger kan man være med til at gøre en forskel. man kan give sine læsere et smil på læben og noget at tænke over. Og er det ikke noget af det, der gør det fedt at blogge? Man kan elske at skrive og man kan poste indlæg flere gange om dagen. Men det er bare ikke det samme uden læsere og kommentarer, ris og ros. Jeg kan stadig huske, hvor glad jeg blev, da jeg så, at jeg havde fået en fast læser. For jeg havde ikke regnet med, at der var nogle, der ville læse min blog. Og jeg bliver da stadig glad, når jeg ser, at der er kommet endnu et menneske, der gider at følge med i mit liv. En kommentar kan få mig til at smile rigtig længe, uanset hvad der står i den. For det betyder nemlig at der er en, der læser med og gider at bruge sin tid på mig. Og det er stort - det betyder meget for mig. At en person, jeg ikke kender, gider at bruge sin tid på mig. Og det kan så godt være, at det er en blogger hvis blog, jeg læser og føler, jeg kender. Men det er stadig stort, at vedkommende gider at bruge sin tid på mig. Der kan jeg ikke andet end at sige tak.
Jeg synes faktisk også, at det, at blogge, måske er som at råbe ned i en spand og at man kun hører sig selv. Men er det ikke også det, der i nogle tilfælde er meningen? At bloggen skal være en dagbog, hvor man skriver godt og ondt ned. Et sted hvor man samler sine tanker fra hverdagen. Og fortæller verden om hvad man går og laver. Der er ikke nogle, der behøver at læse ens blog. Jeg tror ikke, man som blogger tænker, når man opretter en blog, at man bare skal have så mange læsere som muligt. Jeg tror ikke, at det er derfor, man blogger.
"Jeg er af den overbevisning, at man blogger, fordi man elsker det, og ikke for at få  faste læsere."

1 kommentar:

Line sagde ...

Sådan har jeg det også, jeg blogger, fordi jeg synes, det er hyggeligt. Nogle gange er det halve romaner, der bliver smidt derind, andre gange en halv linje. Jeg synes bare, det er sjovt at have et sted at råbe op om, hvor glad man er, hvor ked af det man er, hvad man er træt af, hvad man synes er super godt, og alt det imellem. Hvis folk læser det, er det da bare et plus, men ikke noget, jeg forventer. Det er også derfor, jeg altid blogger meget i perioder, og andre gange slet ikke. Fordi jeg blogger kun, når jeg har lyst eller har noget på hjerte.

Det blev langt, haha!