Pages

29. okt. 2010

Så er Magnus taget hjem (Det var virkelig dejligt at være sammen med ham igen. Det er så lang tid siden, vi har haft lidt tid for os selv), og jeg er trukket i nattøjet og ned under den varme dyne. Uf, jeg elsker bare mit nattøj og min dyne! Saving Private Ryan kører på fjernsynet, men jeg følger ikke rigtig med. Jeg er for træt, jeg har hovedet fyldt med andre ting. Ting som lektier og weekendplaner (Fredag: Magnus. Lørdag: Afslapning. Senere spisning og Rune Klans Blå Show med Josephine og hendes familie. Søndag: Mere afslapning og lidt lektier. Men mest afslapning). Men også andre ting, ting som mine personlige grænser. Jeg kom til at tænke på det. Hvad er mine personlige grænser egentlig? Og hvor langt ville jeg gå i forskellige situationer? Jeg har den teori, at jeg ville gå længere, når jeg var i øjeblikket, end hvis det bare var noget, jeg forestillede mig.
Hvordan har I det med personlige grænser? Og har I noget, I bare slet ikke kan klare?
Nå, jeg tror, jeg vil besøge drømmeland. Jeg er pivtræt!

Ingen kommentarer: