Pages

26. okt. 2010

2 måneder

I dag er der ikke det store at fortælle. Vi skrev stil i engelsk - i hånden! Vores lærer er ret så gammeldags, så han er mest til det der med papir og blyant. Men fuck det, det gik nu meget godt. Temaet var Just Married. Man så fire billeder af fire nygifte par og skulle så skrive om deres liv fra dagen de mødtes til deres bryllupsdag. Jeg skrev stilen som gommens tale til bruden, det synes jeg selv, er en ret så fed idé! Den blev okay, men jeg synes ikke, at den blev helt ordentlig, fordi man ikke havde tid til at skrive så mange ting fra deres liv. Men det er jo engelsk, så Niels kigger mest på, om sætningerne er rigtige og om der er brugt de rigtige ord. Så det skal nok gå - det plejer det jo ;-)
Da jeg havde fri tog jeg bussen hjem sammen med Katrine og Julie fra 9.b. På stationen mødtes jeg med Natascha og vi delte en kebab og kiggede lidt tøj inden vi gik hjem og så et afsnit af venner. Så smuttede hun op på musikskolen og min mor kom hjem et kvarters tid efter. Så lavede jeg mad. Er I nysgerrige? Okay, så. Jeg er i mit gode hjørne i dag. Jeg lavede frisk pasta med champignoner i fløde. Nemt og lækkert.
Nu sidder jeg og ser tv-avisen (YES, hvor er jeg heldig! Not...)

Ikke fordi jeg går særlig meget op i det, men i dag har jeg været kærester med Magnus i 2 måneder. Så tillykke til os, haha!

1 kommentar:

Rikke sagde ...

TILLYKKE :D