Pages

31. okt. 2010

Day 15

Nævn de 10 første sange  på din iPod/Mp3-afspiller, når den er på shuffle.

Nu er min lille, fine iPod lige gået i stykker, men jeg kan nævne dem på min telefon.

1. Not Myself Tonight - Christina Aguilera
2. Just The Way You Are - Bruno Mars
3. Bumpy Ride - Mohombi
4. Syndicate - The Fray
5. Only Girl (In The World) - Rihanna
6. Teardrops On My Guitar - Taylor Swift
7. When I'm Gone - Eminem
8. Love dealer - Esmee Denters ft. Justin Timberlake
9. DJs Got Us Falling In Love  -  Usher ft. Pitbull
10. Just Loose It - Eminem

30. okt. 2010

Rune Klan

(Der skulle egentlig have været et billede, men Rune har en sjælden hudsygdom, og det betyder, at han dør, hvis man tager billeder eller filmer.)

Tja. Rune Klan. Det var da meget fascinerende og meget gribende. Men jeg blev ærligt talt lidt skuffet. Det var sjovt nok, men der var bare for meget hokus pokus. For meget trylleri og for lidt stand-up. Det var sjovest i starten, for det startede ligesom med stand-up og fadede ud i tryllerier. Det var fascinerende, men det var bare ikke ren og skær stand-up, og det er jeg lidt ked af. Jeg havde måske også regnet med, at det var stand-up. Det var det, der var blevet banket ind i mit hoved. Og det var da gribende, men jeg blev bare kun halvt grebet. Det var fedt at se, og det er fedt at have prøvet. Og nu er det så også fedt at vide, at Rune Klan ikke er bedst i min verden.
Også selvom han sagde nogle fede ting. Han skulle bare have skubbet trylleriet ud og hevet stand-up'en ind. Men det er fair nok. Han er bare ikke helt Mick Øgendahl.

Day 14

Et billede af dig og din familie.


Hele familien på min fars side. Det er mig i den hvide, prikkede bikini i nederste, venstre hjørne. Min lillesøster sidder ved siden af mig, så er det mine kusiner og min lillebror. Bagved mig og min søster sidder min farfar og bagved mine kusiner sidder min far. Nummer 2 ældre dame fra venstre er min farmor, og det er Charlotte i den lyserøde trøje. 

Mig, mormor og morfar.

Mig og mor.







En tekst

Berlin
Du er stor, du er fri, du er åben. Frihed er dit mellemnavn. Hos dig er folk sig selv, ingen er ens. Men dig i blodet bliver folk den, de gerne vil være. Ingen er noget, de ikke vil være, og ingen gør noget, de ikke bryder sig om. Med dig i tankerne bliver folk levende. De får farve i kinderne og julelys i øjnene.
Når jeg ser dig for mig, svæver folk rundt på lyserøde skyer. Du har en drømmende effekt på dem. Folk får selvtillid og respekt af at holde dig i hånden, med dig bliver verden et bedre sted. Måske tager folk stadig stoffer og måske skyder de stadig hinanden ned, men du giver folk oplevelser og minder, der bliver til et smil. Når du taler, lytter folk med, og når du synger, gør du folk lykkelige. Du er smilet på mine læber og glimtet i mit øje.
Man kan ikke andet end at elske dig.

Vi har om Romantikken i dansk i øjeblikket, og læse en tekst om en by skrevet af Adam Oehlenschläger. Vi fik som lektie at skrive en tekst om en by. Her er mit bidrag.

29. okt. 2010

Så er Magnus taget hjem (Det var virkelig dejligt at være sammen med ham igen. Det er så lang tid siden, vi har haft lidt tid for os selv), og jeg er trukket i nattøjet og ned under den varme dyne. Uf, jeg elsker bare mit nattøj og min dyne! Saving Private Ryan kører på fjernsynet, men jeg følger ikke rigtig med. Jeg er for træt, jeg har hovedet fyldt med andre ting. Ting som lektier og weekendplaner (Fredag: Magnus. Lørdag: Afslapning. Senere spisning og Rune Klans Blå Show med Josephine og hendes familie. Søndag: Mere afslapning og lidt lektier. Men mest afslapning). Men også andre ting, ting som mine personlige grænser. Jeg kom til at tænke på det. Hvad er mine personlige grænser egentlig? Og hvor langt ville jeg gå i forskellige situationer? Jeg har den teori, at jeg ville gå længere, når jeg var i øjeblikket, end hvis det bare var noget, jeg forestillede mig.
Hvordan har I det med personlige grænser? Og har I noget, I bare slet ikke kan klare?
Nå, jeg tror, jeg vil besøge drømmeland. Jeg er pivtræt!

Day 13

Dit celebrity crush.

Mit celebrity crush? Undskyld, men sådan et har jeg ikke. Jeg er 15 og synes, at det er totalt latterligt, at folk bliver forelskede  i kendte mennesker. Altså de kan selvfølgelig ikke gøre for det, men hvorfor blive forelsket i et menneske man ved, man aldrig kommer til at møde? Jeg har dog intet problem med, at folk synes, at de kendte er lækre eller ser godt ud. På det plan er de på samme level som alle andre mennesker. Man kan godt synes, en person er lækker, uden at man har mødt personen.
Jeg ved godt, at jeg er meget kritisk omkring dette emne, men jeg kan simpelthen ikke se det smarte i det!

Thanks God It's Friday

Her om lidt går jeg op og tager bussen i skole. Ja, jeg er doven. Der står 7 timer på skoleskemaet, så jeg har lang dag i. Og så på en fredag. Ja, det er strengt! Jeg skal være sammen med Magnus senere.
Ville egentlig bare lige skrive, at min mor sagde, at jeg så pæn ud i dag. Sådan har hun aldrig sagt til mig før. Ved ikke helt, hvad jeg skal gøre med det. Skal jeg bare tage det som et normalt kompliment?

28. okt. 2010

Puslespil

Lavede mine lektier allerede da jeg kom hjem fra skole, så jeg havde tid til at samle puslespil med min mor. Jeg ELSKER bare at samle puslespil, for det er så afslappende og hyggeligt. Vi er ikke nået så langt endnu, men det går da fremad! Vi har samlet kanten og noget af det 'indvendige'.



 I dag blev der spillet skolefodbold på banerne på Stenhus Kostskole, hvor jeg går, så det fik vi lov til at se. Vores skolefodboldhold vandt 2-0 over Egebjergskolen fra Albertslund. Jeg har ikke andet at sige end: "Så kan de lære det!"

Spiller jeres skole skolefodbold?

Day 12

Hvordan fandt du blogspot og hvorfor blogger du?

Den første er nem, Jeg fandt blogspot, da jeg søgte på 'gratis hjemmeside'. Og jo, jeg ved godt, at blogspot ikke er hjemmesider. Men jeg havde en periode, hvor jeg syntes, det var vildt fedt at have en hjemmeside.Og det udviklede sig så til en blog - for jeg har haft en blog før. Adskillige faktisk. Men det har aldrig rigtig været noget seriøst, og der er aldrig nogen, der har læst dem udover mig selv og min far. Så stoppede jeg for et stykke tid og er så begyndt igen. Hvorfor blogger jeg så? Jo, jeg blogger simpelthen fordi, det er sjovt og fordi jeg godt kan lide det. Jeg elsker at skrive, og så synes jeg, at det er en sjov måde at få sine daglige opture og nedture behandlet på. Det er en slags digital dagbog - det er bare så meget federe end at skrive dagbog, for man skal ikke tænke på, om man skriver grimt, eller om den bliver fundet af nogen. For det gør den helt sikkert.Og det, synes jeg, er fedt. At man tør vise, hvem man er, og hvad man står for. At man tør fortælle om både opture og nedture. Det, synes jeg, er stort. For mig er at blogge en slags terapi - jeg bliver glad og afslappet af det. Og så er det også lidt sjovt at skulle finde på nye ting og lave designs og logoer og sådan noget. Jeg synes nemlig, designet er en stor del af bloggen. Det er måske ikke det, det drejer sig om, men det er det, der gør, at man får lyst til at læse den.
Men alt i alt (den korte version) blogger jeg, fordi jeg elsker det!

27. okt. 2010

Done

Blev færdig med mine lektier efter maden. Hurray!

Stress

Lige nu sidder jeg oppe hos min far og venter på, at gulvene tørrer. Kvart over fem bliver jeg hentet af min mor. Lidt i seks kommer Elisabeth, og vi skal så bare hygge som vi plejer. Spise dejlig mad og snakke. Og så skal vi se Desperate Housewives. Det lyder jo mega hyggeligt, hvis det bare ikke lige var fordi, jeg har 5 sider engelsk og 16 sider historie hængende over hovedet. Og det er til i morgen!
Jeg vil give jer besked, når jeg har fået mit liv tilbage en gang i aften.
Har I mange lektier for for tiden?

Day 11

En youtubevideo du specielt godt kan lide.


Jeg kan specielt godt lide denne youtubevideo fordi, den er for sej!

Hvad synes I? Er den ikke bare lidt for blæret?

26. okt. 2010

Facebookgruppe

Hahahahaha, mest geniale facebookgruppe længe!

2 måneder

I dag er der ikke det store at fortælle. Vi skrev stil i engelsk - i hånden! Vores lærer er ret så gammeldags, så han er mest til det der med papir og blyant. Men fuck det, det gik nu meget godt. Temaet var Just Married. Man så fire billeder af fire nygifte par og skulle så skrive om deres liv fra dagen de mødtes til deres bryllupsdag. Jeg skrev stilen som gommens tale til bruden, det synes jeg selv, er en ret så fed idé! Den blev okay, men jeg synes ikke, at den blev helt ordentlig, fordi man ikke havde tid til at skrive så mange ting fra deres liv. Men det er jo engelsk, så Niels kigger mest på, om sætningerne er rigtige og om der er brugt de rigtige ord. Så det skal nok gå - det plejer det jo ;-)
Da jeg havde fri tog jeg bussen hjem sammen med Katrine og Julie fra 9.b. På stationen mødtes jeg med Natascha og vi delte en kebab og kiggede lidt tøj inden vi gik hjem og så et afsnit af venner. Så smuttede hun op på musikskolen og min mor kom hjem et kvarters tid efter. Så lavede jeg mad. Er I nysgerrige? Okay, så. Jeg er i mit gode hjørne i dag. Jeg lavede frisk pasta med champignoner i fløde. Nemt og lækkert.
Nu sidder jeg og ser tv-avisen (YES, hvor er jeg heldig! Not...)

Ikke fordi jeg går særlig meget op i det, men i dag har jeg været kærester med Magnus i 2 måneder. Så tillykke til os, haha!

Day 10

En madvare du kunne leve af.

Hmm, en madvare jeg kunne leve af.
Her bliver jeg med skam i stemmen nødt til at sige, at det må være is. Det er bare det bedste, man kan købe i et supermarked. Helt seriøst. Der er bare så mange forskellige slags, så mange forskellige farver, konsistenser og smagsretninger. Det er virkelig godt!

Her er de, efter min smag, to bedste af slagsen!
Häagen-Dazs' Cookies & Cream og Vanilla Caramel Brownie.

25. okt. 2010

Gode gamle dage

Eller måske ikke. Der ligger lige 8 sider historie og venter på mig, så dem regner jeg med at læse og skrive noter til inden Robinson kl. 20. God help me! JEg læser for det første ikke særlig hurtigt og for det andet, så skal jeg skrive mange noter, da jeg ellers ikke fatter en skid af det hele bagefter, fordi jeg har glemt det. Ja, historie er lige mig - jeg ved det!

Oreo's - med hvid chokolade

Overskriften er måske ret så afslørende.


Jeg har lige åbnet en pakke Oreo's med hvis chokolade, som jeg købte i KaDeWe i Berlin. Jeg har ikke set dem herhjemme, så da jeg så dem, måtte jeg bare eje dem! Hvis jeg skal være helt ærlig, smager det meget godt, men det bliver også sådan lidt vammelt! Det er nemlig en meget sød kiks i forvejen, og når der så lægges hvis chokolade oven i... Ja, det bliver vammelt i længden!

Day 9

Noget du er stolt af fra sidste måned.

Jeg er rigtig stolt af den tyske stil, jeg skrev, som jeg fik 10 for. Den handlede om vores 'studietur' til Tjekkiet, og jeg skrev den som et eventyr. Altså med 'der var engang' og så videre. Jeg var egentlig ikke specielt glad for den, for jeg syntes ærlig talt, at det var noget lort. Men jeg fik 10, så jeg kan ikke være mere tilfreds!

Skole

I dag bliver (måske) en dejlig dag. Det er mandag, og jeg skal have dansk, matematik, engelsk, geografi og to timers idræt. Det er så skønt at starte med en mild dag efter ferien. Jeg tror, det bliver en god dag, men den ville nu nok have været lidt bedre, hvis jeg havde fået lov til at sove noget mere. God, jeg er træt og øm i alle mine led efter weekendens ko-date! Hvis det stod til mig, tog jeg lige en uges ferie mere, og den skulle tilbringes derhjemme med venner, dyner og afslapning på højeste plan.
Ville I ikke også gerne have en uge mere?

24. okt. 2010

En uge mere!

Nøøøøøøøøøøøøj, jeg kunne VIRKELIG godt bruge en uges ferie mere! Jeg synes, den er fløjet væk for øjnene af mig. Fordi jeg har været i Berlin og været til Hereford-skue, har jeg ikke rigtig haft tid til andre ting såsom venner. Jeg har tilbragt ferien i godt selvskab, med dejlige mennesker, men alligevel ville jeg nok gerne have haft lidt mere tid til afslapning og venner - de skal jo også plejes! Også Magnus, jeg har ikke set ham siden torsdag inden ferien. Jeg vil ikke være i sådan et forhold, hvor der nærmest ikke kan gå en dag uden, man ser hinanden, men alligevel savner jeg ham en smule. Jeg håber på at se ham i morgen!

Ko-weekend

Jeg vidste det egentlig godt, men jeg har alligevel indset, at en ko-weekend med vask, blæsning, shining, klipning, udmugning (kan man sige det?), fremvisning, klargøring, mønstring, konkurrence, godt humør og glade mennesker er ret så trættende. Ikke fordi det på nogen måde er kedeligt eller surt arbejde, men man bruger bare mange kræfter på hele tiden at være 'på'. Så jeg er udmattet og vil ligge mig hen i sengen under dynen!

Hvad har I brugt weekenden på?

23. okt. 2010

Day 7

Et billede af dig og din nærmeste ven.


1. Josephine og jeg.
2. Mig og Josephine. (Det hedder egentlig Josephine og jeg, men da det er mig til venstre, synes jeg det er mest rimeligt overfor jer, at gøre det sådan)

22. okt. 2010

Day 6

Et billede af dig fra 2007.

Jeg kan ikke lige finde et af billede af mig fra 2007, så her er et fra 2008. Lappen for mit øje er hjemmelavet, da jeg fik et insekt i øjet, da jeg var på cykeltur i skoven.

21. okt. 2010

Day 5

En hjemmeside du bruger jævnligt.

Lad mig se. 
Nu er jeg jo ikke bare stor fan af internettet, jeg bruger det også konstant.
Jeg bruger TVTID ret så meget. For da jeg ikke er så priviligeret at have det der fancy noget på mit tv, hvor man kan se hvad der er nu og hvad næste program er på fjernsynet, er det lækkert at kunne se, hvad der kommer i fjernsynet! 

I HEART BERLIN!

Jeg kom hjem fra Berlin her i går (i dag) omkring 00.00. Vi tog dernedefra 15.15 med bussen, og det var meningen, at bussen skulle ankomme 22.40 til DGI-byen, men færgen var en halv time forsinket. Og så skulle vi jo også lige til Holbæk... Så ja, det blev sent.
Men det har virkelig været fedt at være i Berlin. Det er jo en helt vildt fed by! Vi boede midt på Kurfürsten Damm, som er 'shoppinggaden' i Berlin. Men jeg har nu ikke købt det store, for det er ret så dyrt. Jeg har købt en lysegrå trøje, sådan lidt strikket, i NewYorker, hvor jeg også købte en taske, som er i sådan noget mørkegrønt strik. Så har jeg købt en mørkegrå trøje i H&M og en mascara. And that's it! Skal nok poste nogen billeder, men gider ikke lige nu (Ja undskyld, men jeg er lidt doven i dag). Vi så Holocaust monumentet, Kirken på Kurfürsten Damm (Læbestiften og pudderdåsen), Checkpoint Charlie, Tv-tårnet (dog kun nede fra jorden) og en masse andet. Vi kørte rigtig meget med U-bahn og S-bahn (det der svarer til metroen herhjemme). Rigtig nice system, men fuck det er indviklet første gang, man skal bruge det. Vi var da også ved at fare vild flere gange, haha.
Men I burde besøge Berlin, hvis I ikke har været der, for det er virkelig en fed by. Noget af det, der gør det til en fed by, er at man kan være lige præcis den, man gerne vil være. Der er ikke nogen, der kigger underlig på en. Der er fedt!

Lige nu sidder jeg og ser Tempelriddernes Skat II. Jeg synes faktisk, at det er nogle meget fede film.
Senere kommer Natascha og spiser med. Det bliver godt at se hende!

20. okt. 2010

Day 4

Et billede du har taget.

Prag.
Jeg tog det, da jeg var på 'studietur' med min klasse til Tjekkiet i august.

19. okt. 2010

Day 3

Hvad lavede du i dag?

Jo, nu skal I bare høre.
Jeg er faktisk i Berlin! 

18. okt. 2010

Day 2

Meningen med dit blognavn.

Navnet på min blog er Millarikke.
Jeg hedder Camilla til fornavn og Rikke til mellemnavn, og så kom jeg på den idé, at slå det sammen. Men Camillarikke lyder ikke specielt fedt. Så da jeg altid bliver kaldt Milla af diverse af mine venner og veninder, skar jeg "Ca" væk - og ja, så blev det til Millarikke.
Smart, ikke?

17. okt. 2010

Day 1

Et billede taget for nyligt og 5 tilfældige facts om dig.


Jeg har en rød iPod, som lige er gået i stykker.
Jeg drikker meget vand.
Jeg går på privatskole.
Størstedelen af genstandene i mit tøjskab er sorte.
Jeg går op i min skole og mine lektier uden at være nørdet.

30 day blog challenge

Jeg vil her over det næste stykke tid 'være' med i 30 day blog challenge. Synes det er et ret fedt koncept, så jeg hopper med på vognen!

16. okt. 2010

Berlin

Her sidder jeg foran skærmen og spiser de sidste af de chips, Sofie havde med i går. Jeg er lige kommet ud af badet, og jeg tror, jeg har fået pakket det sidste. Sofie gik 16.30 og Magnus, der kom kl. 11, gik her for en time siden. Vi har hygget og rigtig meget, og gæt hvad vi lavede... BINKO, vi så film! 
Nå men i morgen kl. 05.00 drager min mor og jeg mod København, hvor der uden for DGI-byen, venter en bus mod Berlin. Jeg glæder mig helt vildt meget, det bliver rigtig spændende - men også fedt at være af sted med min mor. Vi skal se det jødiske museum, checkpoint charlie og noget af muren, den der specielle kirke (kaldes den ikke læbestiften og pudderdåsen eller sådan noget?) og så har vi planer om at SHOPPE!

Nå, jeg vil tørre mit hår, og så vil jeg gå i seng, for jeg skal op  04.40 i morgen.
Nyd, at I kan sove længe folkens!

Day 8

Dine mål/gøremål for denne måned og hvorfor.

Mål nummer 1. Være sammen med Katrineanna, da der er ved at være alt for længe siden.
Mål nummer 2. Gøre mit bedste til mønstring på Herefordskuet på Nyvang, da jeg ved, at jeg kan gøre det bedre.
Mål nummer 3. Få klippet mine negle - de trænger big time!
Mål nummer 4. Lave mit værelse hos min far om, da jeg er træt af det sådan, som det er nu. (Dette gælder kun, hvis jeg får grønt lys af far)

15. okt. 2010

Ondt i halsen

Som overskriften så fint afslører, at jeg havde ondt i halsen i dag, så jeg blev hjemme, selvom det måske er lidt strengt, for hvis det nu havde været under normale omstændigheder, havde jeg sagtens kunne tage i skole. Men da det var motionsdag og jeg skal til Berlin søndag morgen, ville jeg ikke tage chancen og løbe rundt i shorts i det kolde vejr. Så jeg blev hjemme og hyggede med min mor. Jeg fik sovet noget mere, og det trængte jeg virkelig til! Så har jeg sammen med min mor samlet puslespil og hørt musik. Rigtig rart, for der er ikke rigtig nogen, der siger noget, for man sidder og 'tænker'. Det er en af de mange ting, jeg elsker at lave med min mor.
Min mor er lige draget af sted til fest på skolen, hvor hun arbejder, og om lidt kommer Sofie til hyggeaften med film, nattøj, købepizza og snacks :D Det bliver rigtig hyggeligt, jeg glæder mig til at se hende!

Hey, det er lige gået op for mig, at jeg har fået efterårsferie! Hvor er det egentlig nice!

Hvad skal I lave i jeres ferie? Bare slappe af derhjemme eller skal i til det store, stygge udland?

14. okt. 2010



Er det ikke bare lidt sejt?

Kagedag

I dag var en ret så nice dag, der var nemlig 3, der havde kage med i geografi!


Her skulle så have været et billede, men blogger har åbentbart ingen planer om at samarbejde med mig.


Da vi havde fået fri, tog jeg bussen sammen Katrineanna og vi tullede lidt rundt i byen, da hun havde hentet sin guitar hos sin mor. Vi gik et smut forbi Fona og kiggede på film og så snuppede jeg lige en sandwich med kylling med i farten fra Lunchshop. Mums! Lunchshop laver lækre, sunde sandwich og de er altid friske. Det er bare rigtig lækkert!

Nå, vi spiser om lidt. Good evening, fokes!

13. okt. 2010

Facebookstatus

Dette er så sådan, min facebookstatus ser ud i dag.


Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg, uden at lyde for selvoptaget, at det er mega genialt skrevet!

12. okt. 2010

Nice nok

Min dag har været nice nok. Altså da jeg først kom hjem fra skole. For vi havde fire timer Niels og vi fremlagde i tysk. Lort lort lort. Jeg var også oppe hos UV-vejlederen, og jeg fandt ud af, at jeg ikke skal være grafiker (jeg havde bestemt mig for noget i den retning) og have en erhvervsuddannelse, men jeg skal have uddannelsen Grafisk Kommunikation. Mega nice, for så skal jeg have en gymnasial uddannelse og jeg må selv vælge hvilken en, linje og fag! Nå, jeg har været sammen med Magnus i dag, hyggeligt som altid <3

Hahahahaha!

Nu er der ikke noget, der hedder "sorte penge" mere... Næh, nu hedder det bare "anden etnisk indkomst".

11. okt. 2010

You can't help the poor people...

"Du kan ikke hjælpe de fattige ved at udrydde de rige.

En kort dag

I dag er det mandag - ugens bedste dag ifølge skoleskemaet.
Dagen står på dansk, engelsk, geografi, matematik og 2x idræt. Kan det blive smukkere? Nej, det tror jeg vist ikke lige! I dag i dansk fik vi diktat tilbage og jeg fik 5 fejl = 10. Det lyder måske ret så stræber-agtigt, men det er virkelig dårlig af mig. Men jeg havde også overset at man skulle sætte kryds og bolle i en opgave, så det fik jeg fire fejl for. Totalt dumt! Da jeg var færdig på skolen, tog jeg hjem og lavede lidt lektier. Jeg mangler så stadig og øve tysk, som vi skal fremlægge i morgen, for 16.30 mødtes jeg med Line nede i byen. Hun skulle have byttet nogle smykker, men turen gik også lige forbi H&M, hvor jeg fik købt to BH'er - lækkert, jeg mangler. Da jeg kom hjem fra byen, lavede jeg kanelsnegle med min mor, så spiste vi og nu har jeg lige kværnet to kanelsnegle, for nøøøøøj de var gode!
Jeg sidder og ser Venner på TV2Zulu - før var der det afsnit hvor Ross finder ud af at hans kone er lesbisk. Jeg var flad af grin, da han sagde "Oh, she is gay. She is so gay!" Det er genialt sagt! Nu er der det afsnit med UNAGI. Det er også helt vildt genialt, så komisk når Rachel og Phoebe står bag gardinerne i Ross' lejlighed og forskrækker ham, da han kommer hjem. Det skal bare ses :D

Kan I lide "Venner"?

10. okt. 2010

2 ting jeg virkelig gerne ville eje!


Hvad synes I?

Endnu en søndag

Så er det (igen) søndag.
Jeg sidder placeret på min seng i mit værelse oppe hos min far og hører monster høj musik - halleluja for dockingstationen, jeg har stjålet og stillet ind på mit værelse! ... Baby, close your eyes... Det er kun Mads, Rasmus (Mads' ven. Faktisk hans familie vi var nede ved i fredags) og mig. Jeg har lavet de lektier, jeg kan med de bøger, jeg har med her ud, så jeg har skruet op for musikken. Det er så højt, at det overdøver alle tanker, og det eneste, man kan gøre, er at skråle med. ... I think, I'm in love with my stereo... For mig er musik en slags healing, jeg bliver helt vildt glad af det. Det kan desværre så også holde mig nede i det sorte hul, hvis jeg er dernede. Men det synes jeg egentlig ikke gør spor, for jeg har bare brug for at være trist en gang i mellem. Måske er det fordi jeg altid er så glad? ... Whenever I hear the sound... Whenever I hear the sound... Whenever I hear the sound...
Uhh, nu er det de fede tekster fra When I'm Gone med Eminem der fylder mine ører. Gud, jeg elsker den sang! And when I'm gone, just carry on, don't mourn, rejoice everytime you hear the sound of my voice, just know I'm looking down on you smiling, and I didn't feel a thing, so baby don't feel no pain, just smile back...

9. okt. 2010

Kender I det..

.. når man vågner, men egentlig ikke har lyst til at stå ud af sengen? Sådan havde jeg det, da jeg vågnede tidligere. Og sådan har jeg det faktisk stadigvæk. Men jeg er sulten og ved at dø af tørst, så jeg tror, jeg vil springe ud af sengen, hoppe i et par natbukser og kapre køleskabet om lidt.
Senere skal jeg ind og se "Grusomme mig" med far, Mads og Natasja. Jeg glæder mig ret så meget - den ser jo helt vildt grineren ud!


I går var vi jo nede og spise hos familien Hansen, og det var rigtig hyggeligt. Vi snakkede og grinede og hyggede os. Jeg havde aldrig været der før og heller ikke mødt Rikke før, men hun var rigtig sød og vi legede rollespils-skumgummi-våben-krig med Mads, Natasja og Rasmus. Det var herre sjovt! Så spillede vi noget kort og snakkede. OG SÅ HAR JEG FÅET LOV TIL AT PRØVE HENDES KNALLERT EN DAG!! :D Det bliver ret fedt at prøve, jeg håber ikke, jeg kører nogle ned eller kører ind i en busk eller sådan noget i den stil - det kunne nemlig godt ligne mig alt for meget!
Jeg kunne godt tænke mig en knallert, når jeg bliver 16. Det ville da være alt for nice! :D

Hvilken holdning har I til knallerter?

8. okt. 2010

Fredag så det vil noget...

.. eller måske ikke.
Ej, det bliver meget hyggeligt. Jeg glæder mig faktisk ganske meget! Vi skal ned og spise hos min lillebrors vens familie. Det lyder måske ikke helt vildt skægt eller noget, men han har en søster, som er et år ældre end mig, og jeg glæder mig herre meget til at møde hende. Vi har skrevet lidt med hinanden på facebook og sagt "hej" og sådan noget. Så det bliver ganske fint. En rigtig nice fredag aften efter mit hoved!

By the way; har jeg fortalt, hvad jeg fik i min geografiprøve, som vi lavede i mandags? Det var om det danske kulturlandskab (at vi har lavet landskabet om. Fældet træer, lavet marker, bygget veje og byer osv.). Jeg fik 12! 1 - 2! Det havde jeg virkelig ikke regnet med, måske et 10-tal. Men jeg er sgu stolt! :D
Jeg fik også 10 i tysk stil, 10 i dansk stil og 12 i problemregning! Lækkert!

Hvad skal i bruge jeres fredag aften på?

6. okt. 2010

Livet er...

... at lave noget, man holder af.

3. okt. 2010

Oreo, en last


Nogle drikker for meget cola, andre spiser for meget slik. Jeg spiser for mange Oreo's.
Jeg ved næsten ikke noget bedre end at åbne en pakke Oreo, tage den lille kakaokiks med vaniliecream ud af pakken, ligge den ind på tungen og knase den sprøde, lille sag med den guddommelige smag. Hvis jeg fik lov (og havde pengene) kunne jeg spise flere pakker på et øjeblik, for jeg kan bare ikke blive træt af dem. 
Er det bare mig, eller ser den lille kiks ikke bare liiiiidt fræk ud med dens sorte kiks og hvide cream?

Hvad synes du, thumbs up eller thumbs down?

Ein Sonntag

Lige nu står den på lektier - nok mest geografi, for vi har prøve i morgen. Om Danmarks Kulturlandskab. Gaaaaaab! Ej, men det er nok lidt til min fordel, for det er rimelig nemt (Et kulturlandskab er et areal, som mennesker har dannet ved at ændre på det oprindelige naturlandskab, osv. osv) og så er det kun 10 sider. Men det er ligesom bare lidt svært at komme i gang med at læse, når der er noget, som hedder facebook, der hele tiden kræver min opmærksomhed. Jeg har prøvet at lukke ned for det, men så skriver den ene og så skriver den anden. Jeg har det ikke nemt, haha. 
Kl. 15 kommer Tom, Lis, Anna og Ida til hyggedag, hvor vi skal spille spil, se fjernsyn og proppe i hovedet. Det passer perfekt til den grå himmel og det regnvejr, som er derude på den anden side af vinduet.

Nå, jeg må vende tilbage til (eller starte på) mine geografilektier.

Hvad skal I lave i dag?

2. okt. 2010

Small Copenhagen - den fedeste uge

Her i uge 39 har jeg været i praktik på reklamebureauet Small Copenhagen, Nyhavn, København, Danmark.
Det har været overfedt!  Jeg har haft en skøn uge i København, hvor jeg har boet sammen med min veninde hos hendes morbror - han bor på Amager, så jeg har taget bussen og metroen til Nyhavn. Rigtig fedt, og hvis man ikke lige når den - ja, så går der en 4 minutter efter. 4! Det er jeg ret så facineret af.

Min uge i det københavnske:
Mandag var måske lidt kedelig, men totalt okay. Jeg lavede lidt i InDesign (et designprogram fra Adobe) og fik snakket lidt med de ansatte, det lyder ret så fint, inde på Small. Om aftenen så vi film og hyggede.
Tirsdag var en helt vildt fed dag. Vi ryddede den ene ende af lokalet og satte et hvidt lærred og noget lys op og så tog Thomas en masse billeder af mig. Totalt ligesom en fotosession. Det var megafedt! Da vi havde overført billederne til computeren, redigerede vi dem lidt i Photoshop (et billedredigeringsprogram fra Adobe). Vi lavede dem skarpere, gjorde nogle af dem sort/hvid, klippede dem sammen og rettede lidt på farverne. Det er utroligt, hvad man kan gøre ved billeder nu til dags! Senere brugte jeg billederne til at lave en magasinforside.
Da jeg kom hjem, smed jeg tasken og så tog vi på Fisketorvet og brugte rigeligt med penge!

Onsdag var en lidt kedelig dag, men reklamefolkene havde travl og det er jo fair nok! Men jeg fik lavet min forside færdig og så startede jeg på en skoreklame. Jeg havde klippet fødderne af et af mine billeder og sat dem sammen på en sjov måde. Så lavede jeg lidt størrelsesforskel og lavede et logo. Og WUPTI - I had a shoecommercial!



Torsdag var en rigtig spændende dag. Jeg var med til et pressemøde på det nye Tivoli Hotel og Konferencecenter. Det var rigtig spændende at prøve - også selvom jeg ikke lige forstod så meget af hvad der blev talt om. Aktier, pension, opsparinge og så videre. Jeg tror ikke lige, at en 15-årig tøs er målgruppen. Haha.
Jeg fik lov til at gå tidligere, så jeg mødtes med min veninde og så gik vi på Strøget. Det var rigtig hyggeligt og jeg fik da købt lidt, men jeg havde købt rigeligt på Fisketorvet. Og så var der heller ikke specielt meget.
Fredag var en hyggelig dag. Jeg fik lavet en indholdsfortegnelse (en side med indsholdfortegnelse og nogle billeder og sådan). Jeg fik fri klokken 13 og så skulle jeg hjem og pakke det sidste. Min mor kom klokken 14 og hentede os. Da vi kom hjem sad jeg en times tid og så cyklede jeg hjem til MD. Jeg havde ikke set ham en hel uge, og jeg savnede ham faktisk!

Fed uge!

Ihh, jeg har bare haft en ALT for fed uge! Som sagt var jeg i praktik på et reklamebureau, som ligger inde i Nyhavn. Helt vildt fedt. Lækkert lokale, søde mennesker, fedt arbejde!
I går da jeg kom hjem sad jeg lige en time og slappede af inden jeg steg op på jernhesten og hjulede ud til Magnus. Det var rigtig dejligt at se ham igen - jeg har jo ikke set ham i en hel uge! Vi snakkede, så film og så fik vi noget god mad. Jeg har ikke mødt hans familie før, men nøøøj de var nice! Rigtig søde mennesker!
I dag har jeg været til fødselsdag hos min kusine.

Nå, BingoBanko kalder!