Pages

9. sep. 2010

Kender I det...

... når man har sådan nogle dage, hvor man intet orker, intet kan overskue og bliver irriteret på alle, bare de siger den mindste ting? Sådan har jeg det i dag. Jeg har mest af alt lyst til at gemme mig bag en masse makeup og stort tøj, men det nytter bare ikke noget. Hvorfor gemme sig for noget, man ikke ved hvad er? Hvorfor gemme sig for noget, man ikke kender grunden på og ikke ved, hvor kommer fra? Det giver ikke rigtig mening i mit hoved, for man får det vel ikke rigtig bedre af det? Men jeg har gået i min egen lille bubble hele dagen uden rigtig at snakke med nogen, for alle gik mig på nerverne. I dansktimen satte jeg mig ud på gangen for at læse, og det var rigtig rat bare at sidde helt for sig selv og nyde stilheden.
Det er sjældent, jeg har det sådan, som jeg har det i dag, og på den ene side er det da lidt irriterende, at jeg ikke er glad, som jeg plejer, men på den anden side, er det faktisk meget rart at gemme sig væk for en stund. Man kan vel sige, at det er en meget mild, meget kort form for depression? 
Kender I følelsen af at være nede i et sort hul helt uden grund?

2 kommentarer:

Rikke sagde ...

Ej, hvor har jeg ondt af dig! <3

Jeg havde selv en periode i vinters, hvor jeg var rigtig ked af det, havde ondt i maven og hovedpine hele tiden - og grunden kendte jeg ikke. Jeg snakkede med lærerne, mine veninder og mine forældre om det, og jeg følte mig en smule flov, fordi jeg bare græd - uden grund.
Socialt gik det også ned af bakke, for jeg var aldrig sammen med nogen, da jeg følte jeg stod i vejen. De skulle jo ikke sidde og høre på mig, når jeg ikke selv vidste hvorfor.

Idag har jeg det heldigvis fint, men jeg har stadig den knude i maven, og kan til tider også få den følelse - men jeg har mine veninder og familie! :D

neena. sagde ...

jeg kender virkelig den følelse du beskriver. jeg tror bare det er vigtigt at huske på, at vi alle har sådan nogle dage engang imellem, hvor vi har det bedst med at være alene. derfor er det vigtigt at give plads, for vi er alle forskellige (;

nannafinch.blogspot.com